Bliv medlem
Børn og delebørn

Sådan hjælper du dit barn når savnet banker på

15. august 2018

author:

Sådan hjælper du dit barn når savnet banker på

Er man delebarn, er savn en uundgåelig del af tilværelsen. Hvordan hjælper man bedst sit barn, når savnet melder sig? En familieterapeut giver her nogle tips.  

”Når jeg er hos min mor, så savner jeg min far. Og omvendt. Jeg tænker tit på, om de har det godt.”

Denne pige på ni år har ofte  svært ved at falde i søvn, fordi hun savner enten sin mor eller far. Savn er en kendt følelse hos de børn, jeg taler med i min praksis, der har skilte forældre. Livet efter skilsmissen byder nemlig helt konkret på en hverdag, hvor den ene af forældrene ofte halvdelen af tiden ikke er tilstede.

At udholde de svære følelser

Nogle gange kunne det nok være en stor lettelse, hvis der fandtes en fjernbetjening til dit barns følelser, så man kunne skrue op eller ned, når det indimellem kører ud ad en tangent. For man kan føle sig utrolig magtesløs som forælder, når følelserne raser i barnet og det virker som om, at uanset hvad, man stiller op, så nytter det ikke noget. Det eneste, man tænker på, er, hvordan man kan få det til at gå væk, så barnet bliver glad igen. Men det er faktisk en umulig opgave at få savnet til at forsvinde.

Savn er en naturlig følelse 

Hvis livet pludselig bliver endegyldigt forandret og de voksne flytter hvert til sit, så er det ligefrem mærkeligt, hvis man som barn ikke bare indimellem savner den anden forælder. Savn er en naturlig følelse, selvom det er smertefuldt og nogle gange voldsomt for barnet at opleve. Selve følelsen beskrives ofte af børnene, som noget der gør ondt i hjertet, spænder i maven eller fylder i hovedet. Savn dukker ofte op ved skiftedage eller når barnet er træt og skal sove og er fyldt op af tanker og følelser, som skaber uro i kroppen. 

Vi savner dem, vi hører sammen med

Savn fortæller noget om vores tilhørsforhold til andre, det vidner om, at vi har betydning for hinanden. Faktisk kan man slet ikke opleve savn, hvis ikke det var fordi, der var nogen, man holdt af. Savn er en eksistentiel følelse, som vi ikke kan komme af med. Savnet skifter i intensitet, men forsvinder aldrig helt, så vi må lære at udholde det i små doser ad gangen. Når barnet er væk fra dem, de holder af pga. skilsmissens deleordninger, så fortæller savnet noget væsentligt om, at barnet stadig hører sammen med den anden forælder og er elsket på trods af skilsmissen. 

At bære savnet sammen med barnet

Nogle gange kan en simpel afledning med noget hyggeligt og rart lede tankerne i en anden retning og forvandle savnet, fordi man oplever en anden form for samhørighed. Andre gange kan det hjælpe at give barnet lov til at ringe den forælder op, som savnet er rettet mod, for at berolige barnet og forsikre det om, at den anden forælder er ok, så barnet derved kan slippe den følelsesmæssige spænding og genfinde en form for afspænding. Man kan spørge barnet, om det har brug for et knus, at blive nusset eller at blive holdt i hånden. Men vigtigst af alt, så må man som forælder stille sig til rådighed for barnets savn, rumme det og bære det sammen med barnet, så barnet ikke gemmer sig med savnet og føler sig alene. Det gør man bl.a. ved at undre sig sammen med barnet over, hvad savnet mon er for en størrelse. Man kan evt. stille barnet følgende spørgsmål:

Hvad vil mon følelsen af savn hos barnet? Hvis savnet kunne tale, hvilken historie ville savnet så fortælle? Hvordan kan det være, savnet dukker op netop nu? Hvordan føles savnet i barnets krop?

Drop de nemme løsninger – og lyt!

Når barnet svarer på disse spørgsmål og fortæller om savnet, er det essentielt, at man som voksen lytter og ikke selv taler. Man skal altså ikke fortælle barnet, at det kan man godt forstå og nu går det nok snart over. Man skal heller ikke finde løsninger på, hvordan det kan gå over. Man skal blot lytte og stille sig til rådighed for barnet og være der, så det kan dele savnet med nogen, så det derved ikke føles så tungt at bære alene. 


Anna Prip er uddannet familieterapeut, coach og pædagog med speciale i børn og sorg. Hun holder foredrag og har egen praksis med familie- og børnesamtaler. Gennem flere år har hun været rådgiver for skilte forældre på delebarn.dk, skrevet klummer for Jyllandsposten og været fast paneldeltager på Netværket P1 DR. Derudover har hun i samarbejde med psykolog Renée Toft Simonsen skrevet bøgerne: Mit liv som delebarn & Mit liv som deleteenager. I år udkom hendes tredje bog: Elsk din eks – en kærlig måde at være skilt på. Anna er selv skilt og mor til en søn på 22 år.