Bliv medlem
Børn og delebørn Den sammenbragte familie Skilsmisse

Et barn to hjem. Om forskelligheder i hjemmet

12. april 2019

author:

Et barn to hjem. Om forskelligheder i hjemmet

” Hvis barnets to hjem er meget forskellige fra hinanden, kan det være anstrengende for et barn at bevæge sig ubesværet imellem to helt forskellige miljøer. Det kræver hele tiden en form for tilpasning for barnet. I det ene hjem er der måske strenge regler, og i det andet hjem er reglerne mere fleksible. Desuden kan forskellige rutiner være svære at navigere i uanset barnets alder.” 

Sådan skriver tidligere børnesagkyndig rådgiver Hanne Søndergaard Jensen i sin bog; To hjem én familie. Det, hun beskriver, er naturligvis delebarnets udfordringer med at navigere mellem forskellige normer og værdier i de to hjem. Det kræver energi af barnet hele tiden at omstille sig mellem meget forskellige kulturer. Vi ved, at barnet har et medfødt instinkt og evne til at koordinere og tilpasse sig omgivelserne, så det kan tillære sig sociale systemer. Alligevel kan vi ikke udelukke, at delebørn kan komme på overarbejde, hvis de forskellige kulturer mellem de to hjem afviger grundlæggende eller måske ligefrem er i modstrid med hinanden. 

Er dit delebarn segregeret, assimileret eller integreret? 

Det siger sig selv, at hvis der eksempelvis er fuldstændig mangel på struktur i det ene hjem og det modsatte gør sig gældende i det andet hjem, så kan det skabe en asynkron tilstand for barnet at vokse op i. Når der er fysisk adskillelse og meget lidt interaktion mellem to kulturer, kalder man det ifølge antropologien for segregering. I denne sammenhæng kan det forstås som en form for tilsidesættelse af det andet hjems normer og værdier og det kan være så krævende for et delebarn at vokse op i, at det endda kan gå ud over både trivsel og udvikling. 

Hvis derimod udelukkende det ene hjems kultur er styrende, så barnet tilpasser sig dén enkelte kultur og eventuelle forskelle ophæves, så taler man i antropologien om assimilation. Dvs. at den ene forælder indordner sig eller tilpasser sig den anden forælders normer og værdier, så barnet vokser op i to hjem, men kulturforskellen ophæves. Der er en rigtig og forkert måde at gøre tingene på og den mest dominerende bestemmer adfærd og holdninger, der bliver til en homogen enhed. Der er ikke plads til, at den enkelte forælder selv tolker på eksempelvis sengetider, regler omkring spisesituationer mm. 

Endelig opererer man i antropologien med begrebet integration som en størrelse, der indikerer plads til begge kulturer. De to hjem finder fælles ståsted og samarbejder ved at forene de forskelligartede dele til en samlet helhed. Det kræver således en vis deltagelse fra begge forældre, der kan lære af og inspirere hinanden, så det bliver et samskabende forældreskab på tværs af de to hjem og kulturer.

Hvordan vil I gerne være forældre sammen på trods af skilsmissen?

I min bog Elsk din eks – en kærlig måde at være skilt på, skriver jeg om forskellen mellem det parallelle- og det samarbejdende forældreskab. Det parallelle forældreskab er kendetegnet ved, at I er forældre sideløbende og parallelt og ikke har nogen egentlig interaktion eller udpræget grad af samarbejde. Det parallelle forældreskab er også defineret ved, at det foregår efter en tydelig plan, hvor man ikke behøver at interagere – man følger bare planen. Denne form for forældreskab kan skabe udfordringer for jeres barn, som må øve sig i at navigere mellem to forældre, som ikke har den store kontakt til hinanden. Den samskabende proces er herved gået tabt. 

Samarbejde helt konkret omkring børnenes sengetider, madindtag, skærmtid, økonomi, samvær samt ændring af aftaler kan være svært nok i sig selv. Men når den basale tryghed er på plads mellem dig og din eks, så er det min erfaring, at samarbejdet ofte herefter glider nemmere.

En undersøgelse viser, at fraskilte forældre, som stadig har en både personlig og følelsesmæssig relation til hinanden, oplever større samarbejde omkring forældreskabet. Min erfaring er, at deres børn også er gladere!

Reflekter evt. over følgende:

Hvad skal der til, for at vores barn føler sig hjemme i begge kulturer?

Hvilke forskelligheder i de to hjem hilser jeg velkommen?

Hvilke forskelligheder i de to hjem irriterer mig?

Hvilke forskelligheder i de to hjem er energikrævende for vores barn?

Hvilke forskelligheder i de to hjem beriger vores barn?