SINGLEPLUS
Dine, mine og vores. Velkommen til den sammenbragte familie
Lad os starte med konklusionen: den sammenbragte familie er et minefelt af springfarlige ubekendte, hvor alle medlemmer skal forsøge at navigere i dit, mit, vores og alt derimellem. Det kræver modenhed og overskud at balancere i en sammenbragt familie, hvor udfordringerne er mange men velviljen stor.
Nye (u)venner
Mens mindre børn ofte med stor entusiasme betragter nye stedsøskende som potentielle legekammerater, kan større børn let føle sig tilsidesat eller forskelsbehandlet når der kommer stedsøskende ind i billedet. Det gælder især efter nyhedens interesse har lagt sig og hverdagen står for døren. “Jeg bliver altid skældt ud, men de er aldrig sure på min stedbror eller stedsøster,” kunne det typisk lyde. Uanset om følelsen af at blive uretfærdigt behandlet er berettiget, så kommer den et sted fra. Fra et sted i barnet som aldrig er forkert. Derfor skal man som forælder altid lytte åbent til sine børn og give sig tid til forklaringer sådan, at barnet føler sig hørt og forstået. Det kan jo være, at stedbror eller stedsøsteren også får skældud, når dit eget barn ikke er til stede? Det kan være rart at vide for det barn, som føler sig ramt på retfærdighedsfølelsen.
Pas på med kønsrollemønstrene
Når bonusbørn kommer ind i billedet, er det vigtigt, at man som bonusmor- eller far formår at holde fast i sit eget liv også. At man altså ikke går ‘all in’ på at forsøge at være ny ‘reserveforælder’, for det er sjældent en succes for hverken dig selv eller dit nye bonusbarn. Mænd er ofte bedre til at håndtere dette end kvinder. Det skyldes måske, at mange kvinder i højere grad påtager sig omsorgsopgaverne af natur og generelt har mere fokus på familielivet (inklusiv legeaftaler, børnefødselsdage, madlavning, opvask osv.) end mænd. Nogle fædre overlader endda (uden at tænke over det!) det daglige ansvar for særbarnet til en omsorgsfuld bonusmor. På det område er enhver bonusmor dog ringe stillet, så det gælder om, at man hurtigst muligt får snakket om det uhensigtsmæssige i at blive fanget i et typisk kønsrollemønster.
Giv tid og plads
Selvom relationen mellem bonusmor- eller far og børn er god, bryder mange børn sig ikke om at blive ‘overladt’ til fars eller mors nye samlever og igen kan der let opstå modstand omkring det at komme på samvær. Som bonusmor- eller far skal du huske at give plads til, at forælder og barn i samværsperioden får tid alene sammen en gang i mellem og kan lave ting sammen på egen hånd. Det selvom jalousien kan komme op til overfladen – at lære at beherske den vil være kærkomment.
Et nyt barn i en ny familie
Kommer der en lille ny til i den sammenbragte familie, så vil mange sammenbragte børn føle en mere naturlig rolle og tilknytning – ikke mindst til sin bonusfar eller mor. Og omvendt. Kærligheden til den ‘lille ny’ vil naturligt binde den sammenbragte familie tættere sammen, og glæden over at få en ny lillesøster eller bror bringer stoltheden og ansvarsfølelses i top. Men det kan også være svært og følelserne modsatrettede – det er helt ok. Jalousi kan opstå i børneflokken, og det er vigtigt, at det barn, som deler jer med sin anden forælder, får lov til at være i centrum, når en ny halvsøster- eller bror kommer til. Opgaven for jer voksne er at få alle børn – samværs/delebørn såvel som fælles unger – til at føle sig som en ligeværdig del af familien.
En sammenbragt familie er diplomatiets og kompromisserne højborg – og selvfølgelig kan det lade sig gøre! De gode eksempler er der masser af – så vær ikke bleg for at udveksle erfaringer med andre i samme situation, gå ombord i bøger og artikler om emnet eller søg professionel hjælp, hvis I har brug for en hånd udefra.
