Alene med børn har mange navne

Enlig far over 60

Mandag 29.jul 2019 22:37
Hej alle
Jeg er bange for at deltage i engagementer. Vil der blive set skævt til mig der er fyldt 60, og alenefar med to børn på 10 og 12?
Har også to store på 23 og 26 som er flyttet hjemmefra..

Enlig forsørger.. Noget der undrer mig.

Lørdag 23.feb 2019 12:41
Som samværsforældre skal man betale børnepenge til bopælsforældreren, med mindre der er en fordeling af børnene som er 50/50. Jeg er med på at begge forældre selvfølgelig bidrager til børnenes liv, men hvorfor får bopælsforældreren enlig forsørger tillæg? Man er vel ikke enlig forsørger når man modtager penge fra den anden forældre?.

Første ferie som enlig

Mandag 22.jul 2019 17:59
Det var med blandede følelser, at jeg for knap 1,5 uge siden skød sommerferien igang. Den første sommerferie som enlig mor til 3. Bruddet er stadigvæk meget nyt og skete stort set fra den ene dag til den anden. Hverken ungerne eller jeg havde set det komme, men nu står vi ca. 2,5 mdr. senere og skal kaste os ud i vores første ferie alene - turen går til Lalandia imorgen.

Jeg har et stort behov for at bevise over for mig selv og ungerne, at det kan vi godt klare. Men ærlig talt så synes jeg, at det er trist ikke at kunne dele oplevelserne om ungerne med deres far. Men pt. er der sårede følelser hos begge parter, og det skal ungerne ikke være vidne til. De har nok i at rumme deres egen sorg og ændringen generelt.

Men hvordan klarede I den første sommerferie alene? Hvad kan jeg forvente? Håber på nogle tilmeldinger, og imens tager jeg en dyb indånding og kaster mig ud første ferie som enlig mor og begynder samtidig at skabe nye minder, for bare os 4 

Vh. Anette.

Alenemor

Lørdag 02.feb 2019 17:29
Jeg er alenemor til 4 dejlige børn. De store er flyttet hjemmefra. Pigen på 10 år bor fast hos mig, da hun ikke kan være sammen med min søn, da han har angst og derfor problematikker. Hun er hos sin far hver anden weekend og halvdelen af ferier, hvor vi så bytter.
Da jeg ikke har netværk i Kbh, har jeg sjældent voksentid, hvilket jeg savner. Jeg føler mig egoistisk!!!
Hvordan tackler I disse følelser?.

Nyt medlem

Søndag 11.nov 2018 19:59
Er der en del af jer medlemmer som mødes sammen her. Med børn og uden børn. Jeg spørg fordi jeg er ny og kender ikke dette sted/site

Jeg er selv alenefar på fuldtid med min datter som søger netværk

Vi fra Høng.

Hvor finder man en billig bolig med plads til en 4-5 årig?

Torsdag 01.aug 2019 22:09
Er i situationen at jeg er meget nyligt separeret.
Jeg mangler derfor et sted at bo...Et sted at bo hvor der samtidigt er plads til min 4½ årige dreng i de perioder jeg kommer til at have ham.
Sagen er den at jeg også studerer og er i lærer...Så lønnen er desværre meget knap!
Hvilken erfaringer har i med boligsøgning som enlig forældre med barn?
Min søn går i Børnehave på Nørrebro, så håber på at kunne finde noget så tæt på ham som muligt. Han bor også nu hos sin mor på nørrebro

Tanker om dette ønskes.
Knus.

Ferie sydpå til sommer med børn?

Søndag 20.jan 2019 03:46
Hejsa 😀 Jeg er ret ny I alt det her single og enlig forældre halløj, selv om det er et år siden jeg blev skilt.

Jeg går med en tanke om at rejse sydpå med mine børn til sommer. Et sted hvor der er noget for begge pigerne, for så får jeg lidt mig-tid. Jeg vil nemlig også gerne have ferie 😎
Jeg kunne godt tænke mig at rejse med ligesindede. Jeg ønsker ikke at være bundet til faste aftaler, som fx udflugter, spisning mm hver dag. Det er noget jeg vil tage stilling til, når jeg er dernede. Men tænker det kunne være hyggeligt at rejse med flere og evt gøre nogle ting sammen eller bare sludre ved poolen med en drinks i hånden 😉 Jeg har dog også en plan B, da 2 veninder har tilbudt, at jeg bare kan rejse med dem (mand og børn), men det har jeg ikke lyst til. Så vil jeg hellere bare rejse alene med mine børn. Er der nogen som går med samme tanke? Eller har gode erfaringer, som de vil dele ud af? 🤔.

Singleforælder og pasningsmuligheder

Mandag 24.sep 2018 22:15
I de år min (ex)mand og jeg har været gift, så har hans 2 sæt forældre været de oplagte børnepassere, bedsteforældre - altid på pletten.

Min far (min mor er død) er ikke sådan en børne-minded type. Han er nok mere far til mig end han er morfar til Maja :D puha, sådan nogle små størrelser - hvad siger man til dem?? :D det er nemmere med mig - barnet på 40 - at råde om følelser, økonomi og hus/have.

Da vi blev skilt, havde min far noget alvorligt, men kærligt på hjertet. Han vidste jo godt min hverdag kunne være presset som enlig forælder - han ville gerne hjælpe. Hente Maja i børnehave, passe hende - et eller andet.

Det her er altså store ord for min 67 årige snedkerfar som ikke ved hvad han skal stille op med en 5 årig og en perleplade :D

Det har ikke været aktuelt. Mine (ex)svigerforældre tager Maja uanset om det er hendes far eller mig, der spørger - og hendes far og jeg hjælper altid hinanden, så det praktiske har ikke været et issue.

Men...på onsdag.. dér skal hendes far og jeg til et forældermøde om skolestart. Det varer kun halvanden time - lige midt i aftensmaden. Min far bor 10 minutter fra os. Majas bedsteforældre bor 45 minutter væk. De skal altså ikke køre så langt hver vej for at passe Maja i 1,5 time. Skulle jeg spørge min exkæreste eller naboen? Min exkæreste kender hun jo og er jo selv far og rigtig sød. Naboen en ældre dame, som jeg bare kan mærke Maja ikke er så vild med. Naboen virker stram, men er det ikke.

Pludselig kom jeg i tanke om morfar. Jeg endte med at spørge Maja om hun ville passes af naboen eller morfar mens mor og far er til møde. Så ville hun gerne passes af morfar :D Mit hjerte smeltede næsten.

Min far blev meget meget stolt over at blive spurgt :D Han var klar med det samme :D Han havde også en snak med Maja: "Det vil jeg glæde mig til - du må fortælle mig hvordan det foregår her i dit og mors firma".{)

Jeg vil gerne have Maja har et forhold til morfar. Han er bare ikke den der type, der er skide god til de mindste, til bleer, til børn der ikke kan snakke. Men nu er hun 5 år og jeg tror de kan komme meget godt overens :D

Det føles faktisk lidt godt, at tage imod den hjælp jeg bliver tilbudt. Det føles også lidt godt, at give morfar lov til noget han gerne vil, men som ikke rigtig har været aktuelt før nu. Jeg synes egentlig grundlæggende, at selvom de to - Maja og morfar - begge er lidt ude af deres komfortzone, og hellere hver især  vil klippe hæk og lave rullinger, så har de to meget godt af at vænne sig lidt til hinanden :D

Er du god til at gøre brug af dine pasningsmuligheder?.

Bopæl - flytning, hvad har I aftalt?

Lørdag 16.feb 2019 20:36
Hvad har I andre aftalt I forhold til hvis én af jer flytter væk? Skifter bopælen så til den anden forælder (som bliver boende i barnets lokalområde)?  en anden tråd herinde gav mig nogle refleksioner - både over egne drømme og forholdet til exen. Jeg blev nysgerrig efter hvad der rører sig hos jer andre - og hvad I har af aftaler...nedskrevne som aftalte...altså for jer, der har børn, der ikke er myndige.

Mine egne tanker..

Da jeg var nyskilt, var der så mange ting jeg ikke havde overvejet endnu. Vi var skilt, havde barnet lige meget og boede i nærheden af hinanden. Vi havde ingen krig - helller ingen udsigt til flytninger langt væk, flytte sammen med nogen langt væk.

Det var først da jeg mødte andre plussere, at der kom flere nuancer på. Udsigten til mulige problemer, som jeg slet ikke havde overvejet. En plusser fortalte at aftalen mellem ex-ægtefællerne var, at den som flyttede, straks mistede bopælen - uanset hvem der havde den.

Samme aftale har vi indgået. Eller.... vi flyttede hendes adresse om til ham 400 meter væk og i det moment, sagde jeg (fordi jeg mistede de rettigheder der følger med bopælen og blev ramt af kortvarig paranoia) - "hvis du stikker af et eller andet sted hen, så flytter hendes adresse her tilbage". Hendes far kiggede på mig, som om han var uvidendene om at der var en verden udenfor Sjælland og jeg lige havde givet ham verdens bedste idé {)

Men i praksis...hvis han nogensinde flyttede fx. 30 km væk, så ville han køre hende frem og tilbage. Hans egne behov og den slags kørsel, ville aldrig betyde noget for ham. Sådan har han altid været indstillet. Han ville dog heller ikke tage hende med 100 km væk fra hendes lokalområde - ej heller se sig selv som weekendfar/hende som pendlerbarn, så længe Maja er lille.

Jeg tror faktisk mere at jeg selv fik et chok, da det gik op for mig, at når man har forpligtet sig i fht. et barn og en ex og lovet "vi bliver i nærheden og barnet skal kunne komme let til os begge og venner og skolen", så er man bundet til hinanden - også efter ægteskabet og fælles projekter og drømme har fundet deres afslutning. Men hvad med resten af ens egen fremtid? Heldigvis er det ikke et issue for mig. Jeg har fundet en kæreste der bor ovre på den anden side af gaden og som jeg regner med jeg ikke slipper af med foreløbig :D .

Hendes far har mentalt forberedt sig på, at "når Maja bliver teenager kan det være hun slipper det faste samvær med sin far og foretrækker sin mor/kun at have 1 base.
Jeg tror ikke det handler om mor/far, selvom han tænker det. Helt grundlæggende er vi lige gode forældre. Hvis det handler om hendes præferencer, så tror jeg det kommer til at handle om praktik - hvem bor tættest på uddannelsessted og venner? Hvem havde en ekstra bil, man altid kunne låne?})


Tilbage til jer:
Nå, men en anden tråd herinde gav mig tanker om, hvordan det mon var for jer andre. Hvad har I af aftaler om den bopæl og hvordan er forholdet til jeres barns/børns anden forælder i den henseende? Kan I forvente jer hvad som helst, eller har I en aftale?...eller lidt af begge dele?.