Et uanmeldt besøg i eftermiddag...jalousi
Søndag 05.mar 2023 18:46Jeg fik uanmeldt besøg her i eftermiddag - det var min veninde der kom til kaffe. Det er en barndomsveninde. Nu er vi 45-50 år
:D Vi har kendt hinanden i 30 år...shit..at se den slags på skrift :lol
Hun er blevet skilt efter 10 års ægteskab og har fået ny kæreste for et par år siden, som hun er flyttet sammen med. Han er sjov og levende - snakker med alle. Hun fortalte mig i efteråret at hun er meget jaloux på ham/med ham - mere end hun nogensinde har været. Det fik mig til at droppe krammet med ham når vi ses - jeg sagde det ikke til hende, gjorde det bare.
Derudover plejer jeg faktisk at have kjole på/være pæn, når jeg inviteres både hos dem og andre. Jeg var inviteret til børnefødselsdag hos dem igår. Pga. hendes jalousi valgte jeg faktisk igår at have støvler, bukser og strikketrøje på. Det er jo koldt for tiden, ikke
:D Til nytår (altså nu - 2022) foreslog jeg om vi skulle være sammen - ham, hende og mig - men det synes hun ikke. Jeg havde mine anelser om hvad dét handlede om -og det bekræftede hun idag.
Idag kom hun nemlig for at fortælle mig, at hun var sindssygt jaloux på mig og hendes kæreste. Efter børnefødselsdag hos dem igår, lavede jeg et opslag på Facebook med noget med "Dig og mig altid veninde" og hun skrev til mig i en privat besked "ja altid" - og havde tænkt "mjjjaaaeeeehhhhh - bliver nødt til at bekende kulør overfor Dorthe....". Derfor kom hun herhjem i dag. Hun havde noget på hjertet...
Til Sct hans 2022 hos dem på hans landejendom, hvor jeg var single, havde jeg haft en kjole på, og vi sad i havestole rundt om bålet og jeg havde mange gange skiftet stilling med benene så man kunne se mine ben/kigge mellem mine ben...
Til min fødselsdag i august 2022 - grillfest herhjemme hos mig i min have, hvor jeg også fortsat var single, havde jeg snakket meget med ham, sagde hun - og det forstår hun godt, for både han og jeg taler meget og om mange fælles emner med hus og have - men hun bliver jaloux. Da de kørte hjem den lørdag aftens sent, havde han glemt sin telefon og han havde foreslået hende, at han hentede den mandag morgen, hvor han kører gennem min by. Hun havde resolut vendt bilen - og kørte tilbage og hentede den - for hun ville ikke have han skulle se mig alene mandag morgen - så ville hun hellere hente telefonen nu, mens hun selv kunne gå ind og hente den. Og denne aften var første gang hun fortalte ham om sin jalousi i fht mig - men det vidste jeg ikke. Jeg smilede og nikkede - men kunne til en start reelt ikke huske de overhovedet var kommer retur den aften.
I efteråret 2022 sagde hun til mig, at hun var meget forelsket i ham - og jaloux på en helt ekstrem måde. Hun havde godt bemærket, at efter hun i efteråret sagde dette, så havde jeg droppet det obligatoriske velkomstkram (som ellers tilfalder hele hendes familie - hendes 2 søstre, deres gamle far, en hob af børn 😄) ..men nu ikke så gerne længere hendes egen kæreste - og fx. heller ikke igår.
Den her snak idag blev taget sådan, at hun fortalte hvad hun havde observeret, hvad hun tænkte og følte. Jeg svarede med at anerkende hendes følelser - undskyldte ikke for hvilket tøj jeg havde haft på eller for at have flyttet benene til Sct Hans. Jeg sagde mange gange, at jeg forstod hende og kendte hendes følelsesliv/tankemønster - at jeg vidste dte var svært for hende.
Vores snak endte i god ro og orden og hun har været 8 måneder om at tage sig sammen til denne snak, men var kommet frem til at hun skulle sige det til mig. Hun er grundlæggende usikker og har ikke nemt ved den slags - så det har krævet meget mod. Det respekterer jeg meget.
Vi aftalte, at hun fortæller sin kæreste vi har haft denne snak. Så er det nemlig en tand mindre akavet at han og jeg bare vinker i stedet for at kramme. (Hun var dog sådan "et lille kram gør ikke noget, men et stort kram..."
;), men altså .. jeg tænker...- hvornår er noget for lidt og for meget?? Så jeg springer ham over.
Vi aftalte også, at ingen af os 3 kommer med sjove bemærkninger om denne snak a la "Heeey ville gerne have givet et kram eller snakket længere - men det er no go - høhøhøhø". Det er både krænkende men også svært for hende.
Jeg sagde derudover, at jeg selv ville tænke over hvordan jeg klædte mig og opførte mig af respekt for hende uanset at jeg ikke havde haft intentioner om at gøre tilnærmelser overfor hendes kæreste. Så - samtalen sluttede i god ro og orden og vi talte videre en times tid om andre emner.
Efter hun kørte, gik jeg i haven....tænkte...fuld af forskellige følelser. En blanding af "lidt forstående, lidt trist, lidt sur".
Jeg tænkte meget over hvor glad jeg var for at min intuition (og årelange kendskab til min veninde) i forvejen havde fortalt mig alt dette.
Jeg blev også lidt trist fordi jeg ved at "uanset den gode snak idag" - så bliver det lidt mærkeligt fremover.
Jeg blev også lidt glad for at have andre veninder at have referenceramme i forhold til nogle der er godt gifte/ikke er jaloux og hvor vi begge gerne må lege med dullegrej uden det kan tolkes som at lægge an på "andres mænd".
Jeg kan godt blive lidt ked af overhovedet at være i denne situation. Dette har aldrig været et issue, da jeg var gift...uanset om jeg havde neglelak på.
Hvad tænker du om emnet?
Kan du (enten som "partner" eller "single"
;) relatere til emnet?
Er du selv jaloux og i så fald - hvad har det bragt med sig?.
SINGLEPLUS
