Juleaften-arrangementer m.m. for singler med børn

Nytårsaften i morgen- HJÆLP

Søndag 30.dec 2018 16:10
Som nyligt single og stadig lidt ny her på sitet så prøver jeg at søge lidt råd fra her søde S+ 'er igen.

Jeg skulle have holdt nytår med min eks. Han trak stikket i starten af december. Jeg har brugt lang tid på lige at finde lidt fodfæste. Jeg har det sådan nogenlunde nu. Stadig ked af det selvfølgelig. Men det bliver da bedre dag for dag. Jeg har bare intet overskud haft til andet end at få styr på mig selv i julen, for der havde jeg min søn (fra et andet forhold end det jeg er ude af nu). Nu sidder jeg så her. Føler mig helt alene og forladt. Har afleveret knægten hos sin far. Er inviteret til nytår hos en veninde. Det er også rigtig sødt og dejligt. Mit problem er bare at jeg er den eneste single, der skal sidde mellem 5 andre par. Det kan jeg godt forestille mig jeg vil blive meget ensom og trist af. Som den sørgelige singlepige for bordenden.

Hvad ville i gøre? Tage afsted og få det bedste ud af det? Eller bare være alene? Prøve og finde noget andet?

Nytårshilsner fra den forvirrede.

Sammen ...men alene-forælder på ferie

Mandag 02.apr 2018 19:49
Jeg er lige kommet hjem fra 4 dages påskeferie med min kæreste +  hans barn, min veninde +  mand + deres 2 børn.

Jeg har været skilt et år nu og har i mange år rejst med min mand som "par uden barn" på vildmarksture, camping og storbyferier. Efter vi fik Maja har vi været på nogle gode familieferier - camping, sommerhus - alt sammen noget jeg virkelig har elsket. Elsket 3-somheden.

Nu som alene-mor træder jeg nye stier. Ikke i form og indhold - men ifht. ansvar og relationer. Det har jeg brug for at dele med jer og sætte lidt ord på.

Jeg har en kæreste - men vi er bestemt ikke en sammenbragt familie. Vi er totalt sådan nogle COLA "kærester" og det med at være sammen alle 4 med børn gør vi ikke ret meget i. Hans barn er knapt 9 - min pige knapt 5 og de er meget forskellige. De er 2 udprægede enebørn - hvad end man nu skal lægge i dét. Eller måske er det nærmere os voksne, der er nogle udprægede "enebørnsforældre"?? [cool] Det tror jeg faktisk ;| {)
Lad os sige det sådan, at vi hygger os bedst sammen som voksne, når børnene ikke er der.

På denne ferie har vi derfor arrangeret det således at min veninde, som har 2 børn - jævnaldrende med min kærestes pige og min pige, var inviteret med på ferie.

Holy moly en skøn ferie :D

Fed "normering" med 4 voksne til 4 børn. Vi boede i et lækkert feriehus i det sønderjyske med vandland. Det er mit arbejde, der har huset, så jeg havde lejet det og kendte det hele i forvejen. Min veninde og jeg lærte hinanden endnu bedre at kende - på en ny måde - og det er virkelig berigende. Både hende og hendes mand/børn er sådan nogle "lækre mennesker" fra det midtjyske - ja, som tiden går bliver vi bare tættere og tættere - især foranlediget af min skilsmisse hvor alting lige gen-overvejes og alt ses i nyt lys. Det er jeg helt rørt over.

Men det jeg egentlig er optaget af, er hvordan jeg elsker at være sammen med mit eget barn som alene-mor. Hvor skønt det er, at jeg godt ved at det bare er hende og mig, der skal finde ud af tingene. Hvor nemt det er, at jeg skal bare sørge for mig selv og hende uanset om det er at øse op, tage mig af, tørre nummis eller trøste. Når der er problemer - så er det mig, der bestemmer... eller mig, der giver mig. Jeg nyder hvordan jeg bliver valgt til som mor, er behøvet. Jeg har ikke et problem med at være "alene", kun mig til at rejse mig, kun mig, når der kaldes osv. osv. Det er ret enkelt - der er kun hende og mig.

Jeg føler det slet ikke problematisk at "stå med hende alene". Det har det nu aldrig været. Selv når hun er umulig, er hun til at have med at gøre ])

Jeg trives godt med identiteten som alene-mor, når nu det ikke skulle være anderledes og det er rigtig rart at føle.

Jeg havde lyst til at skrive dette, fordi jeg ved jeg selv havde brug for at læse den slags, da jeg som helt nyskilt meldte mig ind i Single+ for ét år siden. Det er også et godt "ferieliv" på den anden side [hearts]  og Kent herindefra skrev engang noget med at andet/godt slags familieliv og dét har også sat sig fast hos mig. Jeg tænker at livet er godt "på trods" ...jeg er ikke helt klar til at sige "fordi". Det er et godt både familieliv og ferieliv at bare være sammen med Majaneseren - bare os to, vores lille familie.

Er der andre af jer, der også finder en tilfredshed ved bare at nyde samværet med barn/børn,  bare være jer selv? Jeg mener ikke: "Godt vi slap af med den forfærdelige ægtefælle", men mere sådan - "Det er sq helt ok at være "mig og barn/børn"?.

Hvad skal I juleaften

Onsdag 31.okt 2018 18:06
I de 9 år jeg har været skilt, har juleaften været holdt hverandet år sammen med min søster, hendes mand og deres børn sammen med min mor og hendes mand og min datter. Hvert andet år hos min veninde og hendes familie og uden min datter.
I år skal min søster, hendes mand og deres nu voksne børn til den ældeste (min søsters mands første barn, af første ægteskab), hans kone, børn, og hvert deres sæt forældre.
Min veninde skal til hendes kærestes familie. Så sagen er nu, at jeg har min datter men ved ikke lige hvad jeg gør med juleaften for at give min datter en god aften. 1) Tage til min mor og hendes mand, hvor vi er velkommende (men hverken min datter eller jeg har lyst til det, da det består af spise mad og se tv, hvilket der i sig selv ikke er noget galt i.)
2) Jeg holder juleaften alene med min datter, "slæber" hende med i kirke, vi laver mad sammen, ser tv, spiller spil, pakker gaver ud (det har hun ikke lyst til, hvilket jeg godt kan forstå). 3) Opretter et arrangement her på S+ Med teenagebørn (hun er 16 til jul) , inviterer til en hyggeaften med evt. kirkebesøg, fællesmadlavning og eller fælles medsammenbringning, pakkeleg og dans om træet. 4) Der er også den mulighed, at hun kan være sammen med sin kusine hos dennes familie dvs, hendes faster, mand, farmor, farfar og div andre kusine og fætre. Den mulighed er hun mest til og så kan jeg tage til en jule komsammen et eller andet sted eller selv oprette et. 5) Min datter er også fri til at spørge sin far om hun må komme til ham og hans kone (men konen er syg - kronisk og dennes mor er døende), så dette har min datter heller ikke lyst til. Der er jo muligheder nok :)  Det blev da til en laaang smøre LOL.  Hvad gør I kære Splusser?.

Alene juleaften

Mandag 03.sep 2018 18:59
I år skal jeg for første gang være alene i julen, min søn er hos sin mor og konflikt i min familie gør at jeg ikke holder jul med dem.

Er der andre herinde der ikke skal være med jeres familie, og hvad er der af inspiration?.

Juleaften og Nytårsaften 2018

Lørdag 17.nov 2018 17:10
Hej
Da jeg var medlem for et års tid siden, var der masser af arrangementer vedr. juleaften og Nytårsaften, både med og uden børn.
Er der slet ikke nogen i år, eller har jeg bare ikke fundet dem..

Voksen behov

Søndag 23.dec 2018 15:37
Omkring mine to mindste.
Vi har et rimeligt samarbejde gennem året og har også en god løsning omkring jul:
Det holdes kun én juleaften.

Den er ikke skal have børnene juleaften, kommer på formiddags besøg hos den der har børnene.
Når der er jul hos eksen tager jeg mine ældste med, når der er jul hos mig tager hun hendes nye mand med, og selvfølgelig også deres to helt små børn med.


Der serveres kaffe, æbleskiver mv.
Der byttes gaver, og poderne for lov at pakke en pakke eller to op.


Det har fungeret rigtigt godt alle årene.
ok, jeg indrømmer gerne: De første 2 gange var 'smilet' lidt påtaget


For få minutter siden, kom der en sms:
Hvad siger du til mine forældre og min bror også deltager hos dig i morgen?


Min umiddelbare reaktion er: NEJ !
Dels fordi der er en tradition for ovenstående, og dels fordi Juleaften her 'kun' består at mine 4 børn og min søster, og at jeg ikke ønsker at formiddagen skal overgå aftenen.

pah....... at presse samarbejdet for at få voksenbehov tilfredsstillet :|.