Det nye singleplus.dk

Lancering primo august 2013

Det er endelig tid til en længe ventet forandring. Vi er nu 98% klar med et komplet genopbygget singleplus. Vi har pillet alt fra hinanden, samlet de klodser vi synes fungerede godt og givet det hele en ny visuel fremtoning. Samtidig kommer der nye muligheder til, som gerne skulle være med til styrke hvad singleplus handler om: Arrangementer, fællesskab, råd & støtte.

Hvad er nyt

Grundlæggende vil det nye singleplus.dk fungere både på din smartphone, din tablet og din computer uanset hvad du bruger1. For dig vil det betyde, at du kan benytte singleplus meget mere, og lige der hvor du er.

DetSker:NU

DetSker har været en kæmpe succes siden det første arrangement blev oprettet 1.feb 20062, og til der i skrivende stund er oprettet 25.717 arrangementer! Men der har manglet noget...

DetSker får i form af DetSker:NU en mere spontan lillebror, som giver dig mulighed for simpelt, nemt og hurtigt at oprette den tur på legepladsen som du får lyst til søndag morgen.

Grupper

Ud med de såkaldte "netværk" fra DetSker og ind med Grupper, der som navnet antyder er skræddersyet til at danne fællesskaber omkring hvad end I ønsker. Der vil ikke være nogen automatisk overførsel fra DetSker, så der startes på en frisk.

SP Live

Helt nyt er det faktisk ikke, men det har været væk siden 2009. SP Live giver jer mulighed for nemt at dele billeder fra hvor I er.

+ mere

Debat, indstillinger, billeder og alt det andet byder selvfølgelig også på diverse nyheder og forbedringer.

Hvad ændres

Breve, Kontakter og Besøg ændres eller indlemmes i anden ny funktionalitet.

Breve

Breve ændres til "Beskeder" og er teknisk set bygget helt om, hvilket også betyder at det ikke er kompatibelt med brevsystemet som du kender det nu. De breve du har liggende nu, kan derfor kun læses på det nye site og et evt. svar skal ske via en ny besked.

Kontakter

Det nye singleplus byder på helt nye måder I kan kommunikere på, og selve det at skrive en besked til flere på en gang er blevet meget nemmere. Vi forventer derfor ikke, at Kontakter vil blive savnet.

Besøg

Indlemmes i noget nyt vi kalder Notifikationer.

Hvad forsvinder

BytBolig. Vi synes stadig idéen er rigtig god, men at dedikere en hel sektion til det står ikke mål med den brug der har været. BytBolig vender muligvis tilbage i en anden form, men er altså ikke med på det nye singleplus.

Er du klar?

Hvis du ikke ser en gul advarselsboks lige her, så skulle du være klar til det nye singleplus (ingen garantier) :)

Er vi klar?

JA! Vi glæder os sindssygt meget. Dels til at vise jer, hvad vi har arbejdet med i så lang tid, og dels til at se hvordan I tager imod de nye muligheder vi giver jer.

Bliv dog ikke overrasket, hvis der i starten vil være ting der kan fejle, virke underligt, kræver en forklaring osv. Den slags vil ske, men vi sidder klar til at svare og fikse tingene så hurtigt vi kan!

Følg os via facebook og/eller twitter så du er med på hvornår det sker.

singleplus.dk