singleplus.dk | socialt netværk for singleforældre og singler med børn på s+
  Site statistik    
  Online   Gns. alder år  
  Chatten   Kønsfordeling  
  Profiler        
Enlig mor, men ikke alene

SinglePlus ØkonomiTjek


Rollen som enlig forsørger er for de fleste en økonomisk udfordring - der er ganske enkelt mindre at stå imod med, og kun én økonomi til at klare nedgangene. SinglePlus ØkonomiTjek vil hjælpe dig med at tackle denne udfordring bedst muligt.


  • Få et eftersyn af privatøkonomien
  • Få hjælp til at planlægge budgettet
  • Få hjælp til at få omlagt dyre lån
  • Få desuden råd om offentlige ydelser, pension og skatteforhold

Singleplus.dk er et socialt netværk for enlige forældre. ØkonomiTjekket udføres ikke af os, men af to uafhængige partnere, som du ser her til højre.




Se indslag i TV2 Lorry



Kommende arrangementer

Ingen kommende ØkonomiTjek arrangementer...

Økonomi i debatten

Spærret konti
Seneste indlæg 3 dage siden
#9 indlæg

Skal huset sælges eller skal der sluges kameler??
Seneste indlæg 4 dage siden
#12 indlæg

4 årig i arbejde
Seneste indlæg 6 dage siden
#6 indlæg

ex og advokat
Seneste indlæg 7 dage siden
#9 indlæg

Regler om udgifter og gæld, efter endt forhold uden ægteskab
Seneste indlæg 13 dage siden
#14 indlæg

Hvem tilbydes gratis rådgivning?

I udgangspunktet alle betalende profiler på singleplus.dk - dog forventer vi at efterspørgslen er større end vi har resourcer til. Derfor er der selvfølgelig fokus på de, der har en svag økonomi. De som altid mangler 500 kr. når måneden nærmer sig afslutningen, de som har svært ved at overskue økonomien og de evt. dyre forbrugslån er som kommet til.

Man kan komme i betragtning ved at melde sig til nogle af de arrangementer som løbende vil blive slået op i DetSker her på singleplus.dk - se liste her til højre. Blandt de profiler der viser interesse, vil singleplus.dk udvælge tilfældige der geografisk bor tæt på stedet hvor home-partiet afholdes.

Kan man bakke os op?

Der er flere måder, du kan støtte singleplus.dk's rådgivende aktiviteter på. Du kan for eksempel deltage i de singleplus.dk foredrag, hvor man skal betale entré, og derigennem være med til at finansiere kommende rådgivnings-arrangementer.

Singleplus.dk ejes af et ApS (selskab), og vi kan derfor ikke modtage donationer, uden at det skal indgå i vores regnskab. Der er dog mulighed for at støtte aktiviteterne økonomisk ved at forlænge sin egen profil 1 dag for et valgfrit beløb, som på den måde kommer til at fungere som støtte til aktiviteterne.

Det svære punkt i denne øvelse er gennemsigtigheden, så det handler om, at du har tillid til, at vi bruger denne type køb til netop de økonomiske initiativer. Vi håber du har den tillid - at vi rent faktisk gerne vil gøre en forskel - hvis man ikke har den tillid, er det helt ok. Så undlader man blot, og lader os betale.

Hvad med de akutte behov?

Akutte behov for hjælp blandt medlemmer på singleplus.dk vil opstå. Til den slags er der flere muligheder, som vi vil forslå, uanset hvor man bor:

Banken
Bed om hjælp til budgetlægning, optimering af bankkonti eller omlægning af lån. Tag evt. en bisidder eller familie med til mødet, der kan hjælpe med overblikket.

Spørg din præst
Gennem den lokale kirke kan man søge om små tilskud fra Samvirkende Menighedsplejer som har eksisteret i over 100 år - www.menighedsplejer.dk

Foreningen til Støtte for Mødre og Børn
Foreningen hjælper enlige forsørgere med økonomiske bidrag. Foreningen får ny hjemmeside til december 2010 - www.morbarn.info

Forælderfonden
Oprettet i 1966. Er til for den enlige forsørger, for at hjælpe med praktiske, juridiske, menneskelige og økonomiske problemer - www.foraelderfonden.dk

Hvem rådgiver?

Privatøkonomisk rådgiver Lisbeth Burgaard og Revisorfirmaet Chr. Lysehøj

Disse to dækker i første omgang Sjælland. Senere hen vil Fyn og Jylland også komme på, når vi har fået erfaring med konceptet.

Lisbeth Burgaard
Uddannet økonom. Hun har i en årrække repræsenteret forbrugerne i Pengeinstitutankenævnet.

Hun har via arbejdet i en faglig organisation erfaringer med offentlige velfærdsordninger - fx efterlønsordningen - og deres samspil med den enkeltes økonomi.Indretningen af skattesystemet har ligeledes i en årrække været et område, hun har beskæftiget sig med. I forbindelse med de emner har hun holdt foredrag om skat og velfærdsordninger. Hun kan derfor yde rådgivning der - udover skat, lån og pension mv. - tager højde for offentlige ordninger og ydelser.

Lisbeth har ydermere fungeret som rådgiver for kriseramte kvinder iforb. med Dannerhuset.

Revisorfirmaet Chr. Lysehøj
-

Hvordan foregår det rent praktisk?

Rådgivningen vil foregå på 3 måder - foredrag, home-parties og mindre holdkurser.

Foredrag
50-100 deltagere alt efter lokaliteter. Formålet vil være at belyse overordnet. Først på listen er privatøkonomi, og sidenhen vil der komme foredrag om bl.a. pensionsordninger og skatteforhold.

Home-parties
Lisbeth Burgaard vil besøge jer. I er 4-10 personer der stiller et privat hjem til rådighed, hvor Lisbeth gennemgå dagens emne og I vil blive inddraget.

Holdkurser
Revisorfirmaet Chr. Lysehøj vil i deres lokaler på Frederiksberg tilbyde mindre holdkurser, med opfølgning 3-4 mdr. senere. Emnerne vil primært være af privatøkonomisk karakter. Se videoen fra det første arrangement.