Foreningens navn er SPH (SinglePlusHjælpen) Foreningens hjemsted er Danmark Det er foreningens formål at yde støtte til vanskeligt stillede enlige med børn.
§2 MEDLEMMER
Foreningen har ingen medlemmer.
§3 BESTYRELSEN
Foreningen skal have en bestyrelse på mindst 7 personer. Bestyrelsen er opbygget med 2 talspersoner hvoraf en er kasserer og mindst 5 anonyme vurderingspersoner Nye bestyrelsesmedlemmer udpeges af bestyrelsen i enighed. Bestyrelsesmøder afholdes så ofte, talspersonerne finder det nødvendigt, dog mindst 2 gange årligt, det er kun disse der deltager i møderne, da vurderingspersonerne er anonyme, alle spørgsmål der kræver hele bestyrelsens accept vil blive sendt ud pr. mail. Er der stemmelighed ved afstemninger i bestyrelsen, har talspersonerne vetoret. Bestyrelsen fører protokol over sine møder/forhandlinger. Foreningen tegnes af talspersonerne.
§4 KASSEREREN
Kassereren modtager og kvitterer for foreningens indtægter og udbetaler alle af bestyrelsen anerkendte udgifter. Anerkendelsen skal foreligge skriftligt. Kassereren fører en af bestyrelsen autoriseret kassebog der altid skal være ajour. Kassereren drager omsorg for, at foreningens midler sættes ind på særskilt giro- eller bankkonto lydende på foreningen navn i anerkendt pengeinstitut. Kassereren er pligtig til på forlangende at fremlægge regnskabsbøger og kassebeholdning for bestyrelsen eller revision.
§5 GENERALFORSAMLING
Der afholdes ingen generalforsamling. Men ved vedtægtsændringer o. lign. vil der blive afholdt afstemning på singleplus.dk
§6 STEMMERETTEN
Hver vurderingsperson har en stemme hvormed han/hende kan give sit besyv med i forbindelse med ansøgninger, enhver ansøgning skal for at kunne godkendes have en stemme mere end halvdelen af de afgivne stemmer.
For at en ansøgning skal kunne behandles skal der være en mere end halvdelen af vurderingspersonerne involveret, er dette ikke tilfældet afventer ansøgningen til dette kan lade sig gøre.
§7 AKTIVITETER/ARBEJDSMETODIK
Der er i foreningen tre faste typer støtte, det er som følger:
- Ad hoc ansøgninger
- Julehjælp (ansøgningsfrist 01 december)
- Sommerferiehjælp (ansøgningsfrist 01 juni)
Alle der har været medlem af Singleplus i mindst 100 dage kan ansøge om støtte fra foreningen. En ansøgning kan enten komme fra personen selv eller andre kan ansøge på en persons vegne. Enhver ansøgning skal være begrundet, skulle modtagerne af ansøgningen vurdere denne mangelfuld kan disse rette henvendelse til ansøger for yderligere information eller afklaring/hjælp til ansøgningen inden denne videresendes anonymiseret til vurderingspersonerne.
Enhver ansøgning skal være vurderet inden for 72 timer medmindre vurderingspersonerne kræver yderligere information.
Ansøgninger sendes til SPH profilens mailboks.
§8 KONTINGENT/STØTTE
Foreningen er baseret på frivillige tilskud fra privatpersoner og firmaer/organisationer. Alle kontante bidrag skal ske til foreningens konto. Gaver o. lign afleveres til talspersonerne.
§9 REGNSKAB OG REVISION
Regnskabsåret følger kalenderåret. Regnskabet skal være afsluttet og revideret inden 1. februar i efterfølgende år, hvor det fremlægges på SPH profilen.
§10 VEDTÆGTSÆNDRINGER OG OPLØSNING
Vedtægtsændringer vil blive lagt til afstemning på singleplus.dk Ændringer af vedtægter kræver, at to tredjedele af de afgivne stemmer er for. Beslutning om foreningens ophør, skal vedtages ved to på hinanden følgende afstemninger. Ved den første afstemning kræves to tredjedel stemmer herfor. Ved den efterfølgende, som tidligst må afholdes én måned efter og senest tre måneder efter, skal vedtagelsen blot ske ved almindelig stemmeflerhed.
Ved foreningens ophør afholdes auktion over foreningen udstyr og pengene gives til godgørende formål for børn.
Bestyrelsen, december 2008