Skilsmisseforælder = dårlig forælder?

Som coach og skilsmisseekspert oplever jeg hver eneste uge mødre og fædre, der har konstant dårlig samvittighed overfor børnene fordi de ikke længere kan bo sammen med både mor og far som lykkelig kernefamilie.

Spørgsmål som "Kan jeg være det bekendt", "Hvor meget kommer børnene til at tage skade af skilsmissen", "Hvordan kan jeg nogensinde tilgive mig selv for det jeg har gjort".

Jeg tvivler på, at du har gennemgået en skilsmisse uden at have tænkt at det ikke er i orden overfor børnene. Du har højest sandsynligt adskillige gange tænkt, at du er en dårlig mor eller far. Jeg blev selv skilt for godt 4 år siden og kan sagtens selv huske min alenlange indre dialog omkring konsekvenserne for børnene og det var det, der blokerede mest for min beslutning om skilsmisse. Øv, hvor gjorde det bare ondt at tænke på, hvordan børnene ville blive kede af det.

Men er jeg virkelig en dårlig mor fordi jeg har valgt at leve efter mine værdier. Fordi jeg har truffet en svær beslutning for, at jeg kan leve det liv, som gør mig glad og lykkelig. Er jeg virkelig en dårlig mor fordi jeg ikke har mine børn hos mig hver dag. Fordi jeg har sat dem i en situation, hvor de skal undvære enten mig eller deres far.

Ja, det er der nogen, der syntes, men det syntes jeg virkelig ikke - og jeg er helt ærligt ligeglad med, hvad andre tænker.

For mig handler det at være en god mor om at vise børnene kærlighed, glæde, samhørighed, energi, vilje, styrke og også at livet ikke altid er en dans på roser. For mig handler det om at være nærværende, involveret, engageret og tilstede når de har brug for det.

Om jeg er det eller ej, må være mit ansvar og jeg mener ikke, at en skilsmisse nødvendigvis behøver at være katalysator for ikke at være det. Jeg medgiver, at jeg ikke er sammen med mine børn hver dag, men de ved jeg er der for dem. Vi kan tale sammen i telefonen, eller ses via Skype. Er der arrangementer kan jeg deltage uanset om de er hos mig eller ej, for når samarbejdet med deres far fungerer, så kan der jo ikke være problemer i at deltage sammen. De dage, hvor jeg ikke har børnene sørger jeg for at få planlagt alle de ting, der tager eftermiddags- og aftentid, og dermed har jeg ekstra tid til dem, når de er hos mig.

Jeg møder en masse kvinder og mænd, der ikke er skilt, men som sagtens kunne være lidt mere nærværende, involveret, engageret eller tilstede overfor deres børn og jeg forstår ikke, hvorfor der altid skal sættes mærkater og årsager på (eksempelvis skilsmisse) på forskellige situationer og reaktioner fra børnene. Jeg må blot konstatere, at sætninger som "Det er også fordi børnene ikke kan være sammen med hende hver dag" eller "det er jo også fordi de er skilsmissebørn" bliver brugt i flæng.

At være en dårlig forælder er noget du selv gør dig til - så står du i skilsmisse så find ud af, hvad der skal til for, at du ikke føler dig som en dårlig forælder. Tanken om at være en dårlig forælder er dræbende, og giver dig i hvert fald ikke energi på den gode måde.

Tilsidesæt voksenkonflikterne. Samarbejd om børnene, sæt deres behov forrest og involver dem aldrig i dine bekymringer. Sørg derudover for, at du altid er der for børnene og vær helt og aldeles ligeglad med, hvad andre tænker - og brug så ikke skilsmissen som årsag til alle fremtidens udfordringer.

Har du svært ved at slippe den dårlige samvittighed?

Mette Haulund har udgivet e-bogen "Sådan får du børnene bedst gennem skilsmissen - og undgår den gnavende utilstrækkelighed". Læs mere om e-bogen. Klik her. Mette har lovet at give alle medlemmer af singleplus.dk et gratis smugkig på et af kapitlerne i bogen, så følg med. Enten her på bloggen eller via skilsmisseraad.dk, hvor du kan tilmelde dig deres nyhedsbrev.