#1 af #11 / søndag d. 08.jan.12 15.04 (45 dage siden)

Hej,

"Sjovt" - hvis det er ordet. Faktisk netop de tanker jeg har gået og puslet med de sidste par dage.

Blev skilt i 2011. Forholdsvis fredeligt forløb. Vi har stadig god kommunikation, enig om børn osv.

Så - blot for at sætte et par tanker til de godt punkter oven for: Der er naturligvis mørke øjeblikke. For mig er udfordringen netop "mig selv" i fremtiden (modsat at hænge fast i fortiden). Hvem er "jeg" som voksen single. Det er faktisk det jeg går og pusler med, som som jeg skal finde ud af. Min hidtidige identitet som "mig" har jeg været en del af noget andet - ægteskabet - også. Nu er det væk - og "den plads" skal fyldes ud.Så - på den ene side noget hen i retning af den "ultimative frihed" (forstå mig ret) - men faktisk også vanskeligt grænsende til skræmmende, at skulle genopfinde sig selv. Et priviligie og en mulighed ja vel. Men også en udfordring.

Håber det giver mening (og pøj pøj til de, som også skal slås med det bagudrettede).

#2 af #11 / mandag d. 09.jan.12 18.28 (44 dage siden)

Kan kun give dig ret - en kæmpe udfordring der venter forude. Håber 2012 bliver dit år..

#3 af #11 / mandag d. 09.jan.12 21.55 (44 dage siden)

Hvad dævlan skal man bruge dine fif til, hvis man er blevet helt-og-aldeles-alene-forælder uden nogen som helst form for deleordning. Ja, jeg spørger bare.

Burde jeg tænke på 3 positive ting hver morgen?

Mon det hjælper?

Jeg var i øvrigt vældig optimistisk selv - stærk - og alligevel gik det galt 5 ½ år efter, for jeg er jo blot et menneske.

Gør noget nyt. Lad være med at bebrejde dig selv, at du ikke kan finde på 3 positive ting men kun 3 af de modsatte.

Vi er jo ikke lalleglade, døde marionetdukker vel?

Se på tingene, som de virkeligt er og ikke som de burde være!!!

Husk det nu.

#4 af #11 / tirsdag d. 10.jan.12 08.32 (43 dage siden)

@fantel:
Fedt, at tingene rykker for dig og ikke mindst også skønt, at du accepterer, at nogle dage ser lidt mørke ud. Det er jo netop en del af at mærke glæden / de lykkelige øjeblikke, at man også tør mærke de mindre positive - som vi alle sammen har, ikke mindst efter en skilsmisse.
En af de dage, som stadig står meget markant for mig, var 25. december 2008 - min første jul som single - hvor børnene var hos deres far og jeg havde mere eller mindre bevidst ikke nogen aftale i kalendere. Jeg kiggede frem på dagen med FRYGT og var virkelig nogle gange ked af det, ved tanken om den forestående alene-jule-dag!!! Hvordan skulle jeg nogensinde klare den dag alene, en dag som ligesom er selvskrevet social / familie-agtig. Helt ærlig, var jeg bange for, hvor ked af det jeg ville blive over hele situationen og jeg tænkte på dagen mange mange gange inden den oprandt. På selve dagen, tænkte jeg OKAY, hvad gør jeg nu. Skal jeg have ondt af mig selv (den ret nemme og ligetil løsning), eller skal jeg lave min egen lille hule og gøre nogle af de ting, som jeg virkelig elsker, og som jeg nu kan gøre hele dagen hvis jeg har lyst. Jeg valgte det sidste og kigger nu tilbage på en helt vildt god dag, som var MIN dag på MIN måde - og med en positiv udgang, på trods af, at tankerne omkring den havde været rigtig negative.

@Lisbeth
Hvem siger, at det er tingene som de BURDE være. Hvem siger ikke, at det er tingene sat op som man ØNSKER de skal være.
Hvis man hele tiden har fokus på det negative, så sender man negative signaler til sine omgivelser, men ikke mindst bekræfter man sig selv i, at det er okay at være negativ, for den ene negative tanker føder jo den anden.

Hvis man er blevet helt og aldeles alene forælder, uden deleordning, så JA man kan være frustreret, ked af det, rasende, ulykkelig, men det kan man jo også være, hvis man har en deleordning, med en forælder, som man slet ikke kan samarbejde med og som man dybest set ønsker skulle falde i havnen en dag og aldrig komme op igen. Den positive vinkel omkring at være helt alene forælder er da, at man aldrig behøver diskussioner og frustrationer over at tingene bliver gjort markant anderledes end man selv synes er rigtig - ja, tanken giver god mening i min verden.....

Måske kan man ikke finde tre positive ting med det samme, men jeg garanterer for, at jo mere positiv tilgang man har til tilværelsen, jo nemmere bliver det at finde 3 positive ting - ligesom det er sikkert som amen i kirken, at jo mere du fokuserer på det negative, jo mere negativ bliver du

Det ændrer ikke ved, at man nogle dage bare har brug for en "Det-er-synd-for mig-dag" - men så tag den, og grin af den næste dag, når det er nemt at se, hvor meget negativ navlepillerier man havde gang i.....

Ha' en af de gode dage - det er nu det sjoveste

#5 af #11 / søndag d. 15.jan.12 12.50 (38 dage siden)

Jeg har oplevet denne form for krise 2 gange nu, den sidste var værre end den første da der her slet ikke var noget reelt forsøg på at finde hinanden igen, og dermed forsøge at undgå skilsmissen.
Men jeg har været i den heldige situation at jeg har kunne starte på uddannelse begge gange, dette har helt klart været med til at øge mit selvværd, hjælpe mig med at finde mine værdier og komme videre.
Alle kan ikke begynde på uddannelse, men det er så heller ikke det eneste jeg har gjort, selv reflektion er utrolig vigtig i denne tid. At se, ikke kun på sin eks. partner fejltagelser, men også sine egne. Dette gør det lidt nemmere at finde et ståsted når man skal samarbejde omkring børnene, da had og bebrejdelser er følelser der ikke åbner op for et samarbejde der gavner de fælles børn.
Jeg har også været skilsmissebarnet hvis forældre ikke kunne samarbejde, og jeg vil hellere sluge rigtig mange kameler end jeg vil byde mine børn det.
Så rådet om at bruge sine energier positivt er ikke det samme som at blive lalleglad, blot et valg om ikke at ødelægge endnu mere af sit liv på at være trist

#6 af #11 / søndag d. 22.jan.12 01.01 (31 dage siden)

Det er rigtig godt "stof" til at sætte skub i de gode tanker. At fokusere på fremtiden, og ikke kigge bagud (det kan vi ikke ænder alligevel).

Tror da lige jeg skal ha kigget lidt mere på dette blog indlæg, og gå lidt i dybden med det.

TAK for indlægget!

#7 af #11 / tirsdag d. 24.jan.12 21.10 (29 dage siden)

tja jeg sider bare og tænker, at år 2012 må da kun, kunne blive bedre end 2011.

jeg kan kun sige at pointen i bloggen er god nok, og skulle nogle være i tvivl så skriv endeligt, min historie igennem de sidste 6 år kan bekræfte de kloge ord, men vil lige understrege det er meget nemmere sagt end gjort.

min historie i grove træk startede med en indlæggelse på ca. 1 måned ind og ud af hospitalet, uden lægerne kunne finde ud af hvad der var galt, det tog den efterfølgende ½ år og stille en trist diagnose der sendte mig på førtidspension og levede på 60 mg. morfin bare for at kunne holde smerterne ud. (snak lige om stor omvæltning i livet )

herefter gik par forholdet ned af bakke og endte med at gå i stykker. jeg flyttede for mig selv og kiggede mig selv i spejlet, det eneste jeg så var skidt og fiasko. der gik et par måneder hvor jeg kun levede når jeg havde min datter, resten af tiden lå jeg bare i sengen og havde ondt af mig selv.

så tog jeg mig selv i nakken og ændrede mit liv. kom ud igen fandt indhold og kæmpede en kamp for at holde fokus på de positive ting i mit liv (ikke nemt og det kræver en del af en selv)

kom ud af morfin og smerter, dette kunne min eks. af en eller årsag ikke leve med så sidste forår fik jeg en sms. om jeg ikke kunne få min datter, for de var taget på spontan ferie

dette dækkede over min datter skulle videoafhøres af politiet, da min eks igennem kommunen havde fået rest sigtelse om incest
det bliv ikke til så meget politiet henlagde hurtig sagen da der ikke var nogle grund til begrundet mistanke! (og jeg måtte også lige aflive min hund i en alder af 5½ pga. rygproblemer)

resten af året 2011 har liget i slagsmålets tegn, men datter har nu 8 ud af 10 tegn på vold/overgrab jeg kan ikke snakke med min eks. vi var en tur i byretten uden positivt resultat, kommunen er inde over med en § 50 (da min datter hjemme hos mor havde med en kniv for halsen sagt hun ikke ville leve mere)

yder mere er jeg nu blevet anklaget for hashmisbrug, tyverrig, voldtægt, og incest anklagerne er kommet frem igen, alt sammen startet af min eks. (for en god orden skyld vil jeg lige understrege at alle disse anklager ikke har noget på sig overhoved)

så jo jeg har været masser lort igennem og det svære er det ikke slut endnu

men, jeg er kommet i arbejde og har et fantastisk livsbekræftende job, har lige fået hund igen, er på vej i landsretten og afventer § 50 har nu været smerte og morfin fri i ca. 2 år, fået styr på økonomien og der er kun en der kan få mig til at se negativt på mit liv og det er stadig min eks. men skynder mig og sætte medina´s "det er synd for dig" på og vender det negative til medlidenhed.

for det er synd for hende at hun ikke kan tåle jeg kommer videre, at hun har så ondt i bagende at hun skal finde på løgne for at trække mig ned igen, det er idag er mest ked af er at det går ud over min datter og dette giver mig kun god grund til at kæmpe videre.

så hvis nogle efter min lille roman skulle have spørgsmål til enten mit liv eller gode råd om at holde humøret oppe og tænke positivt når man ikke længer kan se lys. så skriv endelig vi kan evt. aftale en snak over en

som afslutning vil jeg sende en stor ros til S+ her er meget hjælp at få både med gode råd men også til lidt ekstra positivt i ens liv. så bliv endelig hængende her, det er sundt

#8 af #11 / mandag d. 06.feb.12 10.59 (16 dage siden)

Verden er som den skal være, og den bliver aldrig anderledes, den der skal ændre sig er dig, og når du gør det, vil du se at verden stadig er som den er. -
Man kan ikke ændre virkeligheden, den er som den er, det man kan ændre er, hvordan man vælger at se den, problemet er ikke andre mennesker eller verden, problemet er dig ?
Der er ingen råd, ingen teknik eller medicin der kan hjælpe dig, ingen psykolog eller læge der kan hjælpe dig med virkeligheden,
Den der kan hjælpe dig er dig, - Hvordan ?.
Ingen gør dig ulykkelig, det er dig der giver dem lov. Følelserne der gør ondt, er inde i dig, ikke i den anden eller virkeligheden.
Citat: Når du støder dit knæ ind i bordet, hvor gør det så ondt henne ? Ikke i bordet, den gør bare det den skal, at være et bord !
Når dine ideer, og tanker støder imod virkeligheden og det måske gør ondt indeni, hvem er det så der har fast ideer, og tanker ?
Ikke virkeligheden, den er bare, det er dig, du havde forventet noget andet ikke ? du har lagt niget til virkeligheden, derfor gør det ondt.
Vågn op, kærlige mennesker, livet er for spiller, og lad så de døde begrave de døde.

#9 af #11 / tirsdag d. 07.feb.12 18.16 (15 dage siden)

Hmmmnnn, nogen gange skal man nu også tillade sig selv at komme fra en fase til en anden. En skilsmisse kan indeholde mange modstridende følelser: sorg over at man har været medskyldig i at børnene ikke har deres forældre hver dag, lettelse over at være ude af et dårligt parforhold og forvirring over ens nyvundne identitet, der ikke rigtigt passer til en endnu. Jeg har selv først nu fået hovedet oven vande efter et halvt års aleneliv. Og selvfølgelig skal man ikke dyrke de negative tanker - men der er altså også meget amerikansk inspireret bull shit (undskyld udtrykket) omkring positive tanker

#10 af #11 / torsdag d. 09.feb.12 22.38 (13 dage siden)

Jeg lytter til teorier og forholder mig til, det jeg oplever. Mit udgangspunkt har i de seneste år været, at livet er for sjov; og folk, der vil ophøje det til andet, må selv om det. Livet er i høj grad en praktisk udfordring og når alt det praktiske fylder alt, er der noget galt for mig ! Så udviskes min evne til at handle. Hvorfor ? Fordi de praktiske ting ikke er sjove, selv om jeg prøver at gøre dem sjove. Jeg vil ikke tude over mine pligter og mit ansvar, jeg må bare videre... Men jeg leder efter motivationsfaktoren ? Hvordan kan jeg anskue tingene, så jeg ikke går i stå ? Jeg sammenligner med andre og ser, at jeg har det "som blommen i et æg".... og alligevel frusteret og magtesløs... Jeg er desværre indianer og ikke høvding. Det er nemmere for mig at følge en god rollemodel end selv at finde på. En kamæleon eller kopist. Jeg VED ihvertfald at glade børn gør MIG glad ! Men børn er ikke altid glade....og det forventer jeg heller ikke...pyyh, men det er hårdt når den mindste græder længe en aften og savner far....Hvad kan jeg gøre ? Andet end sige det er ok...trøste ....og til sidst irettesætte og sige "nu skal du sove"...

#11 af #11 / onsdag d. 15.feb.12 14.59 (7 dage siden)

Blot en lille kommentar til #10: Når den lille er ked og savner far - så tal om faren længe nok eller giv den lille lov til at ringe og sige godnat til far - det hjalp min den lille igennem noget tid.. Det vigtigste er at anerkende barnets behov for at tale med og om far..

Din kommentar ↓