Mor, jeg er sulten! Hvad skal vi spise, far?
via nettet onsdag d. 22.sep.10 14.25 (519 dage siden)
læst 10.936 gange af 1.949 profiler og 5.046 gæster ↓ kommentarer
læst 10.936 gange af 1.949 profiler og 5.046 gæster ↓ kommentarer
I forlængelse af de mange mad-debatter og madklubber her på singleplus.dk starter vi nu et samarbejde med FDB og en kendt madskribent op. Samarbejdet består i to sociale mad-arrangementer samt en række temauger om mad her på singleplus.dk med opskrifter og madtips, som skal være med til at rippe lidt op i vores egne vaner og smide lidt ny madinspiration ind i debatten og den travle hverdag.
Jagten på madinspiration
Mon ikke de fleste singleforældre kender udfordringerne med at finde en nem og samtidig nærende opskrift til aftensmaden eller få idéerne til den rigtige, hurtige madpakke til ungerne? Og når det går lidt for stærkt i hverdagen, slækker vi så på ambitionerne om, at det også skal være sundt? Får vi ikke lige købt ind til flere dage ad gangen?
Og hvad blev der lige af den madplan, som man har haft i tankerne? Vi kan sikkert alle sammen huske perioder, hvor der har været for meget usund kost, madspild og dårlig planlægning af måltiderne. Bannerfører for sundheden
Det er som nævnt FDB, der vil være primus motor bag vores temauger om mad, og vi glæder os meget til at se, hvilken inspiration de kan tilføre den daglige madlavning. FDB, der ejer dagligvarevirksomheden Coop Danmark med butikker som Kvickly, SuperBrugsen og Fakta, er en forening med 1,7 millioner medlemmer - og projektleder Lise Lawaetz Johansen glæder sig til, at FDB skal være med til at inspirere de madglade singlefamilier her på siden.
- Samarbejdet med Singleplus.dk er et af flere mere debatskabende og interaktive tiltag, FDB i disse år søsætter for at komme i dialog med flere forbrugere. Vi vil jo gerne udbrede kendskabet til FDB og vores mærkesager. Og derfor igangsætter og deltager vi i diverse aktiviteter indenfor sundhed, miljø, klima og etisk handel for netop at vise, at FDB også står for bæredygtighed og ansvarligt forbrug, fortæller Lise Lawaetz Johansen. Læs mere om singlemad på FDB's hjemmeside: Samvirke.dk/soloopskrifter
DR1-madskribent giver madtips på singleplus.dk
Derfor vil FDB debattere mad, sundhed og forbrug med singleplus-brugerne samt sætte fokus på det sunde og nemme køkken i samarbejde med madskribent Birgitte Escherich.
Birgitte, som du måske kender fra DR1's sundhedsprogram "Ha' det godt" eller Politikens madsektion, vil blogge og give råd, tips og inspiration til sunde, smagfulde og børnevenlige retter mv. her på singleplus.dk. Fx inspiration og input til aftensmad og mellemmåltider, børn og kræsenhed, børn i køkkenet, basisråvarer i det nemme, billige og sunde køkken.Madtema og arrangementer
Vi er ikke helt klar endnu, men er i fuld sving med at få strikket madtema-ugerne sammen med FDB, så vi håber, du vil glæde dig, til det hele løber af stablen om nogle uger her på singleplus.dk, både i bloggen og i debatten, hvor mange allerede er godt i gang med madsnakken. I forbindelse med madtema-ugerne vil vi være med til at afholde to arrangementer om mad med FDB. Det første arrangement finder sted torsdag den 7. oktober i København og er et specielt madkursus med Birgitte Escherich fra "Ha' det godt" på DR1. Det andet arrangement hedder "Grove løjer for børn og deres forældre" og finder sted søndag den 17. oktober, hvor Anne Ravn fra DR1-programmet "By på skrump" vil inspirere børn til at spise mere grønt. Dette arrangement i afholdes i Silkeborg Medborgehus med "vores egen" Tærte-profil som tovholder. Arrangementerne vil blive annonceret snart i DetSker.
Mor, jeg er sulten! Hvad skal vi spise, far? Har du styr på maden, når ungerne plager? Eller trænger du også til frisk inspiration ligesom os andre?



#1 af #8 / onsdag d. 22.sep.10 16.12 (519 dage siden)
Lidt inspiration er jo aldrig af vejen. Heller ikke til hvad der skal på bordet!#2 af #8 / onsdag d. 22.sep.10 23.00 (519 dage siden)
Jeg glæder mig og vil følge aktivt med.21-09-2011 08:48
#3 af #8 / torsdag d. 23.sep.10 08.37 (518 dage siden)
Lyder rigtigt spændende!!#4 af #8 / fredag d. 24.sep.10 11.36 (517 dage siden)
#5 af #8 / tirsdag d. 28.sep.10 00.25 (513 dage siden)
Al respekt for, at I som singleplus-ejere vil blogge sammen med os andre, herunder udtrykke singleplus' holdninger og synspunkter som virksomhed.Men egentlig, så synes jeg som bruger, at det er at blande tingene sammen, når der midt imellem medlemmernes meget personlige blogs figurerer en blogger med kommercielle interesser som FDB/Kostkompagniet. De er jo oprettet som medlemmer herinde, men af en helt anden grund end alle andre medlemmer og uden at dele andre medlemmers grundvilkår. De blogger ikke som singler med børn, men som virksomheder, der gerne vil i kontakt med os som kunder. Det er rigtigt ærgerligt, at I ikke har skelnet her, for jeg synes, at det forringer kvaliteten af blog-funktionen væsentligt.
Jeg er netop begyndt at blogge, og jeg skriver jo til andre singler som er medlemmer her. Ikke til kostkompagniet og FDB!
Det er sådan set fint nok, at I gerne vil lave nogle temaer sammen med kommercielle udbydere, men kunne det ikke gøres i et andet sted på sitet end her i vores fortrolige rum?
#6 af #8 / tirsdag d. 28.sep.10 00.29 (513 dage siden)
PS: Kostkompagniet/FDB er her på sitet oprettet som en 28-årig kvinde, der søger netværk og venner... Det understreger vel min pointe...#7 af #8 / tirsdag d. 28.sep.10 09.59 (513 dage siden)
#1 #2 #3 #4#5 og # 6
Din kritik er helt berretiget - og vi har da også haft mange overvejelser om hvordan vi skulle gøre det. Men da det er første gang vi springer ud i sådan noget her, så skal vi jo lige arbejde på at tilpasse det, så alle kan være glade og tilfredse. Vi har ikke taget højde for sådan nogle samarbejder, da vi startede med at opbygge grundstrukturen i sitet - og derfor kan du da have ret i, at det kan virke underligt at "firma-profilen" er en kvinde på 28 år. Så det er da helt sikkert nogle ting vi vil tage op til overvejelse, hvis vi vælger at kaste os ud i sådan et projekt igen.
En vigtig pointe er også, at vi aldrig har haft tanker om at snige noget reklame ind fra andre firmaer. Vi får absolut intet ud af dette i kroner og øre. Vi gør det ikke for hverken FDB eller Kostkompagniets skyld. Vi har indledt dette samarbejde, fordi vi udelukkende kunne se en værdi i det for alle madglade herinde på siden.
Og da vi ikke selv har den viden og resourcer til at lære fra os på det område, så bliver vi jo nødt til at finde andre, der kan stå for det. Udover de mange inspirerende artikler kommer der også to sociale arrangementer, som gerne skulle give en masse sjove oplevelser for både singleforældre og børn.
Det skal understreges at dette er et forsøg på hvordan vi kan gøre tingene - og så har vi det helt fint med at der kommer konstruktiv kritik på det hele. For at udvikle sitet og gøre det endnu bedre, så bliver vi jo også nødt til at satse på nogle nye tiltag - og det koster lidt på erfarings-kontoen :-)
#8 af #8 / tirsdag d. 28.sep.10 12.55 (513 dage siden)
# 7“jeg
synes”