SinglePlusHjælpen skifter fokus
via nettet onsdag d. 01.dec.10 10.17 (448 dage siden)
læst 4.151 gange af 422 profiler og 3.373 gæster ↓ kommentarer
læst 4.151 gange af 422 profiler og 3.373 gæster ↓ kommentarer
De seneste to år har SinglePlusHjælpen, også kaldet SPH, støttet enlige forældres økonomi med små økonomiske bidrag i pressede situationer. Det har været dejligt at se, hvordan hjælp til uventede udgifter har kunnet gøre en forskel hos mange, og hvordan gratis billetter og lignende har kunnet forsøde tilværelsen.
Ny retning og et ekstra tilbud
Tiden er imidlertid kommet til at ændre fokus for den økonomiske hjælp, vi gerne vil være med til at give. Tanken er at skrue op for ambitionerne med professionel hjælp til forebyggelse i stedet for de mindre bidrag til symptombehandling.
Der vil i debat-kategorien SinglePlusHjælpen være mulighed for at fortsætte det gode arbejde med at hjælpe hinanden med gaver og billetter, men den del af SPH, som har uddelt kontantbeløb til ansøgere ophører ved udgangen af 2010. Der modtages derfor ikke længere økonomiske bidrag til SPH. Til gengæld glæder vi os til at kunne tilbyde gratis økonomisk rådgivning fra 1. januar 2011, som du kan læse om herunder.
Hvorfor nu pille ved det gavmilde SPH?
Vi ved godt, at det gør ondt, hvis man her og nu mangler f.eks. 500 kr., som SPH har kunnet tilbyde - men der er organisationer, som gennem mere end 100 år har helliget sig akut økonomisk omsorgsarbejde, og vi vil derfor hellere træde ind på et område, hvor vi kan hjælpe Singleplus-medlemmerne på en måde, vi mener gavner mere i det lange løb. En del af ånden i singleplus.dk er at hjælpe hinanden med at komme videre efter skilsmisse og bodeling, så vi vil gerne slå et slag for den værdifulde forebyggelse og holdbare effekt for den enkelte. Samtidig er der nogle regler omkring indsamling og uddeling af pengegaver, som gør den hidtidige SPH-models grundlag usikker.
1000 tak for indsatsen
En stor tak skal lyde til de mange frivillige, som har lagt hjerteblod i SPH og at løbe den hidtidige model i gang til glæde for mange. Der er virkelig ydet en stor indsats, og vi havde nok ikke fået idéen til at sætte vores nye hjælpeinitiativ i gang, hvis ikke SPH havde mødt denne store opbakning.
Det nye fokus
Den nye økonomiske rådgivning, som vi har kaldt SinglePlus ØkonomiTjek, omfatter gratis undervisning og personlig sparring om privatøkonomien. Målet er at tilbyde nye øjne på en trængt privatøkonomi og give gode råd til at holde styr på udgifterne, så også de uventede udgifter kan betales uden hjælp udefra.
SinglePlus ØkonomiTjek er
- eftersyn af privatøkonomien
- hjælp til at få styr på budgettet
- hjælp til at få omlagt dyre forbrugslån
- mulighed for at få startet en opsparing
Hvem kan deltage og hvad koster det?
I praksis bliver det os, der betaler for disse tiltag - så det bliver gratis at få et økonomitjek, hvis man er betalende medlem af singleplus.dk. Vi vil i DetSker løbende oprette arrangementer for 5-10 personer og udvælge deltagere fra ventelisten, som også geografisk har mulighed for at samles til et fællesmøde hos en af deltagerne.
Hvem giver den økonomiske rådgivning?
Der er andre, der er langt mere kompetente til at give økonomisk rådgivning end os. Vi har derfor indgået aftaler med Revisorfirmaet Chr. Lysehøj og med Burgaard Rådgivning v. Lisbeth Buurgaard om at stå for de gratis økonomitjek og opfølgning.
Revisorfirmaet Chr. Lysehøj vil på deres adresse på Frederiksberg give holdundervisning og efterfølgende individuel opfølgning efter 3-4 måneder for at samle op på de gennemgåede ting. Lisbeth Burgaard vil lave "home party" i deltagernes hjem og ind imellem også holde større foredrag.
Temaet vil være forskelligt fra gang til gang. Det kan handle om for eksempel dagligdags husholdningsøkonomi eller den langsigtede pensionsplanlægning.
Hvor går man hen med et akut behov fremover?
Selvom vi retter fokus mod den langsigtede hjælp, kan der selvfølgelig opstå et akut behov for hjælp blandt medlemmer på singleplus.dk. Til den slags er der flere muligheder, som vi vil forslå, uanset hvor man bor:
- Spørg din bank
Hvis du stadig er på talefod med din bank kan du bede om hjælp til budgetlægning, optimering af bankkonti eller omlægning af lån. Vær dog opmærksom på at din bankrådgiver også er sælger, så tag evt. en bisidder eller familie med til mødet, der kan hjælpe med overblikket. - Spørg din præst
Gennem den lokale kirke kan man søge om små tilskud fra Samvirkende Menighedsplejer som har eksisteret i over 100 år. Menighedspleje kan bedst beskrives som det kirkelige sociale arbejde, der udføres lokalt i sognene - www.menighedsplejer.dk - Spørg Foreningen til Støtte for Mødre og Børn, som har eksisteret siden 1905
Foreningen hjælper enlige forsørgere med økonomisk bidrag til babyudstyr, flytteudgifter, skolstart, børnenes ferie, konfirmationsudgifter, uddannnelse fx IT-udgifter. Foreningen får ny hjemmeside til december - se betaversion her: www.morbarn.info - Spørg Boligfonden for enlige mødre og fædre
Fonden er en social hjælpeorganisation oprettet i 1966. Formålet er at yde støtte til enlige forsørgere, især til løsning af deres boligproblem. Støtte kan endvidere ydes til uddannelse samt andre områder med det formål at hjælpe enlige forsørgere igennem særligt kritiske perioder - www.boligfonden.org - Spørg eksperterne
Meld dig på et af vores SinglePlus ØkonomiTjek-arrangementer og arbejd hen imod, at det akutte behov ikke opstår igen
Hvordan vil SPH se ud fremover?
Selvom den økonomiske del af SPH fremover kommer til at ligge i SinglePlus ØkonomiTjek og får et mere langsigtet perspektiv, er der god grund til at holde liv i den gavmildhed, som I på egen hånd har koordineret i form af gaver og lignende gennem SPH. Fribilletter til familieoplevelser, sponsorgaver og andet, som medlemmer kan skaffe til uddeling blandt brugerne på singleplus.dk, er et element i SPH, som vi håber, I vil videreføre i SPH's nye form. Dette vil fremover kunne foregå via debat-kategorien SinglePlusHjælpen, hvor man kan bringe sine SPH-gaver videre.
Hvis man ønsker at støtte officielle organisationer med indsamlinger og pengebeløb, som er øremærket til enlige forsørgere og børnefamilier, så kan man bidrage til:
folkehjaelp.dk
Ferieophold for enlige forsørgere og julehjælp til børnefamilier.
frelsenshaer.dk
Mor-barn-lejre for enlige mødre med børn, krisecentre og familieværksted.
moedrehjaelpen.dk
Mødrehjælpens Juleindsamling.
menighedsplejer.dk
Hjælp til familier i akut nød, julehjælp, feriehjælp for fattige og udsatte børnefamilier, fællesspisning for udsatte enlige forsørgere og børn.
morbarn.info
Hjælper enlige forsørgere med tildeling af legater til konkrete formål og er typisk på 2.000-3.000 kroner.
Hvad nu hvis man gerne selv vil støtte økonomisk?
Der er flere måder, du kan støtte singleplus.dk's hjælpeaktiviteter på. Du kan for eksempel deltage i de S+foredrag, hvor man skal betale entré, og derigennem være med til at finansiere kommende rådgivnings-arrangementer.
Singleplus.dk ejes af et ApS (selskab), og vi kan ikke derfor modtage donationer, uden at det skal indgå i vores regnskab. Der er dog mulighed for at støtte aktiviteterne økonomisk ved at forlænge sin egen profil 1 dag for et valgfrit beløb, som på den måde kommer til at fungere som støtte til aktiviteterne. Det svære punkt i denne øvelse er gennemsigtigheden, så det handler om, at du har tillid til, at vi bruger denne type donation til netop de økonomiske hjælpeinitiativer. Vi håber du har den tillid - at vi rent faktisk gerne vil gøre en forskel - hvis man ikke har den tillid, er det helt ok. Så undlader man blot at bidrage og lader os betale.
Vi håber, I vil tage godt imod de nye initiativer, som vi glæder os til at sætte i gang!
/nicolai og anders


#1 af #30 / onsdag d. 01.dec.10 10.23 (448 dage siden)
Hvor er det sejt gået27-12-2011 06:10
#2 af #30 / onsdag d. 01.dec.10 10.25 (448 dage siden)
#3 af #30 / onsdag d. 01.dec.10 10.29 (448 dage siden)
Fedt initiativ, det glæder jeg mig til og vel da klart benytte mig af tilbudet.#4 af #30 / onsdag d. 01.dec.10 10.34 (448 dage siden)
Nu nævner I selv den langsigtede pensionsplanlægning. Jeg vil gerne foreslå, at I overvejer om det vil give mening med noget info omkring arveregler og muligheder for sikring af hinanden i et "dine, mine og vores forhold"
#5 af #30 / onsdag d. 01.dec.10 10.35 (448 dage siden)
kan det hænge sammen økonomisk ?Ja, jeg går ud fra at du har regnet på det, men umiddelbart virker det som om det er en dyr ting at søsætte.
Jeg håber dog det kommer til at køre godt
20-11-2011 19:51
#6 af #30 / onsdag d. 01.dec.10 10.39 (448 dage siden)
Virkelig godt initiativ, og rigtig godt tænkt i forlængelse af debatterne omkring SPH's virke og berettigelse#7 af #30 / onsdag d. 01.dec.10 10.40 (448 dage siden)
#4Den slags kan sagtens komme med indover senere hen.
#5
Det er klart, at der er grænser for hvor meget vi kan yde. De første 3 arrangementer er planlagt til jan/feb, men de sidste detaljer mangler lige at komme på plads førend vi kan oprette dem.
#8 af #30 / onsdag d. 01.dec.10 10.41 (448 dage siden)
21-11-2011 06:16
#9 af #30 / onsdag d. 01.dec.10 10.46 (448 dage siden)
Jeg vil da gerne med på et sådant kursus! Man ved ikke hvad man kan få med hjem af hjælp jeg ikke kendte til i forvejen!!
22-02-2012 18:12
#10 af #30 / onsdag d. 01.dec.10 11.04 (448 dage siden)
Fantastisk. Det vil jeg personligt benytte mig af, da jeg virkelig har brug for økonomisk rådgivning til gæld...#11 af #30 / onsdag d. 01.dec.10 11.07 (448 dage siden)
#12 af #30 / onsdag d. 01.dec.10 13.40 (448 dage siden)
#4 Det synes jeg i den grad er relevant.#13 af #30 / onsdag d. 01.dec.10 13.42 (448 dage siden)
SuperinitiativER det den samme "ledelse" i SPH eller er der ændringer dér, nu hvor opgaverne ikke længere er de samme?
Jeg kan ikke helt finde ud af, hvem målgruppen er? HVis jeg skal tænke på mig selv
Eller skal man være ude at hænge?
#14 af #30 / onsdag d. 01.dec.10 13.53 (448 dage siden)
#13Det er vist ikke helt på plads endnu. Infoen er først givet til SPH folkene igår, fra vores side.
Egentlig er alle jo i målgruppen
Vi forlanger ingen info fra nogen inden man udvælges.
12-07-2011 21:05
#15 af #30 / onsdag d. 01.dec.10 15.32 (448 dage siden)
Godt gået!!!#16 af #30 / onsdag d. 01.dec.10 16.00 (448 dage siden)
22-02-2012 18:12
#17 af #30 / onsdag d. 01.dec.10 17.37 (448 dage siden)
#13 Hvor melder man sig hvis man ønsker økonomisk rådgivning??28-12-2011 17:54
#18 af #30 / onsdag d. 01.dec.10 20.33 (448 dage siden)
Vil rådgiverne også tage udenfor KBH/Sjælland og rådgive om økonomi ? Eller skal I have fundet nogle rådgivere i de andre egne af landet ?Ellers rigtig godt initiativ
#19 af #30 / onsdag d. 01.dec.10 20.55 (448 dage siden)
#20 af #30 / onsdag d. 01.dec.10 21.23 (448 dage siden)
Spændende#21 af #30 / onsdag d. 01.dec.10 21.44 (448 dage siden)
Nu er jeg nok ikke den eneste uddannede økonom herinde, så hvad med at trække på os?Når det kommer til viden om privatøkonomi, så kan selv en uddannet revisor næppe lære mig noget
#10
Du kan bare sig til, så kan du få hjælp asap
22-02-2012 18:12
#22 af #30 / onsdag d. 01.dec.10 21.52 (448 dage siden)
#10 TakKan du det? Jeg er virkelig på spanden, og vil derfor være sikker i min sag nu!
Og det er ikke fordi jeg betvivler dine evner, og jeg er glad for, at du vil hjælpe, men jeg håber du forstår, at jeg kan være bekymret for om jeg får den rigtige hjælp
#23 af #30 / torsdag d. 02.dec.10 01.09 (447 dage siden)
#21Ja jeg kunne da også godt tænke mig lidt rådgivning omkring noget banklån og regler....hvis du har erfaring der
#24 af #30 / torsdag d. 02.dec.10 13.29 (447 dage siden)
#25 af #30 / torsdag d. 02.dec.10 15.23 (447 dage siden)
#22Kig i din post
#23
Ja - det ved jeg ganske meget om
#26 af #30 / torsdag d. 02.dec.10 22.22 (447 dage siden)
#27 af #30 / fredag d. 03.dec.10 06.44 (446 dage siden)
god ide
#28 af #30 / lørdag d. 04.dec.10 23.53 (445 dage siden)
Anders og Nicolai:Jeg har nu læst jeres initiativ igennem, det lyder utroligt flot - og jeg håber inderligt at der er nogle som vil benytte sig af det
Det virker top professionelt og det kunne sagtens tænkes, at jeg ville benytte mig af sådan en venteliste til et minikursus i økonomisk tænkning.. (ikke alt kan jo læres gennem 'luksusfælden'....
Håber inderligt, at der kommer ro på nu med dette tiltag så debatterne omkring SPH også bliver udfaset.. Godt initiativ herfra..
#29 af #30 / søndag d. 05.dec.10 15.51 (444 dage siden)
Jeg er helt og aldeles totalt enig i at DETTE er måden SPH skal se ud.... Jeg har aldrig været tilhænger af "Fonden" i dens gamle form... Godt arbejde og sobert fremstillet...Jeg mener også at den gamle bestyrelse(?) og øvrige medlemmer har gjort et godt arbejde...
Fejl og mangler dukker altid op i bakspejlet - sådan er det - det er måden man kommer videre på der viser formatet.... Og dette er et godt stykke arbejde....
16-08-2011 07:50
#30 af #30 / mandag d. 06.dec.10 00.18 (443 dage siden)
Super cool initiativKommer i også til jylland
“jeg
synes”