Får vi talt nok med vores børn?
via nettet onsdag d. 13.okt.10 13.25 (498 dage siden)
læst 3.918 gange af 276 profiler og 3.452 gæster ↓ kommentarer
læst 3.918 gange af 276 profiler og 3.452 gæster ↓ kommentarer
Det giver god mening, men får vi det gjort? Og er der forskel på, hvad vi snakker med dem om?
"Jeg tror, det skyldes, at min mor altid talte meget med mig. Vi havde mange snakke over køkkenbordet, hvor hun spurgte til, hvad jeg havde lært, og hvordan det var gået i skolen. Der var altid meget overskud, forklarer han."
En indsats og én udfordring
Citatet ovenfor, er hentet i denne historie fra DR online.
En enlig mor på SU, bosat på Nørrebro. Umiddelbart en dagligdag med sine udfordringer. Men, skal man tro hvad drengen, nu som voksen fortæller, så er der ingen grund til hvorfor det skulle holde én tilbage. Som jeg læser historien, så har han været beriget med en mor, som har vidst at viden, udfordringer og refleksion er vigtigt.
"Her kom jeg til at tale med lægesønner og advokatsønner. De kom fra hjem med højt til loftet, hvor det ikke var accepteret ikke at få en uddannelse. Jeg har nok altid været ambitiøs, men det var inspirerende også at lære den verden at kende, fortæller han."
Det udtaler han om hans skoleskifte fra Nørrebros Blågårdsskole til en privatskole på Østerbro. Han gik fra den sociale udfordring, til den faglige udfordring og vandt på det.
Gør du nok?
Personligt, starter min datter først næste sommer i skole, men de daglige snakke om hvad der er sket i børnehaven, har vi allerede. Jeg glæder mig dog til, der kan komme mere kød på indholdet, men der går jo nogle år.
Får du snakket nok med dit barn/børn? Er der kød på indholdet? Får du udfordret dem mentalt, til at tænke sig om? Får du lært dem, at der er flere sider af en sag? Bliver du overhovedet udfordret nok selv til, at kunne udfordre andre og dine børn?


#1 af #4 / onsdag d. 13.okt.10 13.47 (498 dage siden)
Ja jeg får talt med mine børn. Det har jeg altid gjort.......også da de var børnehavebørn. Der er kød på samtalen i hver en alder, da hver alder har et forskelligt udviklet selv.Mine børn har altid været fagligt gode, og jeg har talt meget faglighed (på forskellige niveauer), socialisering, følelser og fremtid.
Vi taler mest i bilen og omkring bordet, når vi spiser eller tegner.
15-09-2011 21:48
#2 af #4 / onsdag d. 13.okt.10 21.18 (498 dage siden)
Ja som udgangspunkt. Kan se på deres skolegang at de er vant til konversation. De er velfunderede og rimeligt glade. Men jeg tror at det der har givet mest er den daglige aften godnat historie. Vi læste hver aften indtil vi blev skilt. Nye tider nye opgaver og udfordringer. I dag er der andre emmer end barndommens fantasi verden. God fortællelyst :-)26-12-2010 13:54
#3 af #4 / torsdag d. 14.okt.10 01.50 (497 dage siden)
Min søn er lige blevet 5 og er meget følsom og husker næsten alt hvad han hører - og taler lidt engelsk, fransk, tysk (han er dansker og hans far og jeg er danskere), han regner og skriver og har næsten en voksens forståelse for, hvorfor andre børn handler som de gør og snakker konstant ( dvs. bruger hoved alt alt for meget). Vi snakker med med ham, om det han undre sig over, men undgår helst at tilføje for meget ny viden, ud over det, han bare skal forholde sig til, taget hans alderstrin i betragtning.En morgen stod han op og gik hen til vinduet og kigge ud over byen og sagde så eftertænksomt: "Mor byen virker så forladt, der er slet ingen biler at se" - eller stiller spørgsmål som: mor når man trækker vejret, kommer der den ilt ind som planterne har lavet - kommer der også ilt ud igen? eller: hvad er et signalament? Derimod gir vi dejlige krammere, putter, tumler meget, han går til mini ninja, graver i jorden, får fingrene i maden når den skal laves og sørger for at han får følelserne ned i kroppen og reageret ud - istedet for blot at svare fornuftigt. Så vi taler - bare på en lidt anden måde..
27-12-2011 06:10
#4 af #4 / onsdag d. 01.dec.10 12.10 (448 dage siden)
Jeg synes ikke selv jeg blir udfordret nok, men jeg gør hvad jeg kan for at udfordre mit barn.Hendes yndlingsbøger handler om spændende ting - ikke bare "plet på farten" osv. Næh hun vil vide ALT.
Pt er vi i gang med H. C. Andersens samlede værker, hvilket afføder en del spørgsmål og kræver meget i forhold til sproget.
Derudover synes jeg, man som enlig næsten automatisk kommer til at tale meget med sit barn. Har jo ikke en mand at tale med, så allerede fra starten af, var der godt gang i samtalerne her, hvilket medførte et meget veludviklet sprog/ordforråd ret tidligt.
“jeg
synes”