Regnorm

Altså ryggraden....i rigtig rigtig mange henseener....

Den aller værste er dog den version hvor jeg kan mærke at jeg blir mere og og mere ked af det, kan se alt fornuftigt og klart udefra, og ved hvad jeg skal gøre, men kan ikke finde ud af at efterleve det!

Det handler om mænd, og det mønster jeg efterhånden har fundet ud af jeg har...

Ofte... næsten altid er det mig der tager første initiativ, jeg ser en jeg godt kan li' og så tager jeg kontakt....

Ikke denne gang, denne gang tog han kontakt. Det startede en lørdag formiddag efter en heftig bytur, jeg havde været til en s-plus fest og senere på natcafeen. Ved 10 tiden bimlede telefonen.... "Hej Maja, jeg er ked af at jeg måtte gå i går, du virker som en kvinde lige efter mit hoved. kærlig hilsen xxx"
Hmmm kiggede på beskeden med et halvt øje, og havde på ingen måde nogen ide om hvem denne mr x kunne være.... så jeg vendte mig om og sov videre. Da jeg blev mig selv ved eftermiddags tid, skrev jeg tilbage, men måtte dog skrive at jeg ikke vidste hvem han var og slet ikke huske at jeg havde givet mit nr. til nogen!

Nuvel, vi begyndte at skrive, først sms og senere chat... rigtig god ping pong og sjov chat, da jeg så spørger om vi skal mødes til en kop kaffe må han takke nej, det viser sig at han dater en, det går langsomt og er endnu ikke seriøst, men det er en han gerne vil se om det kan blive til noget.....Ved ikke lige hvad han skulle med mit nummer, men mænd er jo ikke så nemme at blive kloge på!

I løbet af den følgende måned skriver vi en del sammen og ret hurtigt skriver han om nogle ret personlige ting og at han har det svært, ofte er trist og kæmper lidt med ensomheden (ikke noget han snakker med så mange andre om)

Og vupti endnu engang er jeg blevet "psykologen" "vennen" "suttekluden" hende man lige kan skrive lidt med en onsdag aften når man nu sidder derhjemme og føler sig trist! Dette er absolut ikke første gang den slags sker og ingen tvivl om at det på mange måder også giver mig noget, jeg syntes også det er rart at have en "ven i mørket" at snakke om de svære ting osv. problemet er at der ofte også ligger flirt og en undertone af at måske det kunne blive til noget....

Sidste fredag mødtes vi så i byen.... virkelig god kemi.... vi havnede hjemme hos ham, snakkede, krammede kyssede.... jeg gik derfra med en fornemmelse af at vi helt sikkert skulle ses igen, hvilket også var hvad han skrev i den sms jeg fik senere på aftenen.... alligevel får jeg fucked det up... noget med alkohol og en masse fulde sms'er....

I ugens løb skriver vi en del, men "magtbalancen" er til hans fordel og han melder ud at han er nøde til at finde ud af hvad det her med den anden er, men at han nyder vores kontakt og at han håber vi kan fortsætte kontakten.

Det her er hvad der sker hvis det gik som jeg havde tænkt det i mit hoved:
Jeg fortæller ham at jeg ikke er interesseret i venskab, ej heller B-ven, og med vores kontakt har jeg et håb om at det kan blive til mere, og derfor er det uholdbart at fortsætte kontakten, jeg cutter her! Derefter vil jeg tænke et par uger på ham, og langsomt vil tankerne fade ud (har trods alt ikke set hinanden mere end en gang! Og kender egentlig slet ikke hinanden, selvom det føles sådan) Jeg ved at det er det der skal gøres, dels for at passe på mig selv, men også for at give ham lidt tid til at tænke og mærke efter om han savner mig (uanset udfaldet)

Men der her er hvad der sker:
Jeg skriver den sms jeg havde tænkt i mit hoved og cutter helt! han syntes den er hård.... kontakten stopper.... 2 dage efter kan jeg ikke holde den længere, jeg må vide hvordan det er gået med hans eksamen og pludselig er kontakten åben igen.... igår ender det så ud i natlig telefon samtale kl halv 1 i utrolig beruset tilstand hvor jeg bare er sølle Maja, en god halvanden times samtale, men aligevel så dumt...

Hold nu kæft jeg har ryggrad som en regnorm.... jeg spiller mine kort helt forkert.... Og jo hvorfor ikke bare sige, sådan er jeg og ikke spille spil....

Fordi jeg efterhånden kender mit "mønster" jeg er meget åben og meget ærlig, har intet problem med at snakke følelser, men jeg gir alt for meget alt for hurtigt.... og det skal jeg lære at lade være med, men shit det er svært!!!

Nå det hjalp at skrive ned....

god søndag derude