Jamen, de er jo BINDEGALE...

Ekstrabladets netavis skrev med store bogstaver, at der var sat kulderekord i nat, og udenfor havde folk travlt med at fjerne is fra bilernes ruder. På turen til bageren efter håndværkere og sneglen, fik man skam frosset næsen. Den sibiriske kulde havde nået København, og selvom medierne havde travlt med at skrige sig hæse herom, og skabe det sædvanlige populistiske postyr, så var det dælme koldt. Rigtig koldt.





Så koldt, faktisk, at vi ikke rigtigt troede på det, da vi i dag ankom til vores faste bådebro ude ved Charlottenlund. Der var is så langt øjet rakte, smukt og hvidt, som et blidt tæppe af frost. Billedskønt. Men ikke så superfedt når man havde sat næsen op efter is og frost i røven, og jeg troede ærligt talt ikke på, at vi kunne komme i i dag.



Men jeg blev klogere, for vi var vel omkring 10 i alt, samt lige så mange børn og kærester, som partout ikke bare ville give op. Så med en bjælke fik de stærke mænd, og en enkelt stærk kvinde, banket lidt hul i isen, og ned kom vi. Det var selvfølgelig grænseoverskridende, men husk på, at for hver gang man overskrider en personlig lille grænse, så styrkes man, og ubehaget glemmes hurtigt.



Ingen af os er Mythbusters, og vi har alle sammen fornuft og eftertanke, men folk på gåtur i det smukke vejr tænkte hver sit, og smilede overbærende til os, efterhånden som vores lyserøde legemer tog turen ned i isen.

Fuck, hvor er det koldt, men fuck, hvor er det sjovt.





Jeg kan ikke helt blive klog på, hvad der er koldest? Er det inden eller efter? Efter, tror jeg, og billederne fortæller deres eget tydelige sprog. Vi kunne ikke selv knappe vores bukser eller lyne op, så vi måtte hjælpe hinanden. Sødt, ikke?







På cafe Jorden rundt endte vi, og sad sammen og nød hinanden, nød varmen, thaisuppen, chilli con carne og de dyre velsmagende kaffetåre og kager.

Og grinede. Højt og glædede os over, at vi igen havde gjort det, og så håber vi alle på, at frosten for alvor vil sætte ind, så vi kan dyrke vores lille skøre leg i isen.