singleplus.dk | socialt netværk for singleforældre og singler med børn på s+
  Site statistik    
  Online   Gns. alder år  
  Chatten   Kønsfordeling  
  Profiler        

*mette*

Af *mette* siden fredag d. 03.feb.12

Praktfugl & Pedersen-Segunda

Praktfugl & Pedersen-Segunda fraskriver sig ethvert ansvar for retning, indhold, hoved og hale på denne blog...

Numerolog eller selvbruner??

via nettet  fredag d. 03.feb.12 12.22 (108 dage siden)  
læst 777 gange af 210 profiler og 491 gæster   kommentarer


Den store forskel på kvinder og mænd kommer for alvor til udtryk, når de skilles...


Skilsmissen, selvvalgt eller ej, kaster i langt de fleste tilfælde kvinden ud i noget selvrefleksionshejs.
Hun begynder at gå i psykoterapi eller til healing, eller skifter navn til noget med uendelig mange vokaler efter et besøg hos numerologen, eller kaster sig ud i noget tantrahalløj med Joan Ørting, hvorfra enhver ved der ikke er nogen vej tilbage.
Og så detox'er hun i en grad, der får Madonna og Ole Henriksen til at ligne Mc Donald's-gæster med BED (binge eating disorder).

Mænd derimod køber et årskort til et fitnesscenter og gir den gas med håndvægtene, begynder at gå i solarium (eller smører sig ind i den selvbruner, ekskonen har ladet stå ved fraflytningen pga. en meget uheldig orangegul nuance med glimmereffekt - en effekt han selvfølgelig ikke opdager, før det er for sent og han har fået samme farve som Sidney Lee, nu med mere glans!).
Derefter skifter han tøjstil til noget mere "loose", drikker sig ballalajka og går i byen, hvor han kaster sig over et eller andet med en puls, som han flytter sammen med og frier til så snart tømmermændene har lagt sig.

Dette kaster ekskonen ud i mere selvrefleksion og navlebeskuen, hvilket giver sig udslag i mere terapi, mere healing, en ny appointment hos numerologen eller - Gud forbyde det - flere tantriske udfordringer!
Og så dropper hun detox-kuren og tager 20 kilo på og skyder skylden på sin eksmand. En skruen uden ende!

Man kan ikke sige, at den ene copingstrategi er bedre end den anden. I begge tilfælde kommer man ud på den anden side!
Kvinden overvægtig og bitter, men med masser af nyfunden selvindsigt og et mærkeligt navn, som ingen kan udtale endsige stave til - og fast besluttet på aldrig at begå den samme fejl en gang til.
Manden skinnede orange med et dyrt men ubrugt fitnesscentermedlemsskab, men med en ny kærlig kone - og determineret i gang med at begå den samme fejl igen og igen!

fra 0 gæster og 13 singleplus.dk profiler
pendura
billede44 år

#1 af #18 / fredag d. 03.feb.12 12.56 (108 dage siden)

Ked af det ....kan ikke lige se mig selv i din beskrivelse ...måske jeg bare ikke har været skilt længe nok(7 md) ...og min ex ...simplehen er for doven til at bevæge sig ud i livet ....men synes da det er en sjov beskrivelse ...og der skal da nok være nogen den passer på ...
SciFar
billede34 år

#2 af #18 / fredag d. 03.feb.12 13.15 (108 dage siden)

Go' humor!
solstråle
billede46 år

#3 af #18 / fredag d. 03.feb.12 13.21 (108 dage siden)

ja utroligt hvad der sker og så på en fredag.... god weekend
mamafut
billede49 år

#4 af #18 / fredag d. 03.feb.12 13.29 (108 dage siden)

Tja jeg ved ikk lige, lidt er der måske om det?? men sjov historie.
Hellekb
billede36 år

#5 af #18 / fredag d. 03.feb.12 15.33 (108 dage siden)

-Mette. Det er HELT rigtigt! Vores nyvundne selvindsigt gør så, at vi denne gang går langt uden om de orange mænd på tur i fejlkarrusellen. Nåh ja - og dem med commitment issues! .KH Helle
*Divine*
billede44 år

#6 af #18 / fredag d. 03.feb.12 17.26 (108 dage siden)

LOOOOOOOL......
nu ved jeg, hvorfor jeg aldrig er blevet skilt(eller gift)
nægter at ende som BalalajkaElse von Puuuudelspits
Kira74
billede38 år

#7 af #18 / fredag d. 03.feb.12 19.25 (108 dage siden)

Ha ha ha ha.....sidder her og griner højt.

Kan se det for mig.....kan faktisk godt se min ex-mand i din beskrivelse (endda den med selvbruneren )

Jeg selv er hverken røget til nummerolog eller taget 20 kilo på.(.... måske 5 ) men ja, en bedre selvindsigt, det har jeg dog fået

God fredag
Lisbet 8200
billede34 år

#8 af #18 / fredag d. 03.feb.12 19.30 (108 dage siden)

God humor og godt skrevet
lille t
billede44 år

#9 af #18 / fredag d. 03.feb.12 20.10 (108 dage siden)

Hold nu kæft hvor er det sjovt tak for et godt grin
Julius Ben...
billede41 år

#10 af #18 / fredag d. 03.feb.12 21.14 (108 dage siden)

Synes der mangler kildehenvisning og noget forskningsbaseret viden her...
*mette*
billede39 år

#11 af #18 / lørdag d. 04.feb.12 10.39 (107 dage siden)

#10
Praktfugl & Pedersen-Segunda bygger deres undersøgelser på personlige erfaringer og hear-say; bedste forskning, der findes!
Julius Ben...
billede41 år

#12 af #18 / lørdag d. 04.feb.12 11.34 (107 dage siden)

Aha - altså den samme undersøgelse som bygger på den "skjulte" sammenslutning/lobby af kvinder, der har en fælles forforståelse, der primært bygger på efterrationalisering af laveste fællesnævner og en yderst kreativ tilgang til deres generede oplevelser, så de passer ind i deres agenda...
*mette*
billede39 år

#13 af #18 / lørdag d. 04.feb.12 14.20 (107 dage siden)

#12
something like that!
Intet galt med fælles forståelse og kreativ tilgang. Det gør livet sjovt!
EWarp
billede42 år

#14 af #18 / lørdag d. 04.feb.12 14.43 (107 dage siden)

Ja det var i hvert fald 2 måder at komme videre på. Og væsentligt mere underholdene end min måde
Rikke*
billede40 år

#15 af #18 / søndag d. 05.feb.12 23.08 (106 dage siden)

Hahaha... hvor er vi fraskilte i grunden charmerende, hva'?
*Divine*
billede44 år

#16 af #18 / søndag d. 05.feb.12 23.15 (106 dage siden)

http://www.youtube.com/watch?v=xbRDb5n75IQ
*mette*
billede39 år

#17 af #18 / mandag d. 06.feb.12 08.45 (105 dage siden)

#16
Ja, lige præcis den nuance orange
Mach3
billede40 år

#18 af #18 / mandag d. 06.feb.12 08.50 (105 dage siden)

Total god underholdning og hvor er der bare noget rigtigt i det

“jeg
synes”


:):(;):o):p])|:|:D(:{(}):kiss){):f:|:8||0:argh;|8|;(:s[ass][beer][coffee][hearts][!][?][up][down][gift][flag][nn][n]