Surrealisme
via nettet fredag d. 11.mar.11 11.28 (434 dage siden)
læst 726 gange af 136 profiler og 453 gæster ↓ kommentarer
Jeg har fået sat indkøbsvarerne på plads, og sætter mig i sofaen med min nyindkøbte sandwich med æg og rejer. læst 726 gange af 136 profiler og 453 gæster ↓ kommentarer
Jeg tænder for tv'et. TV2 News har overtaget sendefladen på TV2, og der står med store bogstaver på skærmen: "Tsunami rammer Japan".
Jeg sætter mig til rette og pakker min sandwich ud
En Japaner fortæller, at Japan for 5 timer siden blev ramt af det største jordskælv nogensinde. 8.8 på Richterskalaen. En tsunami er blevet skabt
De ivrige studieværter fortæller at tsunamien vil rammeTaiwan kl 10.40. Jeg kigger på klokken. Det er jo nu. Philippinerne rammes klokken 11
Den smager ok, min sandwich. Kernene sætter sig fast i mine tænder. Det irriterer mig, men syntes jo, jeg skulle vælge grovbrødet, da det er sundere. Det hvide brød er jo ikke andet end klister i tarmene
Billeder vises af vand, der strømmer ind over en lufthavn i Japan. Studieværterne fortæller at folk har søgt tilflugt på taget
Illustreret tegning viser hele Stillehavsområdet, og alle de steder tsunamien forventes at ramme. Røde Kors meddeler at flere Stillehavsøer sandsynligvis vil blive fuldstændigt oversvømmede
Argh, dumme sandwich. Hvordan kan det være at indholdet altid falder gennem bunden, når man bider af fronten? Jeg lægger sandwichen fra mig, åbner den, putter indholdet tilbage, og tager en ny bid
Foreløbig meldes der om 22 omkomne, men selvfølgelig vil det tal stige. Vi er kun i starten af Ragnarok
Jeg tænder for min computer. Det plejer jeg at gøre her om formiddagen. Jeg spiser min sandwich færdig. Min mave er dejlig mæt
Russerne har foreløbigt fået evakueret 10.000 mennesker
Der vises flere billeder af enorme vandmasser, der æder sig ind på land. Huse og biler flyttes med som var de fnug. En vej oversvømmes. Bilerne når ikke at se vandet komme, før det er for sent
Jeg rejser mig for at tage at glas cola. Måske lidt tidligt på dagen, men jeg spiste jo også frokost tidligt
Der sammenlignes med tsunamien, der ramte i 1995. Jeg husker det vel. Det var et forfærdeligt chok for alle. Men dengang var ingen jo forberedte. Det er man nu. Det bliver sikkert ikke lige så slemt denne gang, siger jeg til mig selv.
Eller måske er jeg bare sen til at forstå sådanne alvorlige situationer? Det var jo også først da det andet tvillingetårn kollapsede, at virkelighedens alvor gik op for mig. At mennesker rent faktisk døde i netop øjeblik, hvor jeg sad i tryghed i en sofa og kiggede på live billeder
Nej, det er for surrealistisk til at jeg kan forstå. Jeg kan ikke forstå, hvordan jeg kan sidde i min sofa, mens andre må kæmpe for deres overlevelse. Er jo også vant til at medier har det med at puste historier op. Nej, det er sikkert ikke så slemt, som de gør det til
"Alle mand for sig selv", siger studieværten, mens der vises billeder af en bro, hvor nogle er stået ud for at se de enorme vandmasser, der trækker både med sig, mens de slås til pindebrænde. Pludselig når vandet broen, og den oversvømmes hastigt. Folk løber tilbage til deres biler, og skynder sig at køre væk. Det var i sidste øjeblik. Heller ikke de havde åbenbart forstået alvoren
Jeg har ondt i ryggen. Nu vil jeg lægge mig på sofaen og slappe af. Mens jeg med vantro vil kigge på billeder, jeg ikke kan forholde mig til. Ikke fordi jeg har lyst. Men fordi jeg ikke kan lade være. For sæt nu, det er rigtigt...


22-02-2012 18:12
#1 af #8 / fredag d. 11.mar.11 12.25 (434 dage siden)
Jeg har også svært ved at forholde mig til det, og tog mig også i at sidde og stene til de billeder uden egentlig at have følelser for det. Jeg kan godt se, at det er forfærdeligt, men det er jo ligesom en film, der kører på TV'et....Og jeg får faktisk dårlig samvittighed over, at jeg ikke har det skidt med det. At jeg ikke føler med de mennesker!
Men hvordan skal jeg kunne føle med dem, når jeg ikke har oplevet noget tilsvarende. Jeg kender ikke følelserne de har dernede...
Så surrealistisk, det kan jeg tilslutte mig!
#2 af #8 / fredag d. 11.mar.11 16.09 (434 dage siden)
Jeg har været i Japan adskillige gange, og kan se stederne for mig, hvor der kan komme oversvømmelser.Jeg følger situationen tæt, fordi jeg kender området temmelig godt, men må tilslutte mig Pernille og Mia - det vækker ikke forfærdelse og tårevædede følelser i mig.
Der sker så mange triste ting rundt om i verden, at hvis vi skulle føle med de implicerede hver gang, ville vi ikke kunne gøre andet, end at være triste konstant.
Mht. brødet, holder jeg umenneskeligt meget af hvidt brød - klister i tarm eller ej.
09-10-2011 15:33
#3 af #8 / fredag d. 11.mar.11 20.11 (434 dage siden)
Der er ikke noget der er så skidt at det ikke er godt for noget...jeg ved så ikke lige med hvidt brød#4 af #8 / fredag d. 11.mar.11 22.46 (434 dage siden)
jeg kan ikke have det de live tv.. det er så uredigeret at det gør ondt i mig o gfår mit filter frem.. jeg så meget i eftermiddags... og filteret kom på... trods at det er FORFÆRDELIGTmen ja vores egen lille hverdag er der jo endnu.. og det e så surrealistisk
#5 af #8 / lørdag d. 12.mar.11 01.30 (433 dage siden)
Jeg endte med at slukke. Det gør absolut intet godt at sidde og fylde sine egne sanser med dramatikDa jeg til aften tændte igen, blev jeg faktisk lidt småsur. Fordi det viste sig jo at det ikke var så slemt, som de havde pustet det op til at blive
Jeg hader, at medier gør dette, igen og igen
Lader os bekymre os, mens vi sidder som handlingslammede tilskuere til noget forfærdeligt, som vi ikke kender omfanget af. Giv os afslutningen, og vi kan sende vores medfølelse. Men hold op med at give os sorgerne på forskud. Det er udmattende, og jeg synes, jeg bliver kynisk af det
#6 af #8 / lørdag d. 12.mar.11 10.23 (433 dage siden)
Det er det jeg mener ... mit filter... Jeg blev også umiddelbart kynisk..det er ok at der er updates... med det... men 5 timer ud i et...kunne jeg se...puhaDet går så rigtigt skidt.... de har jo et kraftværk der er ved at nedsmelte
Jeg tror ikke at vi kan tåle at se for meget af smerte og nød og ulykke så direkte uden at vi lukker af
Nerosl
(gæst)#7 af #8 / tirsdag d. 26.jul.11 23.43 (297 dage siden)
26/7Du skriver jo stadig helt fantastisk!!!!!
Har så stor respekt for dine evner...måden at fange modtageren og sætte det hele i perspektiv!!!
Knus
Ham fra Hammerum
#8 af #8 / onsdag d. 27.jul.11 00.09 (296 dage siden)
#7 Mange tak, det var rigtig sødt sagt“jeg
synes”