Surrealisme

Jeg har fået sat indkøbsvarerne på plads, og sætter mig i sofaen med min nyindkøbte sandwich med æg og rejer.
Jeg tænder for tv'et. TV2 News har overtaget sendefladen på TV2, og der står med store bogstaver på skærmen: "Tsunami rammer Japan".

Jeg sætter mig til rette og pakker min sandwich ud

En Japaner fortæller, at Japan for 5 timer siden blev ramt af det største jordskælv nogensinde. 8.8 på Richterskalaen. En tsunami er blevet skabt
De ivrige studieværter fortæller at tsunamien vil rammeTaiwan kl 10.40. Jeg kigger på klokken. Det er jo nu. Philippinerne rammes klokken 11

Den smager ok, min sandwich. Kernene sætter sig fast i mine tænder. Det irriterer mig, men syntes jo, jeg skulle vælge grovbrødet, da det er sundere. Det hvide brød er jo ikke andet end klister i tarmene

Billeder vises af vand, der strømmer ind over en lufthavn i Japan. Studieværterne fortæller at folk har søgt tilflugt på taget
Illustreret tegning viser hele Stillehavsområdet, og alle de steder tsunamien forventes at ramme. Røde Kors meddeler at flere Stillehavsøer sandsynligvis vil blive fuldstændigt oversvømmede

Argh, dumme sandwich. Hvordan kan det være at indholdet altid falder gennem bunden, når man bider af fronten? Jeg lægger sandwichen fra mig, åbner den, putter indholdet tilbage, og tager en ny bid

Foreløbig meldes der om 22 omkomne, men selvfølgelig vil det tal stige. Vi er kun i starten af Ragnarok

Jeg tænder for min computer. Det plejer jeg at gøre her om formiddagen. Jeg spiser min sandwich færdig. Min mave er dejlig mæt

Russerne har foreløbigt fået evakueret 10.000 mennesker
Der vises flere billeder af enorme vandmasser, der æder sig ind på land. Huse og biler flyttes med som var de fnug. En vej oversvømmes. Bilerne når ikke at se vandet komme, før det er for sent

Jeg rejser mig for at tage at glas cola. Måske lidt tidligt på dagen, men jeg spiste jo også frokost tidligt

Der sammenlignes med tsunamien, der ramte i 1995. Jeg husker det vel. Det var et forfærdeligt chok for alle. Men dengang var ingen jo forberedte. Det er man nu. Det bliver sikkert ikke lige så slemt denne gang, siger jeg til mig selv.
Eller måske er jeg bare sen til at forstå sådanne alvorlige situationer? Det var jo også først da det andet tvillingetårn kollapsede, at virkelighedens alvor gik op for mig. At mennesker rent faktisk døde i netop øjeblik, hvor jeg sad i tryghed i en sofa og kiggede på live billeder

Nej, det er for surrealistisk til at jeg kan forstå. Jeg kan ikke forstå, hvordan jeg kan sidde i min sofa, mens andre må kæmpe for deres overlevelse. Er jo også vant til at medier har det med at puste historier op. Nej, det er sikkert ikke så slemt, som de gør det til

"Alle mand for sig selv", siger studieværten, mens der vises billeder af en bro, hvor nogle er stået ud for at se de enorme vandmasser, der trækker både med sig, mens de slås til pindebrænde. Pludselig når vandet broen, og den oversvømmes hastigt. Folk løber tilbage til deres biler, og skynder sig at køre væk. Det var i sidste øjeblik. Heller ikke de havde åbenbart forstået alvoren

Jeg har ondt i ryggen. Nu vil jeg lægge mig på sofaen og slappe af. Mens jeg med vantro vil kigge på billeder, jeg ikke kan forholde mig til. Ikke fordi jeg har lyst. Men fordi jeg ikke kan lade være. For sæt nu, det er rigtigt...