Sensommer
via nettet mandag d. 23.aug.10 11.54 (634 dage siden)
læst 422 gange af 60 profiler og 341 gæster ↓ kommentarer
Jeg har afleveret den yngste i børnehaven og går de 500m hjemad ad alleen, som jeg plejer. Tågedisen ligger som et tavst finmasket tæppe hen over landskabet og afslører et nyt landskab af edderkoppespind i træer og buske. Jeg går i jævnt tempo fordi grønt i alskens former og farver, mens duften af blade trækkes ned i mine næsebor og forvandles til fredfylde i mit indre. Jeg kender ikke navnene på alle de træer og buske, jeg passerer, men jeg mærker mig deres unikke fremtoning i et kaos af perfektion, og glæder mig over denne daglige nektar for sansernelæst 422 gange af 60 profiler og 341 gæster ↓ kommentarer
Der lyder enkelte fuglefløjt. En kontrast til forsommerens kakafoni af ivrig fuglekvidren. Jeg spekulerer på om de stadig er her, fuglene. Jeg har endnu ikke set formationer på himlen, så det må de næsten være. Gad vide om deres tavshed er fordi de forbereder sig til den store rejse?
Jeg tiltrækker indtrykkene af liv til mig som en magnet, da jeg ved at det snart er slut. Enkelte steder kan man begynde at se brunt og rødt blande sig i det grønne, som en smuk forræder af det livgivende.
Gad vide, hvad det ville gøre ved vores sind, hvis her var grønt hele året. Ville sanseindtrykkene mon ramme mig med samme kraft?
Jeg skutter mig lidt. Det er ikke koldt, men fugten er begyndt at trænge ind overalt - også gennem den striktrøje, jeg har taget på
Jeg passerer det ene vildtvoksende kirsebærtræ efter det andet. Det har været et dårligt bærår, og i år skal man ikke gå slalom gennem røde plamager på fortovene. Med billedet af sidste års overflod, havde jeg glædet mig til at plukke kirsebær, og smagen af det pikante søde i min mund. Men det er ikke blevet til et eneste. De vildtvoksende æbletræer bærer enkelte frugter, men jeg kan ikke nå dem. Til gengæld er der rigtig mange kastanjer og agern. De er endnu grønne, men vokset meget på det sidste. Det varer ikke længe inden de begynder at overtage billedet
Jeg kommer hjem og åbner terrassedøren, som jeg plejer. Havemøblerne er fugtige, og jeg savner allerede sommerens frie udeliv
Sensommeren er en smuk, men vemodig tid. Jeg sukker dybt ved tanken om at der nu igen skal udfyldes 9 måneder før friheden kommer tilbage
(OBS! Hvis du ønsker at bruge nogle af mine skriverier til anden side, skriv da venligst til mig forinden for godkendelse)


#1 af #3 / mandag d. 23.aug.10 12.40 (634 dage siden)
Jeg glæder mig som en sindsyg til den farveeksplosion i røde, gule, brune nuancer som kommer til efteråret. En tid med forandring og udvikling. En tid hvor man flytter sig. Nogle udefra og indendørs, Andre fra klimaanlæggets behagelige temperatur og husets skygge til det friske og foranderlige ude. Specielt skoven er fantastisk i efteråret.Det er en af de fantastiske ting ved at bo i Danmark. Vi har 4 så vidt forskellige årstider som hvert især bringer deres fantastiske undere ind i vores liv. :-)
03-12-2010 16:51
#2 af #3 / mandag d. 23.aug.10 16.05 (634 dage siden)
Du er så god til at bemærke og beskrive det der omgiver dig. Endnu engang tak. Og forhåbentlig får vi en masse dejlig sne når vinteren kommer.03-12-2010 15:31
#3 af #3 / mandag d. 23.aug.10 22.07 (634 dage siden)
Det er dejligt at se dig i fin form, her i bloggen!!!Og det er dejlig blog, en lidt eftertænksom en, til en eftertænksom aften.
Jeg tror jeg vil læse den igen, og tage tanken med ind i sengen, til min pude (som jeg stadig hader), der vil jeg nyde en eftertænksomhed, det bliver mit godnat til denne dag.
Kæmpekram til dig!
“jeg
synes”