Mrs Robinson - Det er mig! Eller...øhh...
via nettet mandag d. 22.mar.10 14.36 (788 dage siden)
læst 456 gange af 75 profiler og 362 gæster ↓ kommentarer
Jeg drømte en drøm i nat. En meget atypisk en, men samtidig en af de meget levende, som bliver siddende i kroppen efter man er vågnet. Jeg vågnede med en mission; at blive Mrs Robinsonlæst 456 gange af 75 profiler og 362 gæster ↓ kommentarer
Jeg skruer lige tiden lidt tilbage
Det var engang jeg havde drømmen om den øde ø. Frasige mig alt, der larmede i livet, og bare stikke af til det naturlige. Teste mig selv af for at se om jeg virkelig kunne overleve som et moderne menneske under oprindelige vilkår. En slags pilgrimsrejse for at finde sig selv, vel
Jeg var ung og stærk engang, både fysisk og psykisk. Jeg kunne uden bekymring springe ud i vilde projekter, og først bagefter lære om det ville briste og bære. Men så fik jeg børn, og livet fik et helt andet udtryk
Drømmen fortsatte dog, nu bare som en uopnåelig utopi, som fyldte mindre og mindre
Indtil i nat
Som drømme nu er, er der sjældent meget logik i tid, sted og situation. Det er det herlige ved drømme - de skyr ingen grænser for at levere deres budskab
Jeg befandt mig i en situation, hvor jeg hjalp to mænd. Lige pludselig viste de sig at være ansvarlige for at producere Robinson Ekspeditionen. De fortalte mig at en var sprunget fra, og de var så imponerede over min hjælp, at de ville tilbyde pladsen til mig, selvom jeg slet ikke havde søgt
Jeg var målløs, dernæst jublede jeg. Tænk sig, hvordan kunne de vide, det havde været min store drøm, og så endda kom for at opfylde den på et tidspunkt, hvor jeg for længst havde opgivet!
Dernæst kom tvivlen. Der var kun en måned til, og jeg var ikke alene komplet ude af form, jeg røg for meget, havde en skrøbelig psyke, og bestemt ikke parat til at vise min bare krop, som hende den grimme, til resten af Danmark. Burde jeg ikke fortælle dem sandheden om mig?
Nej, så ville de bare lade pladsen gå til en anden. Jeg stod nu over for mit livs chance, og det kunne jeg simpelthen ikke lade gå fra mig.Jeg psykede mig selv op. 1 måned til at komme fri af denne døde krop og genfinde min ungdoms styrke. Åh gud, jeg kunne mærke længslen i hele kroppen, kunne mærke den ikke havde glemt dengang den var stærk, og bare sukkede efter at få det igen. 1 måned er ikke lang tid at blive klar, og ville kræve en helt utrolig dedikation. For det var jo ikke kun krop og psyke, jeg skulle fixe på denne korte tid. Jeg skulle jo også lære at lave ild, klatre i træer, åbne kokosnødder, lære at flette blade osv. Puha...jeg vidste godt, det var en umulig opgave, men jeg var nødt til at løse den. Nødt til!
Jeg vågnede op med et sind fuldstændig sporet ind på at jeg skulle blive Mrs Robinson om en måned. Totalt dedikeret, med en ophidselse så stærk over at have fået denne chance for, ikke alene at ændre mit liv, men også opnå det, jeg inderst inde ønskede. I guder, jeg vågnede op og VAR allerede Mrs Robinson
Men..da jeg efterhånden kom til mig selv, og drømmen langsomt blev overskygget af de daglige aktiviteter, voksede min tvivl. Jeg kunne stadig mærke ophidelsen og længslen, og havde ikke glemt mit dedikerede løfte om at gøre alt, for at nå det. Men jeg forrådte mig selv nu. Jeg vidste jo godt, jeg ikke var inviteret med til Robinson Ekspeditionen, men hvis jeg havde kunnet dedikere mig selv så intenst til det i nat, hvorfor kan jeg så ikke bruge det til at dedikere mig lige så intenst til bare at komme i form, genfinde styrke, tabe mig, få en pænere krop? Bruge en måned på at kæmpe den kamp, jeg havde lovet mig selv, blot med et andet mål for øje
Dagen bar mig gennem med en ny energi, men som den skred frem blev jeg en større og større kujon. "Det er jo vanvittigt! Et fuldstændigt umuligt mål!". Det var som om mit løfte efterhånden tabte værdi
Til sidst sukkede Mrs Robinson in spe bare, tog den mindste ved armen, og gik ned og købte pandekager med is og chokoladesovs. Da hun sammen med de glade børn sad og guffede i sig, vidste hun godt at hun var gået den forkerte vej. "Ok, så bliver jeg måske aldrig Mrs Robinson. Men pandekagerne - de smager dælme godt!"
Suk

(OBS! Hvis du ønsker at bruge nogle af mine skriverier til anden side, skriv da venligst til mig forinden for godkendelse)

#1 af #5 / mandag d. 22.mar.10 14.59 (788 dage siden)
sidder og smiler... jeg står lige nu og har aller mest lyst til pandekagerne med is og chokoladesovs, men min krop skriger på at blive presset til stregen, da jeg har fået nogle kg mere at slæbe rundt med efter jeg holdt med at rygeMen mon ikke en kombination kunne bruges?
(jeg troede faktisk at din Mrs. Robinson, var en henvisning til "Favre voksne verden" og den slags Mrs. Robinson...
#2 af #5 / mandag d. 22.mar.10 18.03 (788 dage siden)
Ja, jeg så også en lummer Anne Bancroft, der forførte naboens unge søn...Kære Mamasita,
man skal jo ikke sætte sig mål, som er umulige at nå, så får man bare et nederlag - næh, giv du dig selv lidt credit for alt det andet, som du kan i forvejen, og gå kun efter de kampe, som du gider at tage. Vi kvinder er sgu slemme nok til at straffe os selv med alle de andre nytårsfortsætter og umuligheder, vi ville ønske, vi kunne opnå. Jeg burde også....! Op i anus med "burde" og frem med "Jeg gør jo allerede en masse andet godt!"
Jeg overvejer da godt nok selv ofte lidt fedtsugning og kosmetiske operationer her og der for at leve op til en eller anden idealkvinde, som sikkert slet ikke findes! Måske skal jeg bare lære at glæde mig over..?. Min pæne øjenfarve, som jo ikke sådan forgår!?
Men kampgejst via drøm, det er sgu ikke så dårligt - telepatér lige noget min vej!!
06-12-2010 13:47
#3 af #5 / mandag d. 22.mar.10 22.35 (788 dage siden)
ha ha, ja jeg sad også lige og ventede mig en hed fortælling om en meget ung elsker:-) Men kan nu aldrig blive skuffet over hvad Mamasita nu end finder på at skrive om.Men til denne blog....ja, kunne også godt drømme om min ungdommens styrke....og fastere dele..
Smil herfra
#4 af #5 / mandag d. 22.mar.10 23.12 (788 dage siden)
I guder! Haha, så kan man nok se, hvor jeres tanker er henneÅh ja, havde jeg så bare en hed fortælling om en ung elsker. Måske han kommer i nat
Jeg tror i virkeligheden min drøm er et udtryk for mit ønske om at bevæge mig ud af den stilstand, jeg sidder i, men ikke helt kan finde ud af. Ved at føle så intenst om forandringen, tror jeg måske er min underbevidsthed der psyker mig til at turde tage skridt til forandringen
Da jeg endte med at spise pandekager, fik det mig ned på et realistisk leje igen. Og mit suk var kun kortvarigt. For selvfølgelig kan man ikke bare trylle på en måned. Men et frø blev plantet, kan jeg mærke. Tanken om tankens og motivationens kraft. Kroppens erindring om den styrke, der var engang, skabte en forandring i mig. Jeg har været sygemeldt i 4 år nu, og er langt fra den jeg var dengang, men denne drøm har på en eller anden måde givet mig håbet om at jeg kan gå tilbage igen. Ikke for at blive en Mrs Robinson (hende på den øde ø!), men at erobre livet tilbage igen
06-12-2010 13:47
#5 af #5 / tirsdag d. 23.mar.10 11.21 (787 dage siden)
Kære MamasitaJeg bliver som nævnt aldrig skuffet over hvad du end byder os i dine blogs...altid nogle dejlige spørgsmål og tanker. Og jeg synes de bærer meget præg af, at det menneske der findes bag ordene, ikke er en der sidder i et hjørne og lader livet passere forbi. Men en der deltager og ikke mindst bidrager. Det kan godt være det ikke er ude i (den fysiske) verden endnu, men jeg tror du betyder en verden herinde.
Jeg kan så godt følge dine tanker omkring tanken og motivationens kraft...jeg har arbejdet med mine egne fastholdende tankemønstre temmelig længe nu...og jeg er slet ikke fremme endnu. Jeg ved at det var mine egne forestillinger og tankers kraft der først og fremmest har ødelagt en del for mig, men til gengæld ved jeg også at det er den vej jeg må for at blive hel igen. Hende den grimme der nogen gange dukker op, og fortæller mig, at jeg er et naivt fjols hvis jeg forestiller mig at jeg kan bidrage med noget..hun skal bare....faktisk ikke smides ud, men have noget kærlighed og omsorg af mig selv...så tror jeg hun bliver lidt sødere ved mig
“jeg
synes”