Kufferten

Jeg står og stirrer på min kuffert
Går et par runder omkring den. Sådan lidt i forundring

Det er egentlig ikke faldet mig ind sådan at studere min kuffert nærmere
Finde ud af, hvad det er for en bagage, jeg egentlig slæber rundt med, på mine utallige rejser

Den er stor. Meget stor
Jeg er forundret over, at den ikke er tungere
Jo, givet, nogle gange synes jeg godt nok den vejer meget. Så meget at jeg ville ønske, jeg havde hjælp til at bære den, for kan næsten ikke selv. Men andre gange er den så let, at jeg faktisk ikke lægger mærke til den

Det er ellers en fin kuffert, synes jeg selv. Lavet i meget fint, forholdsvist tyndt, læder. Måske det ikke havde været det smarteste at vælge denne form for læder, da kufferter burde laves i noget mere robust materiale. Men den overrasker alligevel med sin holdbarhed

Godt nok er den noget skramlet i hjørnerne efterhånden. Nogle steder er læderet ligefrem krakeleret. Men det er bare med til at give kufferten sjæl. Historie. Hver en lille skramme kan fortælle om en rejse, jeg har været på. Ikke alle rejser har været lige rare. Men alligevel formår alle skrammerne at mødes i et sirligt mønster, som giver en smuk helhed

Jeg har godt nok overvejet om jeg skulle putte sådan nogle metalhjørner på - bare for at beskytte kufferten mod flere skrammer. Har faktisk stået i butikken med pungen i hånden flere gange. Hver gang skiftede jeg dog mening. Syntes alligevel det ville være synd, hvis man ikke kunne se sliddet. Det vil jo fjerne noget af sjælen.
Jeg må bare lære at passe lidt bedre på den, så den ikke går helt i stykker

Der medfølger en meget fin hængelås til den. Ikke en af de hersens nymodne små, fikse nogle. Denne her er rustik som resten af kufferten. En smed i fordums tid har taget sig god tid til at lave nøglen. Fingergrebet er lavet ved, at en masse små stykker nænsomt er svejset sammen i et smukt mønster. Man kan faktisk slet ikke se samlingerne. Det er som om denne nøgle er født sådan
Men lige så fin nøglen er, lige så svært er det at få låsen op. Låsen har nemlig haft rust i en del år efterhånden. Det kræver noget lirken, og fingerspitzgefuhl før den giver sig. Man skal finde det dér bestemte sted, men har man først fundet det, springer den forholdsvist ubesværet op

Jeg ved ikke om det er låsens udseende, der gør at ikke mange forsøger at bryde ind i den, men jeg tror det. Kufferten har noget udefinerbart smukt over sig, som tiltrækker mange komplimenter. Alligevel er den ikke forsøgt stjålet endnu. Jeg tror folk opgiver, når de ser låsen

Et eller andet sted er det næsten synd for dem. For når man åbner det tunge låg, vil man se det smukkeste og fineste silkestof indeni. Nogle gange spekulerer jeg på, hvad væveren dog havde tænkt, da stoffet til denne kuffert skulle laves. Idet man åbner kufferten fanges man af renhed. Væveren valgte at bruge blå og hvide silketråde, på en måde, så man næsten føler, man kan mærke brisen fra en klar, blå forårshimmel, hvor et par hvide skyer uskyldigt driver henover
Når man dernæst kigger i låget, får man sig en overraskelse. Man ville formode at tonerne her matchede det blå/hvide, men det gør de ikke. Væveren har valgt rødt og orange i alle toner, og stoffet fremstår som et passioneret flammehav, hvor man hverken kan se begyndelse eller afslutning.
Jeg kan kigge på disse to stoffer i timevis. Nyde, hvordan lyset næsten kan gøre mig stum over farvespillet, der konstant synes at skifte og få nyt udtryk

Engang imellem har jeg kigget med lidt misundelse over på andres kufferter. Nogle har ikke så meget slid, og ser bestemt heller ikke så store og tunge ud. Jeg så engang nogle i metal. Jeg gætter på, de har været meget tunge, og knapt kunne åbnes. Til gengæld er de jo smarte, for de får nok ingen skader
På den anden side synes jeg heller ikke sådanne kufferter har sjæl

Nej, jeg er faktisk glad for min kuffert.
Indrømmet - den er lidt gammeldags i forhold til de fleste kufferter, man ser, og jeg er ikke så sikker på, at mange ville ønske at eje en kuffert som min. Den kan jo være temmelig upraktisk til tider. Til gengæld kender jeg jo hver en detalje af den, fordi den har fulgt mig gennem et langt liv

Jeg går endnu en runde om min kuffert, og nikker anerkendende

Jo ... min bagage er god nok


Natascha 2011