Jeg - en misbruger

Jeg har før prøvet at tabe mig. Prøvet at stoppe med at ryge. For silan det har været nogle hårde nysere. Men holde op med at drikke cola? Forget it. No way. Der trækker vi alligevel grænsen!

Der skal mange ting til i den proces, der fører til en beslutning om en livsstilsændring. Den proces har været i gang i flere år hos mig, men jeg vidste, jeg ikke var klar. Jeg ville ikke kunne gøre det, jeg har gjort før; Sætte en dato, sætte rammer, løfte pegefingeren - så, nu skal jeg, for det er ikke sundt/jeg vil se bedre ud! Det er ikke nemt at forklare med ord, men det er som om, jeg har gjort det for andre - før. Ikke for min skyld, men for andres. Jo, klart også for min skyld, men med andre som afsender. Jeg skal se godt ud, fordi det forventes af mig hvis jeg vil opnå succes/få en kæreste. Jeg skal holde op med at ryge for ikke at blive diskrimineret og fordi andre siger det er usundt. Jeg synes jo bare det er hyggeligt

Jeg har godt vidst at denne gang skulle det udelukkende være på mine præmisser. Fuldstændig ligegyldigt hvad andre mener. Hvad mener jeg??
Så jeg har samlet argumenter sammen over flere år. Hen over sommeren kom der flere vægtige, og bægeret var ved at være fyldt. Amy Winehouses død var det endelige spark, jeg behøvede
Jeg indså nemlig at også jeg var en misbruger - misbruger af stimulanser; cigaretter, cola, junk. Dette gik endeligt op for mig da jeg så en udsendelse om og af Amy's far, Mitch Winehouse.
Jeg forstod lige pludselig fuldstændigt, at det udelukkende handler om min kontrol. At et misbrug altid vil føre til et større misbrug. At et misbrug aldrig vil gå væk, hvis det erstattes af et andet misbrug

Så er gode råd dyre, for jeg står med et cigaret-, cola- og madmisbrug. Sådan har det været mange år. Jeg havde bare været i stand til at kontrollere det til en vis grænse indtil helbreddet svigtede af andre årsager for 5 år siden. Der tog misbruget fart. Nu havde jeg ikke længere noget arbejde eller sociale stimulanser - så jeg fandt bare nye venner, som også syntes det var fedt at bo i min sofa. Så der boede vi, Cigaret, Cola, Junk og jeg, i et lykkeligt, dysfunktionelt intenst fællesskab i omkring 4 år

Indtil for 4 dage siden
Jeg havde ikke planlagt det. Men da jeg stod op vidste jeg at tiden var kommet. Jeg vågnede op med en slags åbenbaring, om man vil. For jeg havde jo forstået alvoren nu. Og så kan man ikke længere udsætte. For at udsætte er et svaghedstegn. En accept af at man er villig til at lade sig styre af sit misbrug
I det øjeblik man forstår, er der ingen vej tilbage, hvis man vil bevare sin selvrespekt og tro på sig selv.

Men hvad gør man, når man skal gøre sig fri af alle sine misbrug på een gang? For det er jo det, jeg er nødt til. Hvis jeg bare stopper med at ryge, vil jeg bare begynde at spise mere junk. Men min vægt kan ikke tåle mere stigning. Jeg tog 15 kilo på sidste år gr nogle medicinbivirkninger, og har haft det elendigt i kroppen siden. At tage mere på er bare ikke et alternativ. At erstatte et misbrug med et andet, er bare ikke et alternativ

Så jeg gør mig fri nu. Fri af det hele. I det tempo jeg kan følge med i. Og det går forrygende. Meget nemmere end jeg havde forventet - for det hele hænger sammen

Når jeg ikke ryger, er jeg bange for at spise, for hvis min mave er fuld, vil jeg få lyst til at ryge. Når min mave er fuld, har jeg virkelig trang til cola. Og - kan jeg også se nu - jo mere jeg ryger i løbet af en dag, des mere træt bliver jeg = des mere cola har jeg brug for.

I det øjeblik jeg ikke ryger får jeg selvfølgelig abstinenser. Men i stedet for at drukne dem i junk, og dermed skabe endnu værre abstinenser, rider jeg bølgen af, bla med meget dybe vejrtrækninger. Det fjerner også madabstinenserne. Og colaen? Jeg har ikke været sjov at være i nærheden af, hvis jeg ikke har haft en cola. Nu tænker jeg stort set ikke på cola i løbet af dagen. Den trang forsvandt altså næsten helt af sig selv...

Jeg tillader stadig mig selv at ryge lidt og drikke lidt cola om aftenen. Fordi det er absolut det sværeste tidspunkt på døgnet for mig. Jeg har også anskaffet en e-cigaret jeg kan bappe lidt på, hvis der skulle opstå en krisesituation. Jeg har også lakrids, urte- og mentolbolsjer. For jeg er realist. Jeg skal ikke presse mig selv for hårdt, så jeg ikke kan følge med, og bliver mentalt mør. Dette er en livsstilsændring. Og den skal nok lykkes. Fordi jeg lytter kun til min egen stemme. I mit tempo. I fuld kontrol