singleplus.dk | socialt netværk for singleforældre og singler med børn på s+
  Site statistik    
  Online   Gns. alder år  
  Chatten   Kønsfordeling  
  Profiler        

Mamasita

Af Natascha aka. Mamasita siden tirsdag d. 28.apr.09

Betragtninger

Livet er en forunderlig størrelse med dets successer og nederlag. Efter 40 års prøven at regne det ud, er jeg kun blevet klogere på én ting; Jeg har stadig meget at lære

Alle mine skriverier tilhører mig. Hvis du ønsker at bruge dem, kontakt mig da for en skriftlig tilladelse

Tidligere

Er du ved at dø? Vent lige til onsdag

lørdag d. 26.nov.11 22.21 (174 dage siden)
11 kommentarer, læst 446 gange

Dødskamp

lørdag d. 22.okt.11 11.50 (209 dage siden)
3 kommentarer, læst 534 gange

Negativ energi

lørdag d. 24.sep.11 17.53 (237 dage siden)
5 kommentarer, læst 604 gange

Æggende bølger

søndag d. 18.sep.11 01.08 (243 dage siden)
3 kommentarer, læst 698 gange

Forbandede styrke

tirsdag d. 06.sep.11 00.43 (255 dage siden)
14 kommentarer, læst 897 gange

Min dæmon

onsdag d. 03.aug.11 15.13 (289 dage siden)
3 kommentarer, læst 854 gange

Jeg - en misbruger

onsdag d. 03.aug.11 13.02 (289 dage siden)
13 kommentarer, læst 875 gange

Jeg starter lige forfra

tirsdag d. 02.aug.11 11.23 (290 dage siden)
10 kommentarer, læst 729 gange

Der er en smule Amy Winehouse i os alle

mandag d. 25.jul.11 12.09 (298 dage siden)
5 kommentarer, læst 670 gange

Håb

lørdag d. 23.apr.11 23.47 (391 dage siden)
6 kommentarer, læst 957 gange

Amputation

torsdag d. 21.apr.11 13.38 (393 dage siden)
1 kommentar, læst 1.044 gange

Mod

fredag d. 11.mar.11 21.47 (434 dage siden)
7 kommentarer, læst 1.112 gange

Surrealisme

fredag d. 11.mar.11 11.28 (434 dage siden)
8 kommentarer, læst 726 gange

En solskinsdag

mandag d. 07.mar.11 21.28 (438 dage siden)
4 kommentarer, læst 568 gange

Giv mig styrke

mandag d. 28.feb.11 17.49 (445 dage siden)
4 kommentarer, læst 407 gange

Rastløshed

torsdag d. 24.feb.11 11.39 (449 dage siden)
12 kommentarer, læst 485 gange

Nettet

onsdag d. 23.feb.11 02.28 (450 dage siden)
4 kommentarer, læst 483 gange

Bodily Dead/Farvel

fredag d. 04.feb.11 11.10 (469 dage siden)
4 kommentarer, læst 398 gange

Vis mig

torsdag d. 03.feb.11 14.43 (470 dage siden)
2 kommentarer, læst 396 gange

Fortæl mig

torsdag d. 03.feb.11 13.17 (470 dage siden)
5 kommentarer, læst 329 gange

Fortæl mig ikke

torsdag d. 03.feb.11 00.44 (470 dage siden)
1 kommentar, læst 329 gange

Helende hænder

søndag d. 30.jan.11 20.17 (474 dage siden)
7 kommentarer, læst 412 gange

Kufferten

lørdag d. 22.jan.11 16.14 (482 dage siden)
9 kommentarer, læst 595 gange

Spøgelset

fredag d. 21.jan.11 23.46 (483 dage siden)
2 kommentarer, læst 551 gange

Tiden, man ikke tvinges til at give

torsdag d. 20.jan.11 11.12 (484 dage siden)
11 kommentarer, læst 488 gange

Fra 100 til 0 i et split sekund

mandag d. 17.jan.11 13.18 (487 dage siden)
14 kommentarer, læst 630 gange

9 timer

torsdag d. 06.jan.11 00.54 (498 dage siden)
9 kommentarer, læst 427 gange

Lys og Mørke

torsdag d. 09.dec.10 01.33 (526 dage siden)
7 kommentarer, læst 1.078 gange

Frostens uventede glæder

mandag d. 06.dec.10 10.53 (529 dage siden)
4 kommentarer, læst 387 gange

Genfødsel

onsdag d. 17.nov.10 12.21 (548 dage siden)
4 kommentarer, læst 358 gange

Sovekammerhår-dag

tirsdag d. 16.nov.10 11.12 (549 dage siden)
4 kommentarer, læst 320 gange

Mødet

onsdag d. 06.okt.10 20.37 (590 dage siden)
19 kommentarer, læst 557 gange

"I like you. Just as you are"

onsdag d. 06.okt.10 02.12 (590 dage siden)
11 kommentarer, læst 504 gange

Hjælp - en mand!

torsdag d. 30.sep.10 23.34 (596 dage siden)
11 kommentarer, læst 632 gange

"Nu KAN jeg ikke mere!"

tirsdag d. 28.sep.10 12.25 (598 dage siden)
17 kommentarer, læst 623 gange

Hvem vil have mig nu?

mandag d. 20.sep.10 01.50 (606 dage siden)
27 kommentarer, læst 1.074 gange

Retningssans

torsdag d. 09.sep.10 12.13 (617 dage siden)
7 kommentarer, læst 741 gange

Sensommer

mandag d. 23.aug.10 11.54 (634 dage siden)
3 kommentarer, læst 422 gange

En god dag

lørdag d. 14.aug.10 11.48 (643 dage siden)
10 kommentarer, læst 304 gange

Frk. Møghe - En gammeljomfrus bekendelser

onsdag d. 11.aug.10 22.24 (646 dage siden)
24 kommentarer, læst 486 gange

10 minutters pause

onsdag d. 11.aug.10 12.55 (646 dage siden)
7 kommentarer, læst 284 gange

Mrs Robinson - Det er mig! Eller...øhh...

mandag d. 22.mar.10 14.36 (788 dage siden)
5 kommentarer, læst 456 gange

At finde en partner 7 - Idealet

fredag d. 19.mar.10 16.10 (791 dage siden)
18 kommentarer, læst 540 gange

Flammen

torsdag d. 18.mar.10 22.33 (792 dage siden)
4 kommentarer, læst 503 gange

Brunt

torsdag d. 18.mar.10 17.53 (792 dage siden)
3 kommentarer, læst 443 gange

At finde en partner 6 - Forbilleder

mandag d. 15.mar.10 12.58 (795 dage siden)
12 kommentarer, læst 577 gange

At finde en partner 5

fredag d. 12.mar.10 12.35 (798 dage siden)
5 kommentarer, læst 530 gange

At finde en partner 4

torsdag d. 11.mar.10 23.15 (799 dage siden)
21 kommentarer, læst 552 gange

At finde en partner 3

torsdag d. 11.mar.10 21.27 (799 dage siden)
7 kommentarer, læst 436 gange

At finde en partner 2

torsdag d. 11.mar.10 15.30 (799 dage siden)
9 kommentarer, læst 378 gange

At finde en partner 1

torsdag d. 11.mar.10 12.34 (799 dage siden)
6 kommentarer, læst 427 gange

At møde en på skrift

mandag d. 08.mar.10 21.22 (802 dage siden)
13 kommentarer, læst 535 gange

Hvornår

mandag d. 01.mar.10 23.26 (809 dage siden)
3 kommentarer, læst 294 gange

Evig Eksistens

tirsdag d. 09.feb.10 15.25 (829 dage siden)
7 kommentarer, læst 367 gange

Ensomhed

torsdag d. 04.feb.10 18.21 (834 dage siden)
2 kommentarer, læst 461 gange

Dybt i min sjæl

onsdag d. 03.feb.10 13.35 (835 dage siden)
2 kommentarer, læst 371 gange

Hvad er kronisk stress?

søndag d. 24.jan.10 02.54 (845 dage siden)
18 kommentarer, læst 2.524 gange

Paralyzed layers

søndag d. 10.jan.10 13.06 (859 dage siden)
0 kommentarer, læst 378 gange

32 dollars

fredag d. 28.aug.09 13.47 (994 dage siden)
6 kommentarer, læst 583 gange

Et øjebliks lykke

tirsdag d. 25.aug.09 10.46 (997 dage siden)
11 kommentarer, læst 635 gange

At spejle sig i hinanden

mandag d. 17.aug.09 22.15 (1005 dage siden)
1 kommentar, læst 940 gange

Enneagram - Hvem er du?

tirsdag d. 28.apr.09 10.57 (1116 dage siden)
9 kommentarer, læst 720 gange

Hvad er kronisk stress?

via nettet  søndag d. 24.jan.10 02.54 (845 dage siden)  
læst 2.524 gange af 143 profiler og 2.355 gæster   kommentarer
Kronisk stress er betegnelsen for en stressreaktion der varer længe, og som er en langsom opbyggende tilstand som tager måneder måske år, om at udvikle sig. Kronisk stress oplever vi når de krav der bliver stillet, overstiger de ressourcer vi har, eller hvis vi bliver mobbet, eller føler os truet, det være sig økonomisk, på jobbet, i familierelationer, eller på anden måde føler vi er havnet i en situation vi ikke kan gøre noget ved. Det er en form for stress der har konsekvenser for helbredet. Hvis du konstant er i alarmberedskab mod virkelige eller indbildte farer, vil det slide på din psyke og krop. Ophører tilstanden ikke, kan det føre til, at du bliver syg.

Det er nervesystemet og hormonsystemet, der er ansvarlige for at indstille kroppen på at klare en stressende situation. Ved en given stresspåvirkning er det i første omgang en ubevidst del af nervesystemet (kaldet det sympatiske nervesystem), der meget hurtigt gør kroppen fysisk i stand til at klare mere end normalt. Dette sker blandt andet ved frigivelse af adrenalin til blodet. Dernæst aktiveres hormonsystemet, som frigiver stresshormonet cortisol fra binyrebarken
Adrenalin er det akutte kamphormon som frigives, når kroppen har brug for at yde en ekstra indsats. Adrenalin får hjerte, vejrtrækning og blodtryk til at stige, så muskler og hjerne får maksimal ilt. Kroppen er i alarmberedskab, du kan flygte og løbe stærkt eller blive og slås mod udfordringen.
Cortisol er det hormon, som ved normal niveau blandt andet sørger for, at du falder i søvn om aftenen og vågner om morgenen. Forstyrres din søvnrytme gennem længere tid, så den naturlige balance forstyrres, bliver cortisolniveauet for højt, og begynder at nedbryde de hjerneceller, der er tilknyttet følelses -og hukommelsescentret. Normalt er cortisol et livsvigtigt hormon, der regulerer sukker-, fedt- og proteinomsætningen. Men under langvarig stress får vi en stærkt forøget cortisoldannelse, der er skadelig for kroppens og hjernens celler og nerver.

Stress er altså de forandringer der opstår i organismen som følge af ydre eller indre påvirkninger/belastninger, der får kroppen til at gå i "alarmberedskab" - kamp/flugt reaktion.
Kroppen skelner ikke mellem fysisk og psykisk stress og reagerer ens på de to situationer. Dette alarmberedskab er normalt en naturlig og sund reaktion. Problemet er, at det er hårdt for kroppen at være i denne tilstand og derfor kan den ikke holde til vedvarende stress. Det er meget individuelt fra menneske til mennesker hvor meget der skal til, før man bliver stresset, og hvad man bliver stresset af.

Den langvarige, kroniske form for stress, der udløser øget stresshormon, cortisol kan få konsekvenser for helbredet, da det medfører ændringer i de biologiske mekanismer. De omfatter komplicerede ændringer i hormonniveauet og ændringer i signalsubstanser, for eksempel adrenalin, noradrenalin og serotonin. Længerevarende stress svækker korttidshukommelsen, immunforsvaret og medfører et fald i antallet af infektionsbekæmpende blodceller og antistoffer.
Producerer man mere cortisol end normalt, vil kroppen også producere mere progesteron end normalt for at kunne danne cortisol. Langtidsstress, konstant bekymring og depressive tilstande bevirker et unødigt behov for cortisol, som på længere sigt kan føre til binyreudmattelse og symptomer, der ligner kronisk træthedssyndrom.
Hvis man er nået til det stadie, kan den hormonelle ubalance få hjernen til at afgive abnorme signaler til de producerende endokrine kirtler, der vedvarende har et evigt problem. Balancen eller måske manglen på steroide hormoner kan resultere i nervøsitet, stress, humørsvingninger, konfuse handlinger og depression.
Derudover er der ved stress stor risiko for højt blodtryk, hvilket kan føre til alvorlige hjerte- og kredsløbssygdomme. Også stresshormonerne i sig selv øger risikoen for åreforkalkning, blodpropper og endog hjertesvigt (1/5 af hjertedødsfald skyldes stress). Migræne forværres også ved stress.
En stresset person er mere modtagelig for infektionssygdomme end normalt - inklusiv mavesår - og også alvorlige sygdomme som diabetes (sukkersyge) og måske cancer (kræft) ser ud til at forstærkes under stress.
Det samme gælder kroniske lidelser som f.eks. leddegigt og psoriasis.
Man har højere risiko for overvægt, tand- og tandkødssygdomme, barnløshed, stofskifteproblemer, øget sukker- og fedtindhold i blodet, dårlig fordøjelse og hårtab, og man bliver langt mere følsom overfor forkølelser, influenza og infektioner
Desuden har cortisol efter længere tid en skadelig effekt på hjernen, da et forhøjet cortisolniveau hæmmer væksten og nydannelsen af nerveceller Ironisk nok bliver det område af hjernen, der skal regulere cortisoludskillelsen, kraftigst påvirket og kan faktisk skrumpe og blive skadet. Denne del af hjernen (kaldet hippocampus) har også med indlæring og hukommelse at gøre.
En hjerne ved kronisk stress bærer præg af at den over en længere periode er brugt alt for meget, uden hvile - den er nedkørt. Dette viser sig på brainmaps ved for lidt hjerneaktivitet generelt. Symptomerne der viser sig er forskellige, alt efter personlighed, genetisk sårbarhed, hvad for nogle funktioner i hjernen der er sat ud af funktion osv

Hvis du har været udsat for længerevarende stresspåvirkning lærer hjernen, at den skal gå i forsvar. Det er vores indlæringsstof, og indlæringsstoffet er jo smart, da det tilpasser kroppen på længere sigt. Men med stress, og hvis man vil vende tilbage til en normal hverdag, er det ikke så smart. Her er det nemlig med til at slå alarm ved selv den mindste association til stress, hvilket betyder, at kroppen skal have så lang tid til at lære 'ikke' at stresse, at det kræver en langtidssygemedling fra arbejdsmarkedet. Det skræmmende eksempel er, at hvis man ikke passer på selv de yderste faresignaler, så vil kroppen kronisk indlærer stress-faresignaler. Og så er du på spanden - for så har du kronisk stress.

Hvis først man bryder sammen af stress, tager det rigtig, rigtig lang tid at lappe sig selv sammen. Det kan let tage halve og hele år. Og når disse mennesker efterfølgende vender tilbage til arbejdspladsen, kan de ofte kun overkomme meget lidt. Der skal ikke meget til at vælte læsset anden gang, og det kan risikere at hænge ved resten af deres liv

Videnskaben siger at har vi først været kronisk stressede, bliver vi mere stressfølsomme resten af livet. Hjernen kan dog, når den får ro og den rigtige hjælp, godt genfinde en del af sin tidligere robusthed. Først og fremmest skal hjernen have ro til at restituere sig selv. For det kan den kun med ro. Og her kan Omega 3 fedtsyre og akupunktur mm også godt hjælpe.
Desuden er det en god ide at lære at slappe af, fx ved yoga eller meditation, og ved at spise en sund kost med mange grønsager og frugt og ved at tage gode kosttilskud som fx B- og C-vitaminer samt mineraler, der særligt understøtter binyrefunktionen.

Kroppens reaktion på stressede situationer er som nævnt dels at producere stresshormoner (adrenalin mm.) dels at gå i kamp/flugt beredskab (dvs. musklerne i lægge, ryg, skuldre, nakke m.fl. spænder op)
Disse to reaktioner bindes sammen via bio-feedback, hvilket vil sige at når spændingerne i nakke og skuldre efterhånden bliver kroniske, fastholdes også kroppen i en kronisk stresstilstand - selv i perioder uden stress.
Denne sammenkobling kan umiddelbart virke som en barriere mod at ændre tingene tilbage til det bedre, men i virkeligheden giver det en konkret indgangsvinkel til at arbejde dybt med stress : nemlig kroppens spændingsmønster og spændingstilstand. Det er her jeg har god erfaring med kranio-sakral terapi, da det er dyb afspænding, der kan få kroppen til at slappe af

Når det gælder stress, er den sikreste måde at holde folk syge, at udsætte dem for mere pres end deres stressede organismen kan klare. Ideen er at man selvfølgelig er bange for at hvis man lægger for meget tryghed under folk, så bliver de dovne, sløve. Det sker sikkert også for nogen, men sjældent for de stressramte. De stressramte er jo ofte dem som er (over)ansvarlige engagerede mennsker. Som måske endda har det med at presse sig selv for hårdt. Kræve for meget af sig selv. Det sidste de har brug for, er at blive pressede. Det klarer de selv.
Når kroppens alarmsystem er overaktiveret, ønsker man fred. Men ens grænser og filter overfor omverdenen er tyndt, og freden dermed meget svær at finde. Og et stresset system bliver nemmere angst og er man angst bliver man nemmere stresset. Så på en måde bliver man som et forskrækket dyr. Man kan ikke flygte, magter ikke at kæmpe.
Således kan man sidde fast i en ond cirkel styret af kroppens biologiske kemi, som er meget, meget vanskeligt at kæmpe sig ud af


Ovenstående taget fra følgende artikler:

http://www.hjernetraening.dk/202-stressm...
http://d3765563.u39.surftown.dk/undersid...
http://www.center-for-stress.dk/terapi/b...
http://www.stresstalk.dk/?id=122&...
http://www.steenskak.dk/stress.htm
http://my.opera.com/jobothan/blog/stress...
http://www.alun.dk/livsstil/lider-af-str...
http://www.sio-uddannelse.dk/cm443/
http://www.rumlerikkerne.dk/sw92796.asp
http://www.center-for-stress.dk/terapi/b...
http://www.sundhedsguiden.dk/da/temaer/a...
http://www.komplementaersundhed.dk/index...


(OBS! Hvis du ønsker at bruge nogle af mine skriverier til anden side, skriv da venligst til mig forinden for godkendelse)

fra 2 gæster og 5 singleplus.dk profiler
slettet
slettetslettet d.:
04-02-2010 11:05

#1 af #18 / søndag d. 24.jan.10 08.20 (845 dage siden)

Øeee, ja

Nu er det jo sådan at jeg er af hankøn - Og! puha der er mange linier - Stressrelaterende

Tak for kildehenvisningen
NytLiv
billede48 år

#2 af #18 / søndag d. 24.jan.10 14.31 (845 dage siden)

JA, det er rigtigt, men det kan lade sig gøre at komme ud af, det handler ikke om at vide noget, men at gøre noget
slettet
slettetslettet d.:
27-12-2011 06:10

#3 af #18 / tirsdag d. 26.jan.10 14.50 (843 dage siden)

Særdeles spændende at læse. Må man spørge om hvorfor du oplyser dette?

Er nysgerrig efter mere, og har spørgsmål - men spørgsmål jeg har såre svært ved at definere..
Mamasita
billede43 år

#4 af #18 / tirsdag d. 26.jan.10 23.42 (843 dage siden)

#3 Fordi jeg selv lider af kronisk stress, og synes der er så lidt oplysning omkring emnet.
Jeg ved også, hvor svært det er at finde overskud til at lede efter informationer, når man har det, så besluttede at sakse et sammendrag fra de artikler, jeg har fundet. Måske det kan lette det lidt for andre i samme situation
Men først og fremmest skrev jeg det vel egentligt for at samle dokumentation om emnet, så jeg har noget at vise min sagsbehandler, som åbenbart anser stress for en doventilstand man bare skal tage sig sammen for at komme ud af

Spørg bare løs - jeg kender alt til at have svært ved at definere, så måske jeg ved, hvad du prøver at sige
slettet
slettetslettet d.:
02-02-2011 13:00

#5 af #18 / tirsdag d. 26.jan.10 23.48 (843 dage siden)

Fantastisk at du finder overskud til at undersøge og slå op. Jeg håber, du får overbevist din sagsbehandler. Kronisk stress er absolut ikke bare dovenskab, men en meget alvorlig sygdom. Og den bedste kur er ro! Så det håber jeg, du får.
Så denne lille kommentar - bare for at ønske dig held og lykke - og RO.
Mamasita
billede43 år

#6 af #18 / onsdag d. 27.jan.10 00.31 (842 dage siden)

#5 Tak
slettet
slettetslettet d.:
27-12-2011 06:10

#7 af #18 / onsdag d. 27.jan.10 11.57 (842 dage siden)

Jeg skal prøve - men det blir i så fald i din indbakke, hvis det er ok...
Mamasita
billede43 år

#8 af #18 / onsdag d. 27.jan.10 13.09 (842 dage siden)

#7 Det gør du bare
slettet
slettetslettet d.:
12-12-2011 10:32

#9 af #18 / fredag d. 05.feb.10 14.49 (833 dage siden)

Hmm. så fik jeg en snak med en stress konsulent.
Konstateringen er, på randen af udbrændt..

Gå hjem og sov i 3 uger, og meget gerne motionere, så snakker vi igen sagde han.
Mamasita
billede43 år

#10 af #18 / fredag d. 05.feb.10 15.13 (833 dage siden)

#9 Det lyder som et godt råd
Jeg håber du formår at gøre som han siger. Tving dig selv til at lave absolut ingenting, ellers hjælper sygemeldingen ikke

Hvis din krop har meget uro, må du finde hjælp til at sove. Sovepiller er selvfølgelig en udvej, men massage/afspænding kan varmt anbefales. Jeg her selv god erfaring med kranio-sakral terapi, da det om noget kan få kroppen og hovedet til at slappe af

Da jeg stod i samme situation, og kroppen endelig 'overgav' sig, sov jeg i 4 uger. Stod kun op for at hente/bringe børn og spise. Ellers sov jeg, dag og nat

Hvis du har brug for nogle råd, er du velkommen til at skrive til mig
slettet
slettetslettet d.:
12-12-2011 10:32

#11 af #18 / fredag d. 05.feb.10 16.39 (833 dage siden)

Jeg er ikke sygemeldt, da jeg ikke er gået ned med flaget endnu.
Og jeg kan sagtens sove, næsten for godt, jeg kan bare ikke få mig selv til at gå i seng. Så det må være et spørgsmål om prioritering og vilje.

Jeg føler mig som sådan ikke syg, det er noget der har bygget sig op over lang tid, så det må være et spørgsmål om at lægge vanerne lidt om, og så komme den anden vej.
Men tak for tilbudet.

biba fibiger

(gæst)

#12 af #18 / torsdag d. 29.sep.11 18.30 (232 dage siden)

Kan man få målt sit stressniveau hos lægen? _ Hvis stres påvirker hormoner og giver et forhøjet cortisolniveau må man kunne måle dette? Jeg er selvstændig og mener at jeg har kronisk stress. Jeg har slappet af i fire år nu og kan stadig ikke klare en almindelig planlægning af de mindste ting.
Har været til stres coach for mange år siden og har derefter givet mig selv 'fri' i det omfang økonomien var til det. Men det overrasker mig hvor lidt jeg er kommet mig. Er der nogen der ved om jeg på nogen måde kan få målt mit stresniveau og få en klinisk dokumentation?
Tak
Mamasita
billede43 år

#13 af #18 / mandag d. 17.okt.11 19.50 (214 dage siden)

Hej Biba

Ja, det burde jo være muligt, men jeg tror ikke det er noget, man gør. Prøv at forlang det hos lægen, og se hvad der sker

Jeg har været til udredning hos hhv neuropsykolog og psykiater, og har fået diagnosen "Kronisk belastningssyndrom". På den måde har jeg så fået skaffet dokumentation. Du skal bede din læge om en henvisning. Det kan være værd at kæmpe for, for man bliver ikke taget alvorligt i systemet, hvis man siger man lider af stress

Jeg må desværre sige at det er 5 år siden, jeg blev sygemeldt, og er også 'kommet mig' meget lidt. Jeg står i dag med erkendelsen af at der er sket en skade i mig, som jeg må lære at leve med resten af mit liv. Det betyder dog ikke at jeg ikke kan forbedre min funktionsevne. Jeg kan indrette mit liv, og finde strategier, så jeg undgår så mange stressorer som muligt i mit liv, samt finder en måde at håndtere dem, der er.
En rigtig stor hjælp for mig er den type akupunktur, der hedder NADA, som jeg får fast på ugentlig basis. Jeg kan mærke at det nedbringer kortisolniveauet i kroppen. I kombination med at jeg bliver bedre til de mentale strategier, højnes mit funktionsniveau. Min hukommelse er blevet lidt bedre, jeg kan håndtere flere indtryk, og mere dagligdags planlægning

Kranio-sakralterapi er også godt, fordi det dybdeafspænder kroppen. Men om man vælger det ene eller det andet, er det noget, man er nødt til at få konstant. Holder jeg pause, stiger mit stressniveau igen. Hvor kranioskralterapi er dyrt i længden, kan NADA - i alle fald nogle steder - fås gratis via psykiatrien. Prøv at forhør hos lægen, lokalpsykiatrien eller psykiatrisk hospital om mulighederne i din kommune

alberte

(gæst)

#14 af #18 / torsdag d. 01.dec.11 00.12 (169 dage siden)

mamasita- jeg er også virkelig stresset i øjeblikket, føler mig slet ikke udvilet og er begyndt at få rigtig triste negative tanker? er så bange for mit helbred, men har ikke tid, penge eller overskud til at gøre noget ved det? ååh har du måske ikke et godt råd, eller noget du gør for at slappe af?
Mamasita
billede43 år

#15 af #18 / torsdag d. 01.dec.11 00.49 (169 dage siden)

Åh det er svært, Alberte. Man kan lige så lidt bede en stressramt om at slappe af, som man kan bede en blind om at lægge puslespil.

Jeg kan godt give dig alverdens råd, men er man ramt af stress, kan man godt høre ordene, men ikke forstå indholdet

Du siger, du hverken har tid, penge eller overskud til at gøre noget ved det. Ja, sådan havde jeg det også før jeg blev syg af det. Jeg ville ønske, jeg stod tilbage i den situation, hvor jeg stadig havde valget - selvom jeg ikke følte, jeg havde det

Det bedste råd, jeg kan give, er at fortælle dig, at du både har tid, råd og overskud. Hvis du ikke handler, spiller du hasard med dit helbred, og bliver du først syg af det, ville du ønske, at du fx havde solgt bilen, lånt penge, meldt dig syg, gået til psykolog osv osv mens du stadig havde muligheden for at stoppe processen

Jeg ved godt, det ikke lige er de ord, du håber at høre, men livet bliver barskt i det øjeblik man først er blevet syg, så jeg prøver at tilbyde dig et perspektiv på din nuværende situation

Glem alt om "burde" og forventninger for en tid. Giv dig selv lov til at være 100% egoist (ja, det må man godt, når helbreddet står på spil). Accepter at stress kommer af at kravene overskrider det, vi magter, og dermed er der noget i dit liv, du bare er nødt til at ændre - uanset, hvor svært det er. Tag kontrollen med dit liv tilbage.
Tænk over ordene, og forsøg at lade dem synke ind, så de giver mening for dig på dine præmisser

Den gode nyhed er, at kroppen som regel kan klare rigtig meget modstand før den bliver syg. Selvom man oplever de umiddelbare stresssymptomer, såsom hjertebanken, diarre, søvnløshed, overforbrug af stimulanser osv, så kræver det en lang og vedvarende belastning før biokemien har skabt så effektive skadelige ringe i vandet, at man begynder at udvikle deciderede helbredsproblemer

Endelig kan jeg anbefale at spørge din læge omkring melatonin. Søvnhormonbalancen ryger nemt ved stress, og den kan man genskabe ved at indtage kunstigt melatonin. Den fås på recept

Jeg håber du finder ud af det

alberte

(gæst)

#16 af #18 / mandag d. 12.dec.11 01.03 (158 dage siden)

har fundet et link på nettet hvor man kan købe melatonin, for det virker ikke som om man kan få det i danmark? det må blive en julegave til mig selv, fordi nu har jeg læst om det og jeg skal have det!! bliver nødt til at finde ud af om det virker haha jeg kan bare slet ikke forstå, i er alle sammen omkring de 40 år,og jeg er altså 18, er totalt bange for hvad der skal ske med mig, hvis jeg allerede har det sådan som jer og i er 20 år ældre! kan nemlig sætte mig ind i alt det i skiver om, men det er da umuligt for en 18 årig at lide af kronisk stress?? O: syntes det lyder så hårdt, og det er nok derfor jeg ikke har taget det seriøst, fordi.. hader bare ordet stress, kan ikke erkende jeg lider af det, og har gjort det siden 9 klasse, fatter det ikke mand tror ikke på det..

mamasita, jeg har altså ikke tid til at gøre noget ved det jeg går i skole og alt mulig, kan slet ikke være egoistisk som du skriver jeg skal O: jeg har juleferie i 3 uger fra d. 16 og jeg bliver stresset af jeg skal holde ferie, så underligt.. jeg kommer bare til at tænke på hvad jeg skal have ordnet af ting i min ferie, nu hvor jeg ikke har tid normalt, i stedet for bare at tage det som en ferie det er forfærdeligt
Mamasita
billede43 år

#17 af #18 / mandag d. 12.dec.11 10.09 (158 dage siden)

Jo, man kan godt få melatonin i Danmark, men det er en velbevaret hemmelighed. Man skal selv bede om det hos lægen

18 år.. puha, ja, det er alt for tidligt. Desværre ser vi alt for mange der træder ind i voksenårene med en psykisk sårbarhed som vores samfund synes at fremprovokere. Det er en kompleks størrelse at begynde at identificere stressorerne og lære at leve uden dem, for man kan jo ikke melde sig ud af samfundet. Din alder betyder samtidig, at du endnu ikke har haft chancen for at lære gode strategier til at håndtere livets krav, endsige har et godt overblik over dig selv i livet
Den gode nyhed her er at du har alle chancer for at blive meget bedre til at håndtere. At du har det sådan nu, er altså ikke ensbetydende med, at det skal definere dig resten af dit liv.

Jo, du kan godt være egoistisk. Du skal passe din skole, det er klart, for det er nøglen til din fremtid. Spørg dig selv hvad der skal til for at du kan klare din skole. Mangler du struktur? Skal hjemmearbejdet planlægges? Fx hjælper det dig at lave det med det samme du kommer hjem, så du ikke stresser over at have det i baghovedet? Hvad vil fungere bedst for dig? Er du træt i hovedet efter skoletid af for mange indtryk? Så skal du tvinge dig selv til at sige nej til aktiviteter. Gør ikke noget før du føler du har ro i hovedet. Lad være med at tage stilling til for mange ting. Man behøver ikke være opdateret med de sidste nyheder, interessere sig for hvad de "unge mødre" nu har gjort, bekymre sig om, hvordan man får råd til det sidste nye smarte tøj eller mobiltelefon. Meld dig ud af alt det, der ikke direkte har noget med dig at gøre, og vær selektiv med, hvad du lukker ind. Skab dit liv på dine egne præmisser - uanset hvad reklamerne eller din vennekreds så end må have af gode ideer. Jeg ved godt, det er svært som teenager, men det er desværre vejen

Hvis du er stresset over alle de ting, du skal nå i din ferie, er der kun ét at gøre - lad være. Meld ud over for dine omgivelser at du er stresset, og derfor ikke kan leve op til nogen som helst forventninger eller krav i øjeblikket. Udvælg nogle enkelte ting, som du bare skal klare, og lad resten være. Du vil opdage at verden ikke ramler sammen om ørene på dig blot fordi du siger nogle ting fra
Lær også at bede om hjælp. De fleste folk vil faktisk rigtig gerne hjælpe, men det kræver at man lærer at bede om det

Når det angår stress, så findes der ikke en mirakelpille eller en her-og-nu løsning der fikser problemerne. Det er en proces med at finde ud af, hvordan man lever livet forkert, og hvad der skal til for at man kan leve livet på ens egne præmisser. Særligt hvor du nu står ved foden af livets bjerg, og skal begynde din opstigning, er det vigtigt, at du vælger den rette vej op, så den ikke bliver stejlere end nødvendigt

Lær at trække vejret dybt, og at sige "pyt", "nej" og "hjælp". Er sværere end det lyder, men når det først er lært, er man allerede godt på vej

alberte

(gæst)

#18 af #18 / mandag d. 12.dec.11 20.29 (158 dage siden)

hvor er du klog.. det er lige netop det med at man kan stresse sig selv mere end nødvendigt, og jeg kan også mærke jeg er blevet bedre til at sige nej og fra fra ting jeg ikke lige gider, selvom det kunne være sjovt. syntes nemlig man får så mange indtryk i løbet af en dag, og derfor elsker ejg at komme hjem og summe og bare slappe af. Kan mærke det er det der skal til, for at man kan slappe af.. bare sætte sig ned og lave noget man hygger sig med.
Jeg elsker jo at komme i skole og sidde nede i stuen og ligesom glemme mig sev, og så når jeg kommer op på mit værelse og hører musik for jeg stille og roligt styr på mit hovede hvad er godt for mig at tænke og hvad er ikke..

også det du nævner med at vælge hvilken vej jeg vil gå op af bjerget, den er meget sød fordi man kan altid gøre det svære for sig selv, og det er jo meget federe at se lidt mere lyst på det og tænke skidt pyt..
jeg skal netop, bare være ligeglad nogen gange og sige og tænke skidt pyt, og det syntes ejg faktisk også jeg er blevet god til, fordi det kan ikke andet end at stresse en, hvis man har for høje forventninger til sig selv, som man ved man ikke kan opnå.. Det med hjælp er jeg også god til at få af min morfar som bor lige rundt om hjørnet, om det så er eksamens opgave eller heeelt basale ting som kan stresse mig helt ud..jeg syntes for det meste det virker, hvis folk er rolige eller sige alberte calm down!!" ligesom dig haha er nemlig et nemt offer, er super forvirret som person, og så rammer stress mig også hurtigt.. ved ikke hvorfor men tror det har noget med det at gøre..
ååh du er simpelthen så klog altså , jeg skal netop skabe mit liv på mine præmisser, fordi det er så nemt at glemme hvad man egentlig har lyst til nogen gange, hvis man står i en situation hvor folk gerne vil have en med i byen eller noget i den stil man har inderst inde egentlig bare lyst til at slappe af uden at være fuld, fordi hvis jeg har det dårligt i forvejen med mig selv, hjælper det slet ikke at jeg drikker! så bliver jeg en værre dramaqueen, og bare vil hjem fra "den her fucking lorte nedern bytur" men samtidig er jeg meget socialt anlagt, så hvis jeg ikke tager i byen hverken fredag eller lørdag en weekend ærger jeg mig altid om mandagen over, jeg ikke har haft en vildere weekend..

men glæder mig nok til min ferie alligevel...skal bare have lavet nogle FÅ punkter, som du sagde over hvad jeg lige skal have gjort. de kan sikkkert gøres på en dag eller noget, og så er det klaret og jeg kan slappe af for resten, uden at gøre noget jeg ikke føler jeg har lyst tin inderst inde. skal kun tage i byen med mine venner hvis jeg føler for det, livet er på mine præmisser

“jeg
synes”


:):(;):o):p])|:|:D(:{(}):kiss){):f:|:8||0:argh;|8|;(:s[ass][beer][coffee][hearts][!][?][up][down][gift][flag][nn][n]