Hvad er kronisk stress?

Kronisk stress er betegnelsen for en stressreaktion der varer længe, og som er en langsom opbyggende tilstand som tager måneder måske år, om at udvikle sig. Kronisk stress oplever vi når de krav der bliver stillet, overstiger de ressourcer vi har, eller hvis vi bliver mobbet, eller føler os truet, det være sig økonomisk, på jobbet, i familierelationer, eller på anden måde føler vi er havnet i en situation vi ikke kan gøre noget ved. Det er en form for stress der har konsekvenser for helbredet. Hvis du konstant er i alarmberedskab mod virkelige eller indbildte farer, vil det slide på din psyke og krop. Ophører tilstanden ikke, kan det føre til, at du bliver syg.

Det er nervesystemet og hormonsystemet, der er ansvarlige for at indstille kroppen på at klare en stressende situation. Ved en given stresspåvirkning er det i første omgang en ubevidst del af nervesystemet (kaldet det sympatiske nervesystem), der meget hurtigt gør kroppen fysisk i stand til at klare mere end normalt. Dette sker blandt andet ved frigivelse af adrenalin til blodet. Dernæst aktiveres hormonsystemet, som frigiver stresshormonet cortisol fra binyrebarken
Adrenalin er det akutte kamphormon som frigives, når kroppen har brug for at yde en ekstra indsats. Adrenalin får hjerte, vejrtrækning og blodtryk til at stige, så muskler og hjerne får maksimal ilt. Kroppen er i alarmberedskab, du kan flygte og løbe stærkt eller blive og slås mod udfordringen.
Cortisol er det hormon, som ved normal niveau blandt andet sørger for, at du falder i søvn om aftenen og vågner om morgenen. Forstyrres din søvnrytme gennem længere tid, så den naturlige balance forstyrres, bliver cortisolniveauet for højt, og begynder at nedbryde de hjerneceller, der er tilknyttet følelses -og hukommelsescentret. Normalt er cortisol et livsvigtigt hormon, der regulerer sukker-, fedt- og proteinomsætningen. Men under langvarig stress får vi en stærkt forøget cortisoldannelse, der er skadelig for kroppens og hjernens celler og nerver.

Stress er altså de forandringer der opstår i organismen som følge af ydre eller indre påvirkninger/belastninger, der får kroppen til at gå i "alarmberedskab" - kamp/flugt reaktion.
Kroppen skelner ikke mellem fysisk og psykisk stress og reagerer ens på de to situationer. Dette alarmberedskab er normalt en naturlig og sund reaktion. Problemet er, at det er hårdt for kroppen at være i denne tilstand og derfor kan den ikke holde til vedvarende stress. Det er meget individuelt fra menneske til mennesker hvor meget der skal til, før man bliver stresset, og hvad man bliver stresset af.

Den langvarige, kroniske form for stress, der udløser øget stresshormon, cortisol kan få konsekvenser for helbredet, da det medfører ændringer i de biologiske mekanismer. De omfatter komplicerede ændringer i hormonniveauet og ændringer i signalsubstanser, for eksempel adrenalin, noradrenalin og serotonin. Længerevarende stress svækker korttidshukommelsen, immunforsvaret og medfører et fald i antallet af infektionsbekæmpende blodceller og antistoffer.
Producerer man mere cortisol end normalt, vil kroppen også producere mere progesteron end normalt for at kunne danne cortisol. Langtidsstress, konstant bekymring og depressive tilstande bevirker et unødigt behov for cortisol, som på længere sigt kan føre til binyreudmattelse og symptomer, der ligner kronisk træthedssyndrom.
Hvis man er nået til det stadie, kan den hormonelle ubalance få hjernen til at afgive abnorme signaler til de producerende endokrine kirtler, der vedvarende har et evigt problem. Balancen eller måske manglen på steroide hormoner kan resultere i nervøsitet, stress, humørsvingninger, konfuse handlinger og depression.
Derudover er der ved stress stor risiko for højt blodtryk, hvilket kan føre til alvorlige hjerte- og kredsløbssygdomme. Også stresshormonerne i sig selv øger risikoen for åreforkalkning, blodpropper og endog hjertesvigt (1/5 af hjertedødsfald skyldes stress). Migræne forværres også ved stress.
En stresset person er mere modtagelig for infektionssygdomme end normalt - inklusiv mavesår - og også alvorlige sygdomme som diabetes (sukkersyge) og måske cancer (kræft) ser ud til at forstærkes under stress.
Det samme gælder kroniske lidelser som f.eks. leddegigt og psoriasis.
Man har højere risiko for overvægt, tand- og tandkødssygdomme, barnløshed, stofskifteproblemer, øget sukker- og fedtindhold i blodet, dårlig fordøjelse og hårtab, og man bliver langt mere følsom overfor forkølelser, influenza og infektioner
Desuden har cortisol efter længere tid en skadelig effekt på hjernen, da et forhøjet cortisolniveau hæmmer væksten og nydannelsen af nerveceller Ironisk nok bliver det område af hjernen, der skal regulere cortisoludskillelsen, kraftigst påvirket og kan faktisk skrumpe og blive skadet. Denne del af hjernen (kaldet hippocampus) har også med indlæring og hukommelse at gøre.
En hjerne ved kronisk stress bærer præg af at den over en længere periode er brugt alt for meget, uden hvile - den er nedkørt. Dette viser sig på brainmaps ved for lidt hjerneaktivitet generelt. Symptomerne der viser sig er forskellige, alt efter personlighed, genetisk sårbarhed, hvad for nogle funktioner i hjernen der er sat ud af funktion osv

Hvis du har været udsat for længerevarende stresspåvirkning lærer hjernen, at den skal gå i forsvar. Det er vores indlæringsstof, og indlæringsstoffet er jo smart, da det tilpasser kroppen på længere sigt. Men med stress, og hvis man vil vende tilbage til en normal hverdag, er det ikke så smart. Her er det nemlig med til at slå alarm ved selv den mindste association til stress, hvilket betyder, at kroppen skal have så lang tid til at lære 'ikke' at stresse, at det kræver en langtidssygemedling fra arbejdsmarkedet. Det skræmmende eksempel er, at hvis man ikke passer på selv de yderste faresignaler, så vil kroppen kronisk indlærer stress-faresignaler. Og så er du på spanden - for så har du kronisk stress.

Hvis først man bryder sammen af stress, tager det rigtig, rigtig lang tid at lappe sig selv sammen. Det kan let tage halve og hele år. Og når disse mennesker efterfølgende vender tilbage til arbejdspladsen, kan de ofte kun overkomme meget lidt. Der skal ikke meget til at vælte læsset anden gang, og det kan risikere at hænge ved resten af deres liv

Videnskaben siger at har vi først været kronisk stressede, bliver vi mere stressfølsomme resten af livet. Hjernen kan dog, når den får ro og den rigtige hjælp, godt genfinde en del af sin tidligere robusthed. Først og fremmest skal hjernen have ro til at restituere sig selv. For det kan den kun med ro. Og her kan Omega 3 fedtsyre og akupunktur mm også godt hjælpe.
Desuden er det en god ide at lære at slappe af, fx ved yoga eller meditation, og ved at spise en sund kost med mange grønsager og frugt og ved at tage gode kosttilskud som fx B- og C-vitaminer samt mineraler, der særligt understøtter binyrefunktionen.

Kroppens reaktion på stressede situationer er som nævnt dels at producere stresshormoner (adrenalin mm.) dels at gå i kamp/flugt beredskab (dvs. musklerne i lægge, ryg, skuldre, nakke m.fl. spænder op)
Disse to reaktioner bindes sammen via bio-feedback, hvilket vil sige at når spændingerne i nakke og skuldre efterhånden bliver kroniske, fastholdes også kroppen i en kronisk stresstilstand - selv i perioder uden stress.
Denne sammenkobling kan umiddelbart virke som en barriere mod at ændre tingene tilbage til det bedre, men i virkeligheden giver det en konkret indgangsvinkel til at arbejde dybt med stress : nemlig kroppens spændingsmønster og spændingstilstand. Det er her jeg har god erfaring med kranio-sakral terapi, da det er dyb afspænding, der kan få kroppen til at slappe af

Når det gælder stress, er den sikreste måde at holde folk syge, at udsætte dem for mere pres end deres stressede organismen kan klare. Ideen er at man selvfølgelig er bange for at hvis man lægger for meget tryghed under folk, så bliver de dovne, sløve. Det sker sikkert også for nogen, men sjældent for de stressramte. De stressramte er jo ofte dem som er (over)ansvarlige engagerede mennsker. Som måske endda har det med at presse sig selv for hårdt. Kræve for meget af sig selv. Det sidste de har brug for, er at blive pressede. Det klarer de selv.
Når kroppens alarmsystem er overaktiveret, ønsker man fred. Men ens grænser og filter overfor omverdenen er tyndt, og freden dermed meget svær at finde. Og et stresset system bliver nemmere angst og er man angst bliver man nemmere stresset. Så på en måde bliver man som et forskrækket dyr. Man kan ikke flygte, magter ikke at kæmpe.
Således kan man sidde fast i en ond cirkel styret af kroppens biologiske kemi, som er meget, meget vanskeligt at kæmpe sig ud af


Ovenstående taget fra følgende artikler:

http://www.hjernetraening.dk/202-stressm...
http://d3765563.u39.surftown.dk/undersid...
http://www.center-for-stress.dk/terapi/b...
http://www.stresstalk.dk/?id=122&...
http://www.steenskak.dk/stress.htm
http://my.opera.com/jobothan/blog/stress...
http://www.alun.dk/livsstil/lider-af-str...
http://www.sio-uddannelse.dk/cm443/
http://www.rumlerikkerne.dk/sw92796.asp
http://www.center-for-stress.dk/terapi/b...
http://www.sundhedsguiden.dk/da/temaer/a...
http://www.komplementaersundhed.dk/index...


(OBS! Hvis du ønsker at bruge nogle af mine skriverier til anden side, skriv da venligst til mig forinden for godkendelse)