Forbandede styrke
via nettet tirsdag d. 06.sep.11 00.43 (255 dage siden)
læst 896 gange af 135 profiler og 652 gæster ↓ kommentarer
Jeg har elsketlæst 896 gange af 135 profiler og 652 gæster ↓ kommentarer
Jeg har grædt
Jeg har kærtegnet himlen med mine fingerspidser
Smagt den fade smag af jord i munden
Jeg har haft
og jeg har mistet
Taknemmelig over hver eneste berigelse
sorgfuld over hvert eneste tab
Flere gange er jeg gået
selvom mit hjerte bad mig blive
Jeg kan ikke holde op med at elske, når jeg først har elsket
Men jeg kan stadig gå
uden at se mig tilbage
Med rank ryg og stolt mine
Som om jeg er følelsesløs
Alt imens en rådden pøl af ensomhed vokser sig større og større for hvert tab
Jeg har så meget kærlighed at give
Mit hjerte så uendeligt stort
Men kærligheden har endnu ikke vundet over min forbandede styrke
@ Natascha 2011
http://www.youtube.com/watch?v=LxDqj8lclWA&feature=mh_lolz&list=FLwc0pdBqKxLGFxiQqFrsUnQ
#1 af #14 / tirsdag d. 06.sep.11 07.56 (255 dage siden)
Av!01-05-2012 22:04
#2 af #14 / tirsdag d. 06.sep.11 10.21 (255 dage siden)
Kender mig så meget igen!!!!!Tak for at du delte!!
#3 af #14 / tirsdag d. 06.sep.11 10.55 (255 dage siden)
Inderst inde er jeg bare en lille pige, der vil elskes, holdes ømtføle tryghed
så taknemmelig for kærligheden
Men den selvstændige, stolte kvinde har lært at være så stærk, så stærk
Jeg kan kæmpe for mig selv, mine idealer, mine behov
og ingen skal slippe af sted med at nedgøre mig, eller såre mig
for jeg har både styrken og viljen til at gå
- har bevist det igen og igen
Men hvem vinder?
Jeg taber kærligheden hver gang
Er det fordi man lærer at man ikke behøver finde sig i noget?
Er det fordi jeg stadig mangler at forstå, at det er jeg nødt til?
Er det i virkeligheden fordi jeg frygter kærligheden, når den begynder at gøre ondt?
- og så løber min vej?
Måske er jeg i virkeligheden ikke så stærk
- bare en kujon
01-05-2012 22:04
#4 af #14 / tirsdag d. 06.sep.11 11.04 (255 dage siden)
#3Måske bare fordi du (som mig) har fundet dig i for meget for tit.
Vi ønsker ikke at blive såret og vi vil ikke nøjes.
Kan nogen gange selv tænke, at det er jo ingen der vil have mig.... men det er vidst mere den med at jeg er faldt mellem to mænd.....
..... han jeg vil have..... og han der vil have mig.....
På et tidspunkt er jeg sikker på at jeg finder begge to i den samme. Men indtil det sker, så passer jeg på mig selv.... og bliver desværre lidt hårdere for hver gang mit hjerte knuses.
#5 af #14 / tirsdag d. 06.sep.11 11.30 (255 dage siden)
Kærlighed er ulogisk, uhåndgribelig, udefinerbar, uden facit... og så 'skræmmende' uforudsigelig og kraftfuld, at det nogle gange er nemmere at 'trække håndbremsen'... bevare 'kontrollen'... og 'stikke af'... desværre...Kærlighed (som så meget andet i livet) kræver en hvis portion naivitet, til at bevare illusionen, det magiske... og det eventyrlige...
Hvor ville det være dejligt at tænke mindre og turde mere...
01-05-2012 22:04
#6 af #14 / tirsdag d. 06.sep.11 11.31 (255 dage siden)
#5 fantastisk!!! Jeg er sååå enig!!!#7 af #14 / tirsdag d. 06.sep.11 14.09 (255 dage siden)
#4 Jeg har gået og tænkt lidt over dine ord, og er kommet frem til at du har så evig retEt eller andet sted kommer man til at frygte det knuste hjerte. Nederlaget. Alt det dårlige
Og man lover sig selv: "Aldrig igen. Jeg vil passe bedre på mig selv næste gang"
Men... hvordan beskytter man sig mod sig selv?
Vi burde jo bruge erfaringen til at perfektionere. Jeg mener, det er jo gaven ved at blive ældre, ikke?
I stedet er man en smule mere på vagt næste gang man møder en.
For har man lovet sig selv "aldrig igen", er man også nødt til at holde udkig efter tegnene, og sige fra, så snart noget opstår
Og så kan man opleve det paradoksale i at være fanget i kærlighedens rus, mens angsten for det knuste hjerte gør at man allerede står med et ben ude af døren. "Jeg går, før du kan nå at gøre det mod mig"
#5 Jeg giver dig ret. Men lader man sig drive med i den - uendeligt smukke - naive illusion, er det som at spille i lotto. Chancen for at 'vinde' er lille, da en forelskelse aldrig er en garanti for at man rent faktisk er dem, der er skabt til at være sammen. Der er ret pæne odds for at man ender med... netop det knuste hjerte
Når man har stået der tilstrækkelig mange gange, begynder angsten at overtage, for et knust hjerte er simpelthen for hårdt. Spørgsmålet melder sig: "Tør jeg tage chancen igen?"
Men tør man ikke, lukker man også døren
Så står man der - mere og mere tyndhudet - og skal være villig til at 'spille' endnu engang, med risiko for endnu et tab
Jeg er begyndt at finde det meget svært
Er blevet så utrolig overbeskyttende overfor mig selv
- og kan konstatere, at jeg i alle fald ikke finder kærlighed på denne måde
01-05-2012 22:04
#8 af #14 / tirsdag d. 06.sep.11 18.36 (255 dage siden)
#7Tror ikke der er nogen facit for kærlighed, heller ikke en for at turde kaste sig ud i det.
Det eneste der er garanti for her i livet er at vi dør.
Hvordan vi bruger vejen fra krybbe til grav, ja det beslutter vi selv.
Vi vil gerne, men tør ikke...... tænker det kan være fordi vi ikke har mødt den rigtige....
eller..... måske har vi blevet forblændet af den forkerte.... og glemt at kigge efter 'diamanten' der ligger lige foran os...
Måske skal vi lære lidt mere om os selv før vi kan finde ægte kærlighed.
MEN en ting er sikkert, jeg bliver nødt til at turde slippe kontrollen og lade en han komme helt helt ind i det inderste.... HELT der ind hvor det gør så ubekriveligt ONDT når det viser sig at han er en endnu større kylling end mig... og ikke tør... fordi.....
#9 af #14 / tirsdag d. 06.sep.11 19.39 (255 dage siden)
#801-05-2012 22:04
#10 af #14 / tirsdag d. 06.sep.11 20.21 (255 dage siden)
#9 Tak!!!#11 af #14 / tirsdag d. 06.sep.11 23.55 (255 dage siden)
#3 Se mig selv i dine ord .....Men er begyndt at åbne op ....og tager denne gang chancen ...og lader mig drive med strømmen ...
Tro på den mand jeg har mødt ....tænker det er noget i hans ord og væsen ...måske hans canatiske gener ...er lykken..:-)))
Ved jeg kan blive såret ....og det ved han også ...
Men er så forbandet tiltrukket af ham ....
Smiler ved tanken om ham ...og det er dejligt ...
Og håber det bedste .....
#12 af #14 / onsdag d. 07.sep.11 00.29 (254 dage siden)
#11#13 af #14 / onsdag d. 07.sep.11 00.44 (254 dage siden)
Hmmm...... faktisk kan kærligheden ikke knuse et hjerte. Det er alt det andet, der knuser hjertet. Frygten, vreden, forsvaret, ønsketænkningen, forurettetheden, gamle oplevelser, gamle svigt, gamle nederlag.... osv. osv.(En forelskelse er ikke kærlighed! Det er først og fremmest at lade sig forblænde af et drømme-billed, den anden aldrig vil kunne leve op til. Men det kan være indledningen til at kærligheden kommer frem og tager over.)
Hvis man virkelig elsker et andet menneske af et rent og åbent hjerte med respekt - og med respekt mener jeg, at man lader det andet menneske være præcis det menneske, det er - så er der ingen smerte involveret.
Men det er et stort krav at stille. Jeg er ikke selv i stand til at opfylde det, men jeg gør mig bevidst om og lægger mærke til, hvad der er kærlighed og hvad, der er det 'andet' i mig.
Og kærligheden bør være grundlaget for et parforhold. Men kærligheden kan ikke nødvendigvis bære et parforhold. Der skal også nogle mere praktiske ting til, for at parforholdet kan fungere. Vi har simpelthen nogle behov, vi har brug for at en partner kan tilfredsstille - det på vi acceptere og respektere - og hvis det ikke kan lade sig gøre, så vil kærligheden heller ikke kunne bære forholdet igennem i længden.
#14 af #14 / onsdag d. 07.sep.11 01.22 (254 dage siden)
Hvorfor alt denne romantiske kærligheds mystik med, at finde lykken, healing og selve meningen med livet i et parforhold?Hvor nævner ingen, at det gang på gang går galt er, at denne opfattelse er forkert!.
Det skal være min påstand, at det handler om, at overvinde egoet i sig selv; at forstå at livet ikke stopper med døden men, at vi er en del af et kæmpe genanvendelses-system som ikke består af dåser og flasker men af energier.
Den positive energi vi giver til vores børn og medmennesker kan spire og gives videre til næste led i slægten - men det kræver vi retter fokus på det ubehagelige at noget inden i os selv er rådden; vores ego; vores stolthed.
Jeg tror at det er gennem viljen til at bekæmpe og vinde over egoet der gør, at vi er i sand til ærligt at indgå i et parforhold.
Bekæmper vi ikke egoet, så vil stoltheden snart ringe alarm og vi vil have det ene ben ude af døren. Resultatet er fornyet kaos i vores indre og blandt vores nærmeste.
Jeg siger ikke at det er let at "dræbe dragen" men en start er, at spørge sig selv om hvem jeg tjener? Egoet eller kommende slægter?
Jeg syntes også det er tankevækkende, at psykologer syntes at arbejde med at polere egoet op så det skinner - tanker er vel, at det giver styrke (om det er fordi de så ved de har faste kunder i forretningen de næste mange år ved jeg ikke).
Forbandet styrke er faktisk en god overskrift.
“jeg
synes”