Flammen

Med sit blide, skarpe gule lys, danser den mod himlen. Utrætteligt og ubesværet, som om dansen er det eneste, den kender. En evig bevægelse i en evig stilstand af fred og varme

Der er ikke noget som flammen, der kan give ro i sjælen

Jeg kan bruge lang tid på at nyde flammen. Se den leve sit tavse, stoiske liv, som budbringer af lys og kærlighed. Se spillet af finurlige mørke silhuetter danne billeder på hvide vægge, når døde ting bliver bragt til live i et nyt udtryk. Farvespillet, mens den trænger sig dybere og dybere ned i stearinen

Hvilken styrke, flammen besidder. Bedragende i sit blide og uskyldige udtryk, mens den skjuler sit mørke fundament. Den fortærer vægen i en hensynsløs udnyttelse for overlevelse

Der findes ikke lys uden et mørke

Den æder sig ind på stearinen som en skruppelløs dræber for at kunne bevare sin blidhed. For at kunne levere sit budskab. For at kunne guide væk fra det mørke, den selv lever på

Uden mørke har vi ikke lys

Stolt danser den sin dans, og med magt fortærer den sin livgiver. Den kan bestemme over liv og død. Men aldrig sin egen. Så stærk, og alligevel så svag. En evig afhængighedssymbiose mellem flamme og menneske, mellem liv og død, mellem lys og mørke, mellem indre og ydre

@ Natascha 2010


(OBS! Hvis du ønsker at bruge nogle af mine skriverier til anden side, skriv da venligst til mig forinden for godkendelse)