Enneagram - Hvem er du?

Jeg har været på kursus her i weekenden. Om personlighedstyper efter enneagrammodellen. Først var jeg meget skeptisk, da jeg ikke mener man kan putte mennesket ind i 9 kasser, og så have en fiks og færdig forklaring på hvem, vi er, og hvad der er vores drivkraft. Men et meget hjertevarmt menneske var så overbevist om at det var lige det, jeg havde brug for, at hun endda betalte kurset for mig. Lettere modstræbende tog jeg afsted. Men selvfølgelig, viden er aldrig spildt viden

Jeg blev meget overrasket. Og sidder stadig i en halv tilstand af dyb undren og eufori

Tanken bag enneagrammet er, kort fortalt, at vi er født som en af 9 personlighedstyper. Hvis vi forstår hvem, vi er, og dermed også hvad vores dybtliggende motiver for det vi gør er, kan vi opnå indre lykke og ro, finde vej ud af vores uvaner, og begynde at se og forstå vores skjulte resourcer

Det meste af tiden sad jeg med tanken "ja, ja, den er god med jer. Jeg kan jo se mig selv i de fleste af typerne. Ligesom man kan få ugebladenes horoskoper til at passe på alle"

Men på et tidspunkt skete der noget. Jeg fik et chok og havde svært ved at holde tårene tilbage. Uanset om man kan definere os mennesker ud fra 9 personlighedstyper, kunne jeg pludselig se mig selv, og føle noget, jeg aldrig har følt før: Accepteret, forstået. Og god nok

Jeg er en 4'er. Defineret som den romantiske type, som føler livet meget intenst. Livet er en konstant rutchetur mellem glæde og sorg. En person, som er meget påvirkelig af, og føler andre menneskers følelser. Typen, der tager afstand fra almindelighed, hverdag og rutiner og har behov for at være noget særligt (sæt nu jeg forsvandt i mængden), men som samtidig er meget optaget af hvordan andre opfatter en, og er særdeles 'god' til at tankelæse andres mening om en. Typen, der er meget afhængig af andre menneskers nærhed, men som ofte føler sig anderledes og ensom. Som godt kan lide at høre andre menneskers råd, men ikke nødvendigvis følger dem, eller giver dem ret. Som fjerner sig hvis folk kommer for tæt på, med dertil følgende ensomhedsfølelse. Som er god til at finde den røde tråd i noget. Som skal FØLE for at forstå og beslutte. Som altid føler græsset er grønnere på den anden side

Da jeg først hørte om 4'eren kunne jeg ikke lide den, og besluttede hurtigt det ikke var mig. Jeg var jo en 2'er - typen der lever for at gøre andre lykkelige (som hende, der betalte kurset for mig). Indtil jeg forstod at 2'eren er idealet på den pæne pige/rigtige kvinde. Min 2'er adfærd var pålagt (af mig selv) ud fra ønsket om at blive accepteret og elsket. Så var jeg i alle fald 3'er - typen der identificerer sig ud fra arbejde, som yder en fantstisk arbejdsindsats, og hvor success er vigtigt. Men, nej...Igen pålagt at mig selv for at prøve at få en plads, og identitet i mit arbejdsliv. Så måtte jeg være 8'er - typen, der undgår at vise svaghed. Som bruger meget energi på at hjælpe andre, tage ansvar, og er hurtig til at tage beslutninger (den maskuline rollemodel). Igen, nej...Omstændigheder i livet har gjort jeg har følt mig tvunget til at leve sådan.....Og sådan kunne jeg blive ved...

Sandheden er, at når jeg fjerner alle lag, og skal se mig selv i øjnene, er jeg, helt og aldeles, en 4'er. Denne 'flagrende' gruppe, som står udenfor normerne for, hvilke kvaliteter man skal have for at klare sig, og høste anerkendelse i vores moderne vestlige verden

Men jeg er den, jeg er. Og for første gang forstår jeg at jeg ikke kan løbe fra det. Skal ikke løbe fra det. Jeg er nødt til at elske mig for den jeg er, og give fanden i at andre har andre idealer om hvordan et menneske bør være, og besidde af kvaliteter

Jeg har brugt et helt liv på at føle mig forkert. For første gang så jeg andre 4'ere i øjnene, og hørte dem fortælle de samme ting, føle de samme ting, samme frustrationer, samme ensomhed. For første gang følte jeg mig accepteret og forstået

Kan man så identificere menneskets personligheder ud fra 9 typemodeller? Jeg kan ikke svare på det. bryder mig stadig ikke om at sætte ting i kasser (nu er jeg jo også 4'er ) Men hvad jeg kan konstatere er, at jeg forstår pludselig meget mere om mig selv og de konstante nederlag livet har givet mig. Det hele giver mening for mig nu. Uanset hvor meget jeg ønsker jeg var en anden, er jeg den, jeg er.
Ingen tvivl om at de følelser jeg har fået med mig hjem er yderst dyrebare for mig, og jeg vil bruge den viden, jeg nu har fået, til at prøve at fikse de ting i mit liv, som bare ikke fungerer

Et ekstra tankestrøg.....
Bare fordi vi ikke forstår eller sympatiserer med andre menneskers bevæggrunde og handlinger, giver os ikke ret til at dømme eller være nedladende. Vi er alle forskellige, og meget kan vindes hvis vi begynder at anerkende den styrke, der ligge i vores forskelligheder. Næste gang der er personalemøde, og Kurt endelig beslutter at åbne munden, og langsomt og drævende begynder at forklare om en problemstilling - LYT til ham, uanset hvor kedeligt du må synes det er, for som 5'er ved han helt sikkert hvad han snakker om, ned til mindste detalje. Modsat Børge, som typisk 8'er, altid åbner munden, og ikke behøver snakke langsomt, eller overveje, hvad der kommer ud af hans mund, for han ved, per definition at han altid har ret


(OBS! Hvis du ønsker at bruge nogle af mine skriverier til anden side, skriv da venligst til mig forinden for godkendelse)