At spejle sig i hinanden

Vi mennesker spejler os i hinanden, ja, vel egentlig i alle livets forhold
De fleste af os betragter måske os selv som selvstændige individer, som kan leve på egne præmisser. Forstået på den måde at vi selv er herre over den måde vi snakker, bevæger, klæder os på. Den måde vi tænker, handler og føler på
Men det er vi ikke
Vi mennesker er faktisk meget påvirkelige af vores omgivelser, selvom vi ikke er bevidste om det (givet, nogle mere end andre). Vi spejler os i hinanden, fordi vi simpelthen ikke kan lade være. Og i og med vi gør det, udvikler og ændrer vi os som mennesker
Lad os tage en simpel ting som sproget. Vi har det på rygraden, der er noget, der bare fungerer for os. Men alligevel ændrer det sig. På mange fronter. Man kan se de på de nye ord vi tilføjer vores ordforråd, fordi vi hører andre sige dem, den måde vi ændrer dialekt og udtryksform på, afhængig af hvem vi snakker med

Noget interessant er stereotyperne på mennesker. Feks at kvinder sladrer og bruger gråd som manipulation. At mænd ikke kan finde ud af husarbejde. Dette er ikke nødvendigvis en sandhed som kan defineres ud fra vores køn. Hvis kvinder sladrer og bruger gråd som manipulation, er det fordi hun har lært det ved at betragte andre kvinder opføre sig sådan. Så spejlingen er det, der skaber en generation af sladretanter, ikke kønnet - for at sige det meget firkantet

Ubevidst spejler vi os i vores omgivelser - vores nærmeste, nogle vi beundrer, rollemodeller, bøger, film, reklamer mm. Og vi forandrer os efter de påvirkninger vi får. Bare tænk på noget så simpelt som hvordan det påvirker dig, hvis du går op og ned af et surt menneske. Kan du mærke forandringen i dig selv? Eller noget mere komplekst som forråelsen i ungdomskulturen som, til dels, skyldes den afspejlning de unge laver via de voldsomme spil de spiller

Mennesket er ikke et statisk objekt, men en evigt bevægende væsen, som er i konstant forandring. Vi oplever det aldrig i nuet, men kan se det i os selv, og andre, over tid. Og forandringen sker via inspirationen, spejlingen, som andre mennesker giver os

Hvad sker det så hvis vi lever et liv i isolation? Vi har ikke længere nogen at spejle os i, og ikke alene bliver vi ensomme, men som menneske går vi simplethen i stå. Det er næsten det værste, der kan ske for et menneske. Livet går hen og bliver et fængsel, et ensomt, tomt fængsel, hvor hverdagen ikke længere skal leves, men overleves. Og det er måske ikke så svært at forstå når ældre mennesker begår selvmord - man er glemt af familien, vennerne er borte, og den eneste spejling man har tilbage er tv'et. Livet mister sin mening. Man er blevet en levende død

Og det er ikke kun de ældre, der oplever dette. Mange mennesker kæmper med ensomhed af forskellige årsager. Med ensomheden mangler man spejlingen. Og man går i stå. Og depressionen banker på døren

Særligt trist er det at tænke på at den måde vores samfund er bygget op på nu, den måde vi alle vælger at leve vores liv på, hvor samvær ikke længere er en naturlig del at vores liv, men et VALG - så mister vi den helt uvurderlige spejling i hinanden. I stedet lader vi os underholde af underlødige tv programmer og andre medie skabte elementer, og lader det være inspirationen for hvordan vi flytter os som menneske

Vi mennesker har behov for at udvikle os, behov for nogen at spejle os i. Hvis man vil hjælpe et menneske ud af ensomhed og depression, drop pillerne, og giv istedet dette menneske mulighed for nogen at spejle sig i. Jeg er sikker på det i mange tilfælde vil vise sig at være den bedste medicin


(OBS! Hvis du ønsker at bruge nogle af mine skriverier til anden side, skriv da venligst til mig forinden for godkendelse)