At møde en på skrift
via nettet mandag d. 08.mar.10 21.22 (802 dage siden)
læst 534 gange af 154 profiler og 306 gæster ↓ kommentarer
Det er en forunderlig ting at få lov til at mødes med et menneske på skrift. Pludselig står man i en situation, hvor man ikke kan definere sig selv ud fra fysiske rammer og virkemidler - ej heller den anden. Alder, udseende, tøjstil betyder intet. Det er mennesket, der får den fulde opmærksomhed.læst 534 gange af 154 profiler og 306 gæster ↓ kommentarer
Man har samtaler med indhold, der ikke kan kamufleres af søde smil, eller forstyrres af en middags praktiske omstændigheder, small talk om musikken, eller forvirres af fysisk tiltrækning eller mangel på samme.
Hvem er du, og hvad indeholder du?
Hvor er det befriende at møde et menneske på skrift. Se, hvem du er, komme tæt på dig, føle dig, lære dig at kende i dybder, der måske kunne have taget år om at lære. Se din skønhed, og tage tid til at lytte til dine viise ord. Se din substans
At møde en på skrift er en sjælden gave - hvis man tager sig tid til at dyrke det
Hvis man en dag mødes, viser det sig måske at man blot ville have gået forbi hinanden, hvis det fysiske møde havde været afgørende for en kontakt. Eller måske viser det sig at være en man er fysisk tiltrukket af. Men det kan man ikke vide. Måske er personen i den anden ende en type, du aldrig ville have set dig selv med - som kæreste eller som ven
Når man mødes over nettet i dag, i alle fald hvis det er med en nysgerrighed omkring en evt partnermulighed, er mange hurtige til at bede om et møde. Vi skal jo se om kemien passer, ikke
Med andre ord, er der en fysisk tiltrækningHvad med at vende den om? Hvorfor lader man den fysiske kemi afgøre om der er grobund for at lære hinanden nærmere at kende? Hvad med at lære personen at kende først, værdierne, holdningerne. 'SE' hinanden, før man rent faktisk ser hinanden
Måke det kræver for meget mod at udstille sig selv på skrift. Blive fortrolig med et andet menneske, som man ikke kender udseendet på. For hvad nu om vi når at blive rigtig glade for hinanden, og han så ikke ligner min personlige drømmeversion af Bad Pitt? Eller jeg hans af Pamela Anderson?
Er vi så afhængige af det fysiske billede, eller tør vi forlade os på det indre?
Tør du?
(OBS! Hvis du ønsker at bruge nogle af mine skriverier til anden side, skriv da venligst til mig forinden for godkendelse)
10-07-2010 10:26
#1 af #13 / mandag d. 08.mar.10 21.55 (802 dage siden)
Godt skrevet NataschaJeg synes det er en dejlig måde at lærer andre at kende på, især hvis der er en kemi og ikke det der rush for at ses, for at finde ud af om der er fysisk tiltrækning....
Modpolen til at lærer nogen at kende på denne måde, har jeg jo så oplevet et par gange, idet de kvinder jeg senest har været i "forhold" med, er kvinder der har lært mig at kende gennem min ærlige og åbne personlighed i sms - mail og tlf. den person bliver de så betaget af, at "håbet" om at også føle sig tiltrukket fysisk har gjort at de har "ladet" som om, fordi de åbenbart er faldet for ham i den anden ende af linien..... tilsyneladende er jeg så ikke tiltrækkende nok i virkeligheden......
Men da jeg godt kan lide denne måde at lærer andre at kende på, vil jeg så "bare" nøjes med at have en cyber kjæreste....
#2 af #13 / mandag d. 08.mar.10 22.43 (802 dage siden)
Hej NataschaFor nogen lykkes det virkelig at opnå andet og mere end venskab. Min søster skrev med sin nuværende kæreste i flere måneder inden de kunne mødes. De har nu boet sammen i 3 år og er et fantastisk par
De havde dog set billeder af hinanden. Da de endelig mødtes, "kendte" de hinanden og har været sammen siden
Jo - det turde jeg godt... men nok ikke i flere måneder
19-07-2011 22:03
#3 af #13 / mandag d. 08.mar.10 22.43 (802 dage siden)
Hvis hensigten er at møde en kæreste, er det min holdning, at 'papir er taknemmeligt'. Om det er et foto, en udtrykt følelse eller en meningsudveksling på skrift... Det er en éndimensionel kommunikationsform. Omend man giver meget af sig selv til kende i skriften, er der en afstand. For hvor er varmen i blikket, smilet, de små kærlige tilkendegivelser, nærheden... Størstedelen af det vi falder for hos et andet menneske er det ikke sagte, altså kropssproget og alt det 'usynlige' for øjet.Personligt tror jeg, at man skal være lidt forsigtig med at bygge for mange 'luftkasteller' op omkring et andet menneske udelukkende ved skriftens tale! Om man vil erkende det eller ej, er det først ved mødet, at man kan afgøre om der er noget at bygge videre på eller ej.
Så for mit vedkommende er det mødet mellem mennesker der er det afgørende. Dér jeg kan mærke om der opstår magi. Det sker jo heldigvis indimellem
#4 af #13 / mandag d. 08.mar.10 23.34 (802 dage siden)
#3 Det har jeg da også prøvet - omgående kemi/magi... men det var ikke ensbetydende at jeg lærte ham rigtigt at kende, selv om vi var sammen nogle år. Måske en korrespondance på et par måneder havde gjort, at vi ikke havde valgt at mødes...#5 af #13 / tirsdag d. 09.mar.10 15.19 (801 dage siden)
Der er nok fordele og ulemper ved begge dele. Mest af alt tror jeg det handler om, ikke at have for mange forventninger, så der er plads til positiv overraskelse.03-12-2010 15:31
#6 af #13 / tirsdag d. 09.mar.10 16.14 (801 dage siden)
Hvis de indre værdier er vigtige for dig, så tror jeg på at en skriftlig kontakt kan bane vejen for kærlighed.#7 af #13 / tirsdag d. 09.mar.10 16.56 (801 dage siden)
Det er jo sådan, at mange tanker er lettere at sætte ord på - på skrift. Hvad man skriver er måske mere gennemtænkt. Man kommer omkring mange ting, som ikke ville være blevet vendt på en date over en kop kaffe - eller en middag.Jeg har nogle livsværdier der er vigtige for mig, og kunne jeg fornemme, at dér var vi meget uenige, ville jeg nok trække mig. Når jeg siger at dét at skrive sammen kan være en positiv del af at lære et andet menneske at kende, mener jeg ikke bare smiger - knus og kram o.s.v. for er man i underskud af bekræfigeles er det let at falde for den slags, uanset det er på skrift eller ved møde.
Der er jo altid en risiko for, at der ikke er den rette kemi følelsesmæssigt, men en risiko er altid værd at løbe, hvis man fornemmer en god kommunikation
13-07-2010 09:03
#8 af #13 / tirsdag d. 09.mar.10 18.46 (801 dage siden)
Jeg har ikke så mange erfaringer på området...Tror dog, at enhver som måtte møde dig live eller via papir, er en heldig mand...
06-12-2010 13:47
#9 af #13 / tirsdag d. 09.mar.10 19.22 (801 dage siden)
Rigtig dejlig blog!Det er lige præcis det jeg har syntes var fantastisk ved at møde et menneske på skrift. At det er så inderligt ligegyldigt hvad det er for et menneske, af ydre, der sidder bag skærmen.
Det jeg ikke forstår det er, at det for langt de flestes vedkommende netop handler om, at man også skal sige hinanden noget fysisk efter et møde..og hvorfor det? For det er jo ikke sikkert, at man skal ende ud i et kæresteforhold, bare fordi man siger hinanden noget som mennesker.
Men ofte er kommunikationen, den dejlige skriftlige kontakt, og åbenhed man havde overfor hinanden så forsvundet..efter et fysisk møde, fordi den ene eller anden, eller begge..ikke følte tiltrækningen i det fysiske..men derfor kunne man vel godt have et dejligt venskab? Man havde jo en hel del, at sige hinanden til at starte med.
Det har virkelig altid undret mig, og det er årsagen til, at jeg ikke længere har en datingprofil. Jeg kan ikke have denne forventning til et andet menneske jeg ikke har mødt i virkeligheden, og jeg kan bare ikke mødes med mennesker med den forventning i baghovedet.
En dag er der en der tænder mig igen, men så er det i den fysiske verden. Indtil da møder jeg mennesker først og fremmest..og mulige nye gode venner.
Men ja, hvor jeg dog også finder det skriftlige møde dyrebart, hvis man er så heldig at møde et menneske der siger en noget den vej...og omvendt:-)
Tak ! - for at læse ens tanker formuleret så meget bedre end tanken var i mit hoved:-) Smil herfra
20-04-2012 12:44
#10 af #13 / onsdag d. 10.mar.10 11.49 (800 dage siden)
Rigtig godt skrevet - og et vigtigt emne at reflektere over.Jeg tænker på om det er et enten-eller eller et både-og? Ja, der er jo ikke så mange mænd, der synes det er nødvendigt/ønskeligt at skrive sammen, men det er en nødvendighed for mig, at kende en mands tanker, værdier og refleksioner for at kunne tænde på ham..... Engang tændte jeg på en mands ydre, nu er det det mentale, der tænder mig.
Og netop i det skrevne er der mulighed for at komme omkring ting og forhold i livet, der enten er svære at tale om, meget private eller kræver gode beskrivelser. Og så bliver man heller ikke afbrudt, mens man forklarer sig
13-07-2010 09:03
#11 af #13 / onsdag d. 10.mar.10 12.59 (800 dage siden)
Jeg skriver selv med en fantastisk kvinde for tiden. Det er en helt vidunderlig fornemmelse, og selvom jeg aldrig har set denne person, så føler jeg et nærvær og en fortrolighed, som jeg end ikke har med nære venner.I brevene er der en anderledes dybde, en fortrolighed og at møde et menneske på denne måde, har beriget mig liv og givet mig stof til eftertanke.
Selvfølgelig kan papir være taknemmeligt, men selv virkeligheden kan jo bedrage. Jeg har mødt i dusinvis af folk live, som sagde et og gjorde andet...
#12 af #13 / onsdag d. 10.mar.10 14.33 (800 dage siden)
Tak for de mange kommentarer#3 Papir kan være taknemmeligt, det er ganske vidst. Men det kommer helt an på den type af kommunikation, man har. Den, jeg oplever er ikke spor taknemmelig. Tværtimod er den råt for usødet, og jeg er kommet så tæt på dette menneske, som jeg aldrig tror jeg ville være kommet, hvis vi havde startet med det fysiske møde. Men det er vel også et spørgsmål om kemi gennem skrift
#6 Det er jo netop det - de indre værdier. Man kan sidde bag skærmen i tryghed uden at blive distraheret af feks generthed, og komme tæt på folk på en meget dybere måde
#7 enig
#9
#10 Det er også min oplevelse. Derfor er det ekstra dyrebart at finde dette, som jeg nu har fundet
#11 Jeg tror ikke du kunne bedrage nogen, med hvor vidunderlig du er
24-12-2011 09:12
#13 af #13 / onsdag d. 10.mar.10 14.42 (800 dage siden)
Tilslutter mig...spændende blog!Synes der er mange vinkler på emnet....først og fremmest om det er en ven eller mere der søges....mener det skrevne ord kan være lige så manipulerende som alt andet.
Men der er jo en grund til vi sidder her vildt fremmed og skriver til hinanden....at vi hovedsaglig er single og på et eller andet plan ønsker en forandring...nogen mere end andre
Det mest fantastiske ved S+ er jo netop at det ikke er en dating site og derfor giver det langt mere frihed til at mødes med ligesindede på en langt mere afslappende måde....mener også at det fysiske spiller en rolle uanset om vi taler om en ven eller mere...tænker her på fysisk/mentalt...der ligger så mange signaler i netop det fysiske også..som aldrig vil kunne udtrykkes på et skrift....
Der er en anden blog der handler om hvor svært det er(og hvorfor) at være venner med en af det modsatte køn uden det seksuelle på et eller andet tidspunkt kommer ind over....nu er det så set på den måde at det er mændene der på et eller andet tidspunkt skal forsøge sig
Mit argument er så hvad der er galt med det seksuelle aspekt hvis det kan gøres inden for venskabet og der er enighed om det....for dybest set er det vel alles ønske at en kæreste også skal være ens bedste ven....i virkeligheden var det måske der vi skulle starte i stedet for...med venskabet
Synes de to blogge hænger godt sammen på den måde at her er så et andet aspekt af den fysiske tiltrækning eller mangel på samme.
Det med at samtalen kamufleres af søde smil, hyggelige middage, small talk ved det fysiske møde og man dermed ikke for sagt det der er dybde og vigtigt for ens liv....det kan jeg slet ikke forholde mig til...hvis et menneske føler sig lammet af det fysiske og dermed ikke for udtrykt det der for det menneske er vigtigt og af betydning...siger det da mere om det menneske end om modtageren. Hvis vi undlader alt det der ligger i det fysiske og bare skal sidde der og skrive seriøst og alvorligt til et menneske vi kun kender gennem skrift....hvor kedeligt...hvor er humoren...de små velmenene ironiske bemærkninger som kun kan forstås i fysisk samværd fordi kropssprog her er en afgørende del af at se den mente mening fra giveren. I mine øjne er der ufattelig meget der ikke kan skrives...som kan misforstås når det skrives...
Tænker vi undervudere det kemiske/fysiske i et forhold...er selv det jeg vil betegne som et duftmenneske...elsker lugten af mine børn og mange babyer, har været helt beruset af duften af de kærester jeg har haft...kunne slet ikke forestille mig en kæreste jeg ikke kunne lide duften af
Der findes en meget interessant undersøgelse af det ubeviste i vores adfærd og som ene og alene er baseret på vores urinstinkt.
Og som siger utrolig meget om vores ubeviste adfærd...bl.a. viser det sig at mænd reagere på kvinders signaler og dufte når de er befrugtnings klar, fordi kvinderne udsender ubeviste kemiske og fysiske signaler i den periode
Kunne slet ikke forestille mig ikke at have forventninger til et menneske jeg ikke havde mødt...dermed ikke ment i seksuel betydning....men hvis jeg på skrift "talte" fantastisk ville jeg være dødspændt på om alt det der på skrift virkede så fantastisk også var det i det fysiske møde....
Elsker at mødes med nye mennesker...bestræber mig på at være åben og møde dem uden de fordomme et førstehånds indtryk kan give eller bedømme dem ud fra et kæreste syn. Hvis jeg kan bevare den åbenhed giver det tit evnen til at se bag det visuelle og give et andet menneske tid til at vise hvem de er.
Men for mig er humør og humoren en meget afgørende del af venskab og også forhold...kan slet ikke se hvordan man kan grine pr skrift
Men heldigvis er vi forskellige
“jeg
synes”