At finde en partner 7 - Idealet

Idealer og andenrangsmennesker

Mange af os ved jo godt, hvorfor vi er singler - vi har endnu ikke fundet den person, vi tør betro vores uperfektheder
Ok, måske er det ikke noget, vi går rundt og siger højt, men trykker skoen ikke der? Åbenlyst forstærket med det skriftlige bevis på datingsider;
"Mit livs kærlighed skal være fri af tidligere forhold, slank, have store bryster, en fræk lille numse, gøre noget ud af sig selv, være til stiletter, ikke-ryger, veluddannet, økonomisk uafhængig, have et fast arbejde som hun/han er glad for*, elske at rejse, drikke rødvin, gourmet, dyrke sport, snakke og elske hele natten**, nysgerrig på livet, interesseret i samfundsforhold, have en god vennekreds og kan stå på egne ben.
* sygeplejersker foretrækkes (hvis du kan tage din uniform med hjem)
** hvis du ikke er sygeplejerske, kan stuepigeuniform også gå

Det er som om at vi skal besvare jobannoncer, og hvis vi er heldige at leve op til kravene, kan vi komme til en samtale, hvor vi skal vurderes om vi også kan leve op til det første indtryk

Puha, man kan helt miste selvtilliden når man læser sådan nogle, og tænke at man da aldrig nogensinde vil falde igennem et nåleøje. Der vil altid være punkter på listen, som ikke kan opfyldes. Man kan selvfølgelig søge alligevel, men hvem har lyst til at sætte sig selv i den situation, hvor man skal føle sig reduceret til et andenrangsmenneske, fordi man ikke kan leve op til et andet menneskets krav?

Dette er selvfølgelig, på urimelig vis, sat helt på spidsen

Vi ved godt, hvad vi vil have. Og jo længere tid, vi er singler, des længere tid har vi til at gøre op med os selv, hvem idealpartneren er for en. Hvad vi vil acceptere, og hvad vi ikke vil. Vi har lært at opstille idealer, godt hjulpet på vej af de mediebilleder, vi fodres med. Vi har lært, hvordan den perfekte partner ser ud, opfører sig, og hvilke holdninger og værdier han skal have. Vi overvejer, analyserer, diskuterer baseret på vores egne erfaringer og tidens holdninger, indtil vi kan konkludere, hvordan vores livs kærlighed skal være

Det er sgu bare surt at alle andre også gør det, for jeg kan jo se at jeg ikke passer ind i idealet....

Det er nemt at føle sig som et andenrangsmenneske i jagten på en partner. Måsker har ham, du har fået øje på, ikke opstillet alle disse krav på skrift. Men derfor ved du alligevel godt at du ikke kan leve op til idealet.
Jeg ryger - Nå, der strøg 50 %
Jeg er overvægtig - damn, der strøg yderligere 50%
Mine bryster er små - 30 % skrev aldrig igen
Jeg er arbejdsløs - 10% skred, og 40% blev kun fordi jeg sagde jeg snart fandt et arbejde
Jeg hader rødvin - 5%
Kan ikke lave mad - 10%
Elsker mine flade sko - 10%

Nå, jeg gider slet ikke nævne resten af de ting, jeg ikke kan leve op til, for de er for længst holdt op med at skrive tilbage...

Så hvordan tør jeg da overhovedet indrømme alle disse ting overfor ham, jeg nu har set mig lun på? Hvordan kan jeg overhovedet forvente nogensinde at finde et menneske, som vil elske mig, bare for den, jeg er?

Vi lever hver især med idealet om den perfekte partner oppe i hovedet. Men i og med vi gør det, forvandler vi, ikke alene andre mennesker, men også os selv, til andenrangsmennesker. I sådan en grad at selvom vi står overfor det perfekte menneske, kan vi ikke få øje på det for alle uperfekthederne

Tør du elske et andet menneske, bare for det menneske han/hun er?
Og tør du tro på at du kan blive elsket, bare for den du er?


(OBS! Hvis du ønsker at bruge nogle af mine skriverier til anden side, skriv da venligst til mig forinden for godkendelse)