At finde en partner 5

Det aftalte spil

Nå....jeg kan jo ligesom godt se i hvilken retning, de foregående indlæg, har ført hen - at man tager sig tid til at kende personen, før man indgår i et forhold.
Jeg har sat mig selv på den opgave at forsøge at angribe vanskelighederne ved at finde en partner fra alle de vinkler, jeg kan finde, og jeg har ikke en drejebog. Jeg har ikke på forhånd udtænkt alle disse indlæg med indhold, og nye vinkler opstår derfor også hen ad vejen. Jeg sidder ikke på forhånd med nogle svar men håber at de forskellige vinkler måske kan ende med at finde et svar.
Jeg havde planlagt næste indlæg, men da jeg kan se den retning, de foregående indlæg har taget, er jeg nødt til at indskyde dette:

Det arrangerede ægteskab

Så tabubelagt, at bare ordene alene fremprovokerer modvilje mod det, der kommer. Ikke desto mindre er jeg nødt til at skrive om det nu. Jeg vil prøve at holde et åbent sind, og det håber jeg også du kan

Det arrangerede ægteskab er behæftet med en masse fordomme og modvilje. Det giver os billeder af teenagepiger i Sudan, som bliver tvunget til at gifte sig med tudsegamle mænd. Muslimske samfund, hvor piger tvinges til at gifte sig med en fætter, en forretningsforbindelse, eller fordi det på en eller anden måde kan gavne pigens familie at komme ind i en anden familie. Pigen har ingen vilje, og bliver dermed en handelsvare, uden hensyntagen til hendes følelser. Stakkels piger.

Vi har også praktiseret arrangerede ægteskaber herhjemme i ældre tid, og uden at kende meget til emnet, kan jeg forestille mig det må have været under de nøjagtig samme forhold, som vi ser i dag andre steder i verden.

Hvorfor man praktiserer arrangede ægteskaber er en debat helt for sig selv, som jeg ikke vil komme ind på her. Jeg vil udelukkende snakke om fordelen ved det. Ja, du hørte rigtigt. Fordelene..

Der findes mange lykkelige arrangerede ægteskaber. Jeg har selv mødt flere i mit virke som indvandrerlærer. Ægtefolk, som både elsker, og er forelskede i hinanden. Hvordan kan det mon være?

Man starter en hverdag med et menneske, man ikke kender, og ikke har nogle følelser for. Når man forholder sig til hinanden er det derfor med afstand, og med fokus på det praktiske. Vi har hver især et formål - at få vores nye familie til at fungere. Skilsmisse er ikke en mulighed, og derfor er vi tvunget til at få det til at fungere. Man betragter hinanden i hverdagen. Lærer om det sure og det søde.

Fordi det ikke er et ægteskab indgået med følelserne, har man heller ikke nogle følelser i klemme hos den anden part. Man kan ikke stille forventninger til at der bliver taget særlige hensyn til en personligt, ud over den rolle, man spiller i ægteskabet. Skændes man mon overhovedet i sådan et ægteskab? Umiddelbart kan jeg ikke lige se, hvordan, for hvis man har taget følelserne ud af ligningen - opfyldelsen af usagte behov, den forventelige hensyntagen til at se mig, mig, mig - er der vel ikke noget at skændes om. medmindre man ikke opfylder de praktiske rammer?

Så man er to mennesker, sat i en praktisk situation, hvor man skal have noget til at fungere. Man går op og ned af hinanden hver dag, og lærer unægteligt at kende hinanden rigtig godt

Og så er det, der sker...kærligheden opstår. Måske er han ikke den prins, jeg havde forestillet mig i mine drømme, men jeg kan jo se (udover hans møg trælse sider), at han jo er et rigtigt fint og godt menneske, som ærer og respekterer mig, og som er god til at samarbejde omkring vores fælles formål

Hm..måske er han ikke så tosset endda..

Man kommer så tæt på hinanden, og lærer efterhånden hinanden så godt at kende, at man kan begynde at tage hensyn til hinanden. Begynde at glæde den anden med noget vi ved, vil gøre godt. Man begynder at finde et fællesskab, som nu er rettet mod personen, og ikke bare institutionen. Begynder at glæde sig over at se ham igen, begynder at nyde hverdagen med ham, og at sætte pris på ham.

Hvad er kærlighed? Når man elsker et menneske, for den person, vedkommende er.

Det er ikke svært at elske et andet menneske, hvis man bare giver sig selv lov...

Hvad så med forelskelsen? De brusende følelser, savnet, længslen, vanviddet?

'Kemi', vil nogen sige, det er. Enten har man kemien, eller også har man den ikke. Man kan derfor ikke selv vælge, hvem man bliver forelsket i, for det må åbenbart være en højere magt, vi ikke helt selv forstår

Men er det nødvendigvis sådan? Er forelskelse måske i virkeligheden ikke at man holder sig åben overfor den, og dermed også åbner for at se personen i et andet lys? Kan forelskelse ikke opstå mellem gamle venner? Joo..det kan den jo godt. Hvad er det lige, der sker? En dynamik ændres mellem to mennesker. Måske blot et ord, en berøring, en ny tanke, er alt, der skal til for at fremkalde forelskelsen. Forelskelse er et helt unikt univers, der opstår mellem to mennesker, som på en eller anden måde kommer på bølgelængde. Jeg tror ikke, at der på forhånd er skrevet i en stor bog, hvem vi skal blive forelsket i. Jeg tror på, at vi måske nok selv vælger den.
Eeps...det var en provokerende tanke
Sindet er en finurlig størrelse, med bevidsthed og underbevidsthed. Der foregår rigtig mange ting, vi ikke selv er klar over, men som alligevel er styret af os selv. Vores evne til at være åbne over for andre mennesker, tror jeg er meget afgørende for, hvor nemt vi har ved at blive forelsket. Det er ikke en bevidst handling, vi, som sådan, bare lige kan fremprovokere, for det handler også om den anden part er åben. Er han det, er det kemien opstår - forelskelsen
Forelskelse er et stort emne, og jeg skøjter hen over det, for ikke at tage fokus fra denne blogs emne..

Er tanken så langt væk, at man rent faktisk kan blive forelsket i den person, man blev tvunget til at gifte sig med? Nej, det synes jeg ikke. Det er dog ikke et givet, da det helt kommer an på den indsats man hver især bidrager med for at få det til at fungere, den åbenhed, man hver især kommer med, og villigheden til at få det bedste ud af det. Hvor godt man opfylder sin del af det aftalte spil. For hvis man svigter...ja..svigt vil aldrig fremkalde postivie følelser - uanset om ægteskabet er arrangeret eller indgået som et kærlighedsforhold

Ud fra dette, er tanken om arrangerede ægteskab måske ikke så tosset... Prøv bare et vende den lidt oppe i hovedet...
Jeg er ikke fortaler for arrangerede ægteskaber, men jeg tror de har en dynamik og et set-up, vi nok kunne lære lidt at, i mødet med en partner

Jeg vil lade den hvile her, og lade dig lave dine egne konklusioner


(OBS! Hvis du ønsker at bruge nogle af mine skriverier til anden side, skriv da venligst til mig forinden for godkendelse)