32 dollars

Så meget betalte Charles Ingalls for at få udgivet sin svigerfars erindringer, i et afsnit af Det lille hus på prærien
Svigerfar nedskrev sine erindringer for at underholde familien. De sendte det i al hemmelighed afsted til et forlag. Et brev kommer retur: "Du har skrevet et fantastisk manuskript, og vi vil gerne udgive den". Lykke i det lille hjem. Svigerfar er taknemmelig og rørt over denne overraskelse. Fortæller stolt alle at han nu er forfatter med snarlig udgivelse. Så kommer brevet med det, der står med småt: "Betal 32 dollars for udgivelsen". Forlaget havde i virkeligheden ikke læst bogen, men var et firma, der tjente penge på at folk betalte for deres egne udgivelser.
Familien kan ikke få sig selv til at ødelægge svigerfars glæde og stolthed og holder det andet brev hemmeligt. Istedet sælger de nu ud af deres ting for at skaffe de 32 dollars. Folk, der kender serien ved at dette er en fattig familie, som ikke ejer noget de ikke skal bruge. Hvor 32 dollars er en svimlende sum
Det lykkedes dem at skaffe pengene, bogen bliver udgivet, og svigerfar er så glad, så stolt

Hvorfor er dette nu interessant for denne blog?
Selvfølgelig pgra budskabet det sender: Vi beskytter og glæder dem, vi elsker, ubetinget
Det behøver ikke kun være i livets yderste konsekvenser, men i noget simplet, der skaber glæde og stolthed i den enkelte. At beskytte mod noget så simplet som nederlag

Jeg tror det er en almindelig holdning hos de fleste: "Jeg vil gøre alt for dem, jeg elsker". Men 'alt' når også sine begrænsninger, og betydningen af 'alt' ligger ikke i ordet, men i handlingen
Hvor ofte beskytter og glæder vi uselvisk dem, vi elsker gennem handling og ikke blot ordet?
Det er her jeg gerne vil hen med dene blog
Vi er alle kærlige mennesker som ønsker det bedste. men jeg vil vove den påstand at grænsen for 'alt' og 'det bedste' har rykket sig en del siden den tid, denne serie repræsenterer
Vores familer er ikke længere lukkede enheder, hvor man er afhængig af hinanden for overlevelse og lykke. Dengang havde man brug for folks fulde styrke, fysisk og psykisk. I dag, i individualismens navn og muligheder kan vi søge dette uden for familien. Og gør det. I stor stil
Men fordi vi gør det, er vores 'forpligtelse' til hinanden også skrumpet ind. Vi har ganske enkelt en anden opfattelse af betydningen i dag. Måske fordi vi aldrig har oplevet, hvad det reelt betyder at være afhængige af hinanden. Måske fordi vi ved at vi aldrig rigtig behøver blive krediteret på vores ord da vi alle jo, per definition, kan klare os selv
Vi behøver ikke længere andre for at sikre vores fysiske overlevelse (hvilket selvfølgelig er godt nok), men hvad med den psykiske...?
Psyken er en overset størrelse, som er blevet taberen i vores måde at leve på. Psyken, der før blev taget varet på af familien, bliver nu taget varet på af en stor, og voksende, terapeutbestand. Men ikke vare på på samme måde som i bekyttelsen mod nederlag eller at tilføre glæde/stolthed, men derimod at reparere de skader der er sket, netop fordi vi ikke blev beskyttet før det kom så vidt

Vi er stadig kærlige mennesker, som ønsker at hjælpe hinanden. S+ er et godt eksempel. Forskellen er blot at vi ikke længere tager ansvar for hinanden. Og når vi hjælper, er det enkeltstående tilfælde, som regel når man selv beder om det. Men følelsen af at blive 'taget af', beskyttet, er væk, fordi vi er blevet små øer ude på det store ocean. Fastlandet er væk. Og dermed også den solide grund under fødderne som kærligt bærer os gennem livet, i medgang og modgang, som sikrer vores styrke, også mentalt

Nej, mange ting er ikke ønskværdige at vende tilbage til fra 'dengang'. Men tabet af dette kan jeg kun se som et meget stort tab, og en forklaring på hvorfor så mange mennesker har det så svært. Vi er blevet vant til at se på os selv som supermennesker fordi vi har alle muligheder. Måske vi skal til at erkende at vi, trods alt, kun er mennesker, og vi har brug for hinanden. Om ikke andet så for at blive taget af og beskyttet.




(OBS! Hvis du ønsker at bruge nogle af mine skriverier til anden side, skriv da venligst til mig forinden for godkendelse)